|
|
|
Ospizio dei Fiamminghi Se nr. 24 på Kort over den midterste del af Campo de' Fiori-Turen Læs også: ---- Kort om Kirken ----- En Rundgang i Kirken ---- |
|
Det gamle herberg Ospizio dei Fiamminghi, som også var en form for hospital og rekreationshjem for pilgrimme og tilrejsende fra området Flandern, ligger i Via del Sudario i Sant'Eustachio-kvarteret i tilknytning til Kirken San Giuliano dei Fiamminghi. Her modtoges de trætte flamske pilgrimme, når de ankom til Rom efter deres lange, udmattende og farlige rejse, med et gratis 3-dages ophold, der inkluderede kost, logi og eventuel pleje - af både legemlig og åndelig art. Herberget blev grundlagt i slutningen af 1000-tallet og som hjælp til indretningen modtog flamlænderne et større pengebeløb fra Grev Robert II af Flandern, da denne undervejs til Det Hellige Land opholdt sig en tid i Rom i 1096. Der findes dog idag ingen spor af den oprindelige bygning. Det Herberg og den Kirke, som vi kan se idag, er opført i slutningen af 1400-tallet. Initiativet til at nybygge Herberg og Kirke kom fra den flamske forening Societa dei Fiammingi og flamlændernes religiøse broderskab, som var viet til San Giuliano og derfor fik navnet Confraternita di San Giuliano. Dette havde i 1444 fået sine statutter godkendt af Pave Eugen IV og havde blandt andet som formål at styre og passe Herberg og Kirke. Før flamlænderne selv indrettede deres Ospizio i Via del Sudario, havde de fra gammel tid (Området blev kristnet i 700-tallet) fundet husly og hjælp i frankernes herberg, Schola Francorum, som lå i nærheden af Peterskirken, i Rione Borgo, hvor de 3 andre store "Scholae Peregrinorum" også befandt sig. Her var der allerede meget tidligt, måske fra en gang i 300-tallet, begyndt at blive anlagt disse mødesteder, herberger og plejestationer for pilgrimme og tilflyttere fra andre lande. De 4 store var : Schola Francorum, Schola Frisonum, Schola Langobardorum og Schola Saxorum, der modtog henholdsvis, frankere, frisere, longobardere og saksere. Efter det karolingiske dynastis fald, mistede Schola Francorum sin betydning og flamlænderne grundlagde da deres eget herberg på en grund i Via del Sudario. I tilknytning hertil indrettedes også et lille kapel, som man viede til San Giuliano L'Ospitaliere, der er beskytter af blandt andre rejsende, herbergsværter og hotelejere. Nu havde flamlænderne så deres eget herberg og kapel, men efter en tid blev pilgrimsstrømmen svagere og i løbet af 1300-tallet, hvor Paven flyttede til Avignon med hele det administrative apparat, blev komplekset mere eller mindre forladt og gik i forfald. I slutningen af 1300-tallet vendte Paven tilbage til Rom og en opblomstringsperiode begyndte. På samme tid var der økonomisk krise i Flandern og mange håndværkere og kunstnere rejste sydpå for at søge lykken samtidig med at pilgrimsstrømmen atter tog fart. De mange nye tilflyttere fik den delvist glemte gamle forening for flamlændere til at genopstå og vokse i en sådan grad, at det blev nødvendigt at udvide både herberg og kapel. I en priode nøjedes man med at restaurere og forbedre de gamle bygninger, men i 1427 gav Pave Martin V tilladelse til et nybyggeri og i en bulle af 8. Oktober 1431 gav Pave Eugen IV aflad til alle, der gav et tilskud til byggeriet. Den 18. September 1491 genindviedes det nyindrettede kapel, efter sigende under ledelse af den pavelige ceremonimester Giovanni Burcardo, der netop dette år havde erhvervet nabogrunden med en gammel tårnbygning for der at bygge sit eget hus. I de følgende 2 århundreder var antallet af flamlændere i Rom højt og følgeligt blomstrede deres forening, som nu blev genskabt som det religiøse broderskab Confraternita di San Giuliano, og herberg og kapel, som begge modtog rigelige midler i tilskud og arv fra rige og fornemme personer, såsom Kejser Karl V, der i 1536 blev medlem af Broderskabet og sammen med bankierer og købmænd donerede møblement og kunstværker til komplekset. Disse gode gaver gjorde, at Broderskabet i årene 1675-1680 kunne lade komplekset totalt genopbygge og samtidig udvide det lille kapel, så det blev til en "rigtig" kirkebygning. I Ospizio dei Fiamminghi kunne pilgrimmene få et måltid aftensmad og derpå en soveplads for natten i 3 dage. Escobar (se litt.liste nedenfor) fortæller, at de pilgrimme, der kom for at besøge de store kirker, havde ret til at få 2 måltider og 2 overnatninger, mens andre kun havde ret til en overnatning. Tilrejsende præster havde derimod mulighed for at få kost og logi i 8 dage, hvis de i perioden afholdt 2 messer, hvoraf den ene skulle være for de afdødes frelse. De mandlige pilgrimme fik logi i ejendommens stueetage, mens kvinderne sov på førstesalen og eventuelle ægtepar boede i et særligt rum. (Se Achille Pinelli's akvarel af Kirke og Ospizio i 1835).
Litteratur om Ospizio dei Fiamminghi: Se Alvaro de Alvariis' photostream om San Giuliano dei Fiamminghi på Flickr. |
