|
Domus Terentius Culleo |
Denne ejendom af domus-typen kendes fra en indskrift på et stykke blyrør, som blev udgravet på hjørnet af Via Merulana og Via dello Statuto. Ejendommen tilhørte ifølge indskriften en vis Terentius Culleo, der var Suffekt-Consul i år 40 efter Kristus. Efter findestedet at dømme har ejendommen ligget indenfor den gamle Serviske Bymur, der løb nede ved nutidens Largo Leopardi og op over Via Carlo Alberto omtrent der, hvor Via Pellegrino Rossi løber idag. Den har ligget tæt på byporten Porta Esquilina, som stadig kan ses idag, da den i år 262 blev omdannet til Gallienus-Buen. Den gamle bymur var ikke længere i brug på Terentius Culleo's tid og Kejser Augustus havde allerede tidligere opfordret til bebyggelse af området udenfor denne, der før det havde henligget som et øde og uopdyrket område, anvendt blandt andet til begravelser af fattige og forbydere. På Augustus' opfordring lod hans ven, rigmanden Maecenas, i år 30 før Kristus anlægge et stort og pragtfuldt landsted, som strakte sig over området syd for Via dello Statuto. Efter Maecenas' død overgik Horti Maecenatiani til Kejserhuset, hvor Kejserembedet omkring år 40 blev bestredet af Caligula (37-41) og Claudius (41-54), som altså var naboer til Terentius Culleo. I nærheden af Domus Terentius Culleo lå mod vest gaden Vicus Sabuci, der svarede nogenlunde til nutidens Viale del Monte Oppio. Mod syd lå altså Horti Maecenatis, mod øst den gamle bymur og voldanlægget Agger. Og mod nord gaden Clivus Suburanus, som løb ud til Porta Esquilina.
Litteratur og links om Domus Terentius Culleo:
|