Nicolas van Haringhe, også omtalt som Nicolaes og som Nicolaus Aringus, var en apoteker fra Ypres, som flyttede til Rom og bosatte sig her.

I 1659 blev han medlem af de herboende flamlænderes religiøse broderskab Confraternita di San Giuliano, hvor han bidrog til det velgørende arbejde og til vedligeholdelsen og forskønnelsen af flamlændernes Herberg og Kirke, San Giuliano dei Fiamminghi, i Via del Sudario.

Fra 1660 havde Nicolas van Haringhe en butik på hjørnet af Piazza di Spagna og Via del Babuino. Han havde tilsyneladende succes med sin virksomhed, for han optjente en formue, som han brugte både på velgørende arbejde og som mæcen for de flamske kunstnere, som kom til Rom.

I 1675 nævnes Haringhe blandt de flamske og hollandske kunstnere og kunstelskere, som opholdt sig i Rom for kortere eller længere tid og som modtog nytilkomne kolleger og landsmænd med stor festivitas, hvorunder der afholdtes store fester, hvor deltagerne optrådte under særlige navne. Nicolas van Haringhe's tilnavn var Mithridates efter den store græsk-persiske konge.

Ved sin død i 1704 efterlod Haringhe sin formue til Broderskabet, der dermed var i stand til at istandsætte Herberg og Kirke og forsyne denne med forskellig udsmykning. Af hans arv udtrak man også midler til et fond for fattige unge piger af flamsk oprindelse, som blev udbetalt gennem en stor del af 1700-tallet.

I inventarlisten, som udfærdigedes af Haringhes bo, er opregnet ikke mindre end 96 malerier, som har smykket hans bopæl. Der var særligt mange af tidens yndede "bambocciader", som især hollandske og flamske malere i 1600-tallets Italien excellerede i. Bambocciader defineres som "malerier af det italienske folkeliv i komiske situationer", "djærve, realistiske skildringer af det brede italienske folkeliv i baroktiden" eller "folkelivsbilleder med en ofte grovkornet fremstilling af almuens liv" (se: Den Store Danske, Gyldendals åbne encyclopædi)

Mange af disse malerier var udført af Dirk Helmbreker, der også kaldtes "Teodoro". Han har også udført maleriet til San Giuliano-Kirkens højalter. En opgave, som Nicolas van Haringhe skaffede ham. Det er forøvrigt en af de få gange, at Helmbreker malede religiøse motiver.

Et andet af Haringhe's malerier var udført af Gaspard van Wittel, desuden var der nogle landskabsbilleder af en Momper, måske Jan de Momper hvis familie i generationer havde arbejdet i Rom. Og andre landskabsskildringer af en "Monsù Aurora", som man idag identificerer som Johan / Joannes Hermans. Nogle af denne malers billeder, som viser stilleben med fugle, kan ses i Galleria Doria Pamphilj og i Galleria Nazionale dell'Arte Antica.

Desværre nævner inventarlisten kun yderst sjældent titlen på malerierne og man ved ikke, hvor de forsvandt hen efter Haringhe's død.

Litteratur om Nicolas van Haringhe:
Bodart, Didier: Les fondations hospitalières et artistiques belges à Rome. - In: Les fondations nationales dans la Rome pontificale. Actes du colloque de Rome (16-19 mai 1978). Rome : École Francaise de Rome, 1981. pp. 61-74. (Publications de l'École francaise de Rome, 52). - Internetudgave.