Kirkens facade ud mod Via del Sudario i Sant'Eustachio-kvarteret er indrammet af den bygning, som tidligere husede Herberget for flamske pilgrimme og mødelokaler for det religiøse Broderskab Confraternita di San Giuliano, senere i en kort årrække det såkaldte Collegio Belga og nu den belgiske menighed i Rom.

Selve kirkefacaden (1) udgør derfor kun en del af den store bygning. Den er i 2 etager med et trekantet, delvist brudt, gavfelt foroven, udformet af mange lag lister og smalle friser.

Gavlfeltet, der krones af et kors, bæres af flade søjler med enkelt udformede kapitæler. Søjlerne i den øvre etage er kortere end søjlerne nedenfor og en bred gesims adskiller de 2 dele.

Midterpartiet er let fremhævet og består nederst af 2 let kannellerede søjler, som indrammer indgangsdøren (2). De joniske kapitæler er beriget med spiralornamenter og guirlander. Over døren sidder et lille relief af den flanderske løve mellem andre spiraler.

cop. Leif Larsson

Også indgangsportalen krones af en art gavlfelt, her brudt i form af en bue, der ender i en spiral i hver side. Over disse volutter er en udskåret ramme bestående af søjler i hver side med lunette felter foroven og indrammende en niche med dekorerede sider, hvori der er opstillet en statue af San Giuliano. Det er en kopi af den oprindelige skulptur, som var udført i elmetræ af flamlænderen Jodocus Haerts i 1634. I dag findes originalen i Kirkekompleksets mødesal.

cop. Leif Larsson

På hver side af statuenichen ses nogle skjolde med våbenmærker for de flamske byer Brugge, Gent og Ypres.

KIRKENS INDRE:

Kirkerummets (3) form er let oval med nogle små rum og kapeller bag de afrundede hjørner og et sidealter i ikke særligt dybe nicher i hver af rummets korte sider. Modsat indgangsdøren udvides rummet midt på langsiden af et dybt presbyterium med højalteret. Væggene er malet med marmormønster i en varm gylden farve og de 8 søjler, som adskiller døre, kapeller og altre, er udført i en varm gylden marmor, der sammen med loftshvælvingens forgyldte stukrammer giver rummet et varmt og indbydende lys.

Midt i loftet sidder et stort ovalt maleri, som forestiller "Gloria di San Giuliano" ("San Giuliano's salighed"). Det er udført af englænderen William Kent i 1717.

Maleriet sidder i en kraftig, forgyldt stukramme og i hvert hjørne, hvor hvælvingsbuerne mødes, sidder et våbenskjold for Flanderns provinser Ypres (over indgangsdøren), Brügge, Flandern og Gent. Hvælvingsbuerne giver plads til 4 vinduer og 4 malerier, som blev udført i midten af 1800-tallet med kvindeskikkelser bærende Flanderns våbenmærker.

I Kirkens gulv, som blev omlagt i 1700-tallet, ligger 26 gravsten i et mønster, der stråler ud fra det ovale midterfelt.

Til højre for indgangsdøren (4) sidder på væggen en mindeindskrift om den restaurering, der kunne foretages for den arv, som Nicolas van Haringhe testamenterede til Kirken. En anden indskrift minder om Monsignor Francois-Xavier de Merode's arbejde for Kirke og Broderskab, mens han var minister i Pave Pius IX's kabinet.

Alteret i højre side (5) har som altertavle er maleri udført af en ukendt kunstner i anden halvdel af 1600-tallet ifølge nogle, ifølge andre i begyndelsen af 1700-tallet. Det forestiller helgenerne Peter og Paulus ("Santi Pietro e Paolo").

I højre hjørne (6) hænger på væggen gravmælet for Giovanni Museur, der var leder af sammenslutningen og kapellan ved Herberget til 1669, hvor han døde. En mørk marmorramme omkranser en lys sten med mindeindskriften. Ovenover ses et relief af en sarkofag i mørkt marmor, hvorpå der i en konkylieformet niche er indsat en buste af den afdøde i lyst marmor.

Herefter ses gravmælet for Charles van den Steen, som døde i Rom i 1846 som Leopold I's ambassadør.

Den højre hjørnedør fører ind til en mødesal.

Presbyteriet (7) er hævet et par trin over kirkegulvet. Det er et forholdsvist dybt firkantet rum med en bemalet bue som loft. I hver side er der gravmæler og malerier over døre, der fører ud til sakristi og den tilstødende "herberg"-bygning. På endevæggen, under det halvcirkelformede vindue med glasmaleri, hænger altertavlen over alterbordet.

I højre side (8) ses monumentet for Henri Fernand Jean Carolus, der var Belgiens Ambassadør i Vatikanet og døde i 1867. I en niche sidder en marmorbuste af den afdøde over en sten med en mindeindskrift.

Højalteret (9) har som altertavle et maleri af hollænderen Dirk Helmbreker. Det er udført omkring 1695 på bestilling af Nicolas van Haringhe og forstiller "Conversione di San Giuliano" ("San Giuliano's omvendelse"). Altertavlen flankeres af 2 marmorsøjler med forgyldte kapitæler, som bærer en vandret, udskåret overligger. Øverst ses glasmaleriet med San Giuseppe (Josef) med Jesus-Barnet omgivet af engle. Det blev bekostet af Prinsen af Chimay, som var Belgiens Ambassadør i Rom i 1851, og udført af Jean-Baptiste Capronnier. Alterbordet er hugget i marmor og blev restaureret i 1851 efter ønske af den belgiske Dronning Maria Luisa.

Loftsmaleriet i buen, som sandsynligvis er udført i 1860, da Kirken blev restaureret, viser en masse små flyvende engle.

I venstre side (10) ses gravmælet for Albert Prisse, som døde i 1856. I nichen over døren ses den afdøde liggende på en katafalk under et oliemaleri af Jomfru Maria, der sidder på en trone med Jesus-Barnet i armene. Det er en kopi af et maleri, som findes i Klosteret ved Kirken Sant'Onofrio og menes udført af Giovanni Antonio Boltraffio omkring år 1513.

Døren under gravmælet fører ind til Kirkens sakristi (11).

I kirkerummets øverste venstre hjørne (12) er der en svagt buet niche med et relief som minde over Grevinden af Celles, Ludovica Timbrune-Valence, der var gift med den hollandske repræsentant i Vatikanet og døde i 1828. Det er udført af Matthieu Kessels. På en høj indskriftssten af lys marmor står en sarkofag i grå marmor, hvorpå den afdøde halvt ligger, halvt sidder, mens hun ser op sin afdøde datter, der i form af en engel svæver ned mod hende fra højre side. Skulpturen er hugget i hvid marmor.

Alteret i venstre side (13) har i centrum et lille maleri fra anden halvdel af 1600-tallet. Det forestiller en Madonna med Barnet og er en kopi af Sassoferrato's berømte billede af Madonna med det sovende Jesus-Barn, som findes i Accademia di Brera i Milano. Kopien er malet af en ukendt kunstner. Oprindeligt har der her været et meget større maleri, hvis forgyldte ramme stadig kan ses. Idag er den - som baggrund for det lille maleri - udfyldt af et stukrelief med skyer og forgyldte solstråler.

På væggen ved siden af (14) ses blandt andet et gravmæle over Winnoch de la Wiel, som i 1643 blev medlem af Confraternita di San Giuliano og som døde i 1663. Maleriet af Saint Winoc er ifølge Didier Bodart udført af Luigi Primo, kaldet Il Gentile.

Over indgangsdøren (16) sidder et halvcirkelformet felt med en rigt udsmykket stukramme, der indeholder en mindeindskrift om grundlæggelsen af den flamske forening, genopbygningen i 900-tallet og renoveringerne i 1600-tallet.

Flere andre indskrifter findes på indgangsvæggen (15):
- en mindeindskrift om den restaurering, der kunne foretages for den arv, som Nicolas van Haringhe testamenterede til Kirken.
- en anden indskrift minder om Monsignor Francois-Xavier de Merode's arbejde for Kirke og Broderskab, mens han var minister i Pave Pius IX's kabinet.
- et gravmæle for Ludovico Charles de Marches, som stammer fra midten af 1800-tallet. Det er i form af et hvidt marmorrelief med en engel i en ottekantet ramme.
- en marmormedaljon fra begyndelsen af 1700-tallet med en buste af Nicolas van Haringhe,
- en anden marmormedaljon med et portræt af den belgiske maler Jacques Sturm, udført af Joseph Jean Tuerlinckx i 1844.