|
|
|
San Lorenzo in Damaso --- den tidligere kirkebygning ved Via del Pellegrino --- LÆS OGSÅ OM: Nutidens San Lorenzo in Damaso
|
|
I "Liber Pontificalis" beskrives, hvorledes Pave Damasus I (366-384) lod opføre ikke mindre end 3 kirker af basilika-typen. De to kom til at ligge udenfor byen, den ene "in catacumbis" det vil sige i området, hvor de fleste kristne underjordiske begravelser - de såkaldte katakomber - findes, og den anden ved Via Ardeatina. Men den tredie lå "juxta theatrum", "ved teatret" som her er det gamle Pompejus-Teater, hvis halvcirkelformede tilskuerbygning stod i området lige øst for nutidens Campo de' Fiori. Man mener dog, at der allerede før Damasus' byggeri har ligget en mindre kirkebygning på stedet, kaldet Titulus Laurentii, fordi den var viet til martyren San Lorenzo. Den nye Kirke lod Pave Damasus ligeledes vie til San Lorenzo og for at mindes grundlæggeren fik den tilnavnet "in Damaso". Den skal have haft hovedfacade ud mod nutidens Via del Pellegrino og ved siden af kirkebygningen stod et hus, hvor Kirkens Titel-Kardinal havde til huse, altså et Palazzo Cardinalizio di San Lorenzo in Damaso. Det er dette Palæ, som senere udbyggedes og ændredes, blandt andet af Kardinalen Mezzarota Scarampi og senere af Kardinal Raffaele Riario, der lod både Palæ og Kirke rive ned og genopbygge i et helt nyt og samlet kompleks, idag kaldet Palazzo della Cancelleria. San Lorenzo in Damaso kaldtes også i starten San Lorenzo in Prasino, da den blev bygget i ruinerne af en af de gamle væddeløbsstalde fra Kejserdømmets tid. Denne stald husede Det Grønne Hold, der i Antikken kaldtes Factio Prasina. Under Kirken har man senere fundet andre Antikke bygningsrester, blandt andet en grav for Aulus Hirtius og rester af dræningskanalen Euripus. Den gamle kirkebygning menes at være opført af forhåndenværende materialer, det vil sig sten, søjler og marmorudsmykning fra nogle af de mange fra Antikken stammende bygninger i området, der efterhånden var blevet forladte og gået i forfald. Der kan for eksempel have været tale om materialer fra Pompejus-Teatret og den store søjlegang kaldet Hecatostylum. Disse materialer kan også have været anvendt til Kardinalpalæet, hvor Damasus I bestemte, at det pavelige bibliotek og arkiv skulle opbevares. Inde i Kirken fandtes talrige marmortavler med inskrifter, hvoraf mange i tidens løb blev kopieret og findes i det, der kaldes "Sillogi Damasiane" . Her kan især nævnes en med teksten "Haec Damasus tibi Christe Deus nova tecta dicavi Laurenti septus martyris auxilio". Kirken havde stor betydning i Middelalderen og var hovedkirke for områdets mindre helligdomme. Titel-Præster fra Kirken deltog i flere romerske synoder (kirkemøder) og deres underskrifter findes blandt andet på dokumenter fra Synoden i 499 og den i 595. Den gamle Kirke blev restaureret flere gange. Første gang, vi kender til, var 400 år efter grundlæggelsen, da Pave Hadrian I (772-795) og hans efterfølger Leo III (795-816) od bygningen renovere. Senere fulgte i midten af 1400-tallet en ny restaurering af Kardinal Mezzarota Scarampi, der dog ikke nåede at fuldende sin plan, før døden indhentede ham. På en gammel byplan af Alessandro Strozzi fra 1474 kan man se, hvorledes Kirken bestod af 3 skibe med et klokketårn i det nordøstlige hjørne. I 1483 kom så Kardinal Raffaele Riario til som Titel-Kardinal ved San Lorenzo in Damaso og han valgte ikke at færdiggøre Mezzarota Scarampi's projekt, men i stedet at rive både Kirke og Kardinalpalæ ned og i stedet opføre en stor ny bygning som tegn på sin egen families status. Indenfor murene i dette store ny Palæ opførtes også i højre side en ny udgave af Kirken. Under arbejdet med at opføre Kardinalpalæet stod den gamle Kirke dog stadig forholdsvis urørt i årene 1484-1499. I 1496 begyndte man i Juni måned at flytte altrene fra den gamle Kirke til den nye. I 1988-1993 har man foretaget mange undersøgelser under den nye San Lorenzo in Damaso og herved fundet mange rester af den gamle. Blandt andet også en lang række gravsten i hele stykker eller fragmenter heraf, som har været muret ned i den gamle Kirkes gulv eller sat op på væggene. 28 stykker dateres til perioden 1305-1488 (6 af disse udgravedes allerede i 1930'erne og er idag opsat i den nye Kirke eller i den lille gårdsplads bagved). Fundene viser, at San Lorenzo in Damaso var en vigtig begravelseskirke igennem Middelalderen, noget som kilderne ellers ikke har påvist. Herfra kender man egentlig kun til et af de nyfundne gravsten, nemlig det fra gravmælet for Giuliano Gallo, som kom fra den Galli-familie, der boede nordøst for Kirken i det Palazzo Galli, som forsvandt, da Corso Vittorio Emanuele II blev anlagt. Dog ved man, at der i den gamle Kirke også var et gravmæle for Kardinal Mezzarota Scarampi, der døde i 1465. Det blev udført af Paolo Romano og betalt den 5. November 1467. Monumentet overlevede ikke flytningen til den nye Kirke, hvor der idag findes en erstatning fra 1505 på venstre sidevæg (se foto fra borgato.be). Af de fundne gravsten er der 2 for kanniker ved Kirken. Den ene er for en vis Antonio de Santoro, død i 1473, og den anden for en Lucas, som døde i 1421. De andre sten er for: Personer døde i 1300-tallet: Filippa di Capodiferro død i 1305 - muligvis en tjener hos Francesco Orsini - en unavngiven kvinde med kyse med slør og en fodlang kjole med rund hals. Stenen kan muligvis dateres til første del af 1300-tallet. - en ukendt person fra første del af 1300-tallet - Sadelmageren Angelino, som menes død i anden halvdel af 1300-tallet - notaren Antonio Goioli død 1383 - og: Cecco di Antonio de' Cesarini, som døde omkring 1396. Personer døde i første halvdel af 1400-tallet: Antonella de Fiorucio død 1419 - kanniken Lucas død 1421, gravsten med meget fint relief (se foto fra borgato.be) - Præsten Guillaume Gourdel død 1422 - Pavelig Kapellan Jean Boulenger død 1424 - R Grasso død i begyndelsen af 1400-tallet. - måske Pietro Muti's hustru død 1434. Personer døde i anden halvdel af 1400-tallet: Iacobelli Rocchini - Cola Ferarius, der var "aromatarius" : parfumefremstiller, død 1463 - en vis Tornera død i 1464 - den pavelige lejesoldat Gasco død i 1464 - Thomas Richard, kannik fra Metz, død i 1472 - Kanniken Antonio de Santoro død i 1473 - Cesarina de' Cesarini, som døde i 1476, fik en meget smukt udført gravsten - den kun 23 år gamle Prospero Cesare de Cesarini død i 1476 - Protonotar Hugolin Folain død 1476 - Magister Petrus Chavanelli's hustru Roleta Perotina, som døde i 1476, fik også en særligt smukt dekoreret gravsten - Giuliano Gallo's gravmæle fra 1488, som idag findes i den nye Kirkes venstre side (se foto fra borgato.be). Litteratur om San Lorenzo in Damaso - den gamle kirke: |