Culleo eller Culeo-familien var en plebejisk gren af den romerske slægt Terentius ("Terentia gens").
Vi kender flere medlemmer af denne familie med navnet Terentius Culleo:
Quintus Terentius Culleo der levede omkring år 201-181 før Kristus.
Hans familie havde prætor-rang og han var selv medlem af Senatet.
Under den Anden Puniske Krig blev han taget til fange, men blev frigivet ved krigens slutning i år 201.
I 195 var Culleo blandt de ambassadører, som Senatet sendte til Carthago for at klage over Hannibals krigsoprustning.
I år 187 var han "Praetor peregrinus" og samme år blev han af Senatet udnævnt til at undersøge en sag om penge, som L. Scipio Asiaticus skulle have stukket til side til sig selv. Til trods for at Culleo havde været Asiaticus' fader P.Scipio meget taknemmelig for at have vundet den Puniske krig og dermed sat ham fri, behandlede han sagen ganske upartisk og dømte L. Scipio som skyldig i anklagerne.
I år 184 søgte han om at blive Consul, men blev ikke valgt.
I 181 blev Culleo atter sendt ud som ambassadør til Carthago for at bede om hjælp til krigen mod Perseus.
Quintus Terentius Culleo der levede omkring år 58 før Kristus. (antagelig født i 90'erne og død på et tidspunkt efter år 43).
Denne Culleo var Folketribun i år 58 før Kristus. Som ven af Marcus Tullius Cicero forsøgte han uden held at hjælpe denne til at undgå landsforvisning, og bagefter arbejdede han på at få Cicero hjemkaldt.
Culleo bestred præsteembedet som "pontifex minor" i år 57.
I år 43, hvor der var borgerkrig efter Caesar's død, forlod Culleo Marcus Antonio's hær for at slutte sig til Lentulus.
En L. Culleolus, som var Proconsul, måske i Illyrien, omkring år 60 før Kristus, og modtager af 2 breve fra Cicero, tilhørte muligvis familien.
Terentius Culleo, som var Consul Suffectus i år 40 efter Kristus, ejede et hus, et domus, på Esquilinhøjen omkring det sted, hvor Via Merulana og Via dello Statuto mødes idag. Dets eksistens er kendt fra udgravninger, hvor man har fundet et blyrør med en indskrift med ejerens navn.
Han omtales desuden som Consul (Suffectus) på en indskrift fra år 40 efter Kristus, der lyder således: "C. Laecanio Basso - Q. Terentio Culleone cos. - Clunienses ex Hispania - citeriore hospitium fecerunt cum C. Terentio - Basso C.f. Fab. Mefanate - Etrusco, praefecto alae - Augustae, liberis posterisque eius, sibi liberis posterisque suis. Egerunt leg. - C. Magius L. f. Gal. Silo, - T. Aemilius Fuscus" (ILS 6102 - se litt.note nedenfor).
En person, der kaldes Cullio, antages at være samme Q. Terentius Culleo, som var proconsul under Augustus. Han nævnes af en af sine slaver eller frigivne i indskriften ILS 7445 (se litt.note nedenfor), der lyder således: " Hilaro nom. Cullionis, vixit a. XXIV - dedit Zoelus corin(thier) olam....". Hilarus var nomenclator, dvs. den slave der skulle kende folks navne og nævne dem for sin herre (i dette tilfælde altså Culleo), når de mødtes gå gaden, og han blev kun 24 år gammel.
Litteratur og links om Terentius Culleo:
Dessau, Hermann: Inscriptiones Latinae Selectae (ILS). Chicago, Ares Publishers Inc., 1979, Vol. I-V.
- Vol I-III, nr.: 6102, 7445.
Platner, Samuel Ball: A topographical dictionary of ancient Rome. Completed and revised by Thomas Ashby. Oxford University Press, cop. 1926.
- side 191.
Richardson, L.: A New Topographical Dictionary of Ancient Rome. Baltimore and London, The Johns Hopkins University Press, 1992.
- side 135-146.
Rüpke, Jörg: Fasti sacerdotum : die Mitglieder der Priesterschaften und das sakrale Funktionspersonal römischer, griechischer, orientalischer und jüdisch-christlicher Kulte in der Stadt Rom von 300 v. Chr. bis 499 n. Chr. Teil 1: Jahres- und Kollegienliste. Teil 2: Biographien. Mit Anne Glock. Teil 3: Quellenkunde und Organisationsgeschichte, Bibliograhie, Register. Stuttgart, Franz Steiner Verlag, 2005. (Religionswissenschaft)(Potsdamer Altertumswissenschaftliche Beiträge. 12,1-12,3)
- side 1316.
Smith, William: Dictionary of Greek and Roman Biography and Mythology. 1870. -- Edition scanned by the University of Michigan's project "The making of America".
Wikipedia: Gens Terentius (svensk tekst).