Ludovico De Torres var af den i 1500-1600-tallets Rom indflydelsesrige familie De Torres, som var af spansk oprindelse. En gren havde slået sig ned i Rom, hvor de gjorde karriere inden for Kirken samt bestred høje hverv i den kommunale administration.

Da Ludovico blev født i 1551/1552, boede hans forældre, Hernando De Torres og Pentesilea Sanguigna, måske i det familiepalæ på Piazza Navona, som hans onkel, Ærkebiskoppen af Monreale Ludovico (eller Luigi) De Torres havde ladet bygge. Faderen var Commendatore di San Giacomo della Spada og Minister ved Pavestolen for Kongeriget Napoli, hvor en anden gren af familien boede. Ludovico, der også omtales som Ludovico II eller Ludovico iuniore, var broder til Giovanni De Torres og til Beatrice De Torres, som blev Abbedisse i Klosteret ved Kirken Sant'Ambrogio della Massima, samt til Margarita De Torres, som blev nonne i samme Kloster.

Om Ludovico's ungdom ved vi ikke så meget. Han fik sin første undervisning ved Collegio Germanico i Rom, hvorefter han i 1567 blev sendt til Universitetet i Perugia for at studere jura. Studierne fuldendte han i Bologna med doktorgrader i både civilret og kirkeret.

Det lader til, at han derpå rejste til Rom, hvor han blev præst, for bagefter at rejse til Monreale, hvor hans onkel var Ærkebiskop og i 1572 eller 1574 udnævnte sin nevø til sin stedfortræder.

Herefter vendte Ludovico tilbage til Rom for yderligere at gøre karriere. Han blev vicekardinal i San Lorenzo in Damaso og kannik ved Santa Maria Maggiore, samt skriver i Vatikanet ("Scrittore apostolico"). Han fik flere store opgaver overladt af Paven, der indtil 1585 var Gregor XIII og derpå Sixtus V. Også den indflydelsesrige Kardinal Cesare Baronio gjorde brug af den unge mands ekspertise og han tilknyttedes ligeledes de pavelige domstole.

Den 22. Januar 1588 blev Ludovico udnævnt til Ærkebiskop i Monreale. Her lod han blandt andet bygge en præsteskole, som stod færdig i 1590, hvor Ludovico donerede sit righoldige bibliotek til stiftelsen. Han beholdt sin hovedbopæl i Rom, men var på årlige visitter i Monreale, hvor han afholdt flere synoder.

I 1591 var Ludovico's helbred vaklende og han afslog derfor et ærefuldt tilbud fra Pave Gregoer XIV om at blive dennes udsending hos Kejseren.

I 1592 kaldte den nyvalgte Pave Clemens VIII ham til Rom og gav ham en post i Kommissionen for Roms Kirker. I Rom frekventerede han de litterater, som samledes hos Kardinal Cinzio Aldobrandini, og han stod på venskabelig fod med digteren Torquato Tasso, som dedikerede 2 af sine sonetter til ham. Ludovico var også i kontakt med San Filippo Neri og de præster, som var med i dennes Oratorio. Efter Neri's død fik Ludovico De Torres til opgave at starte en saligkårings-proces.

I 1592 kunne Ludovico De Torres indvie familiens nye gravkapel i Kirken Santa Caterina dei Funari. På væggen til venstre er der en mindeindskrift om dette. Øverst på den højre væg sidder et rundt mandsportræt, som muligvis forestiller Kardinal Ludovico.

I Oktober 1600 var Kardinal Ludovico involveret i en strid med den spanske Kirke Santiago de los Espanoles (San Giacomo degli Spagnoli), som ligger ved Piazza Navona nordøst for familiepalæet, nutidens Palazzo Lancellotti. Kirken var gået med til at sælge nogle nabohuse i området ned mod palæet til en vis Baltasar Bonadies, der ville udbygge sit eget hus på stedet. Dette ville i givet fald opsluge en del af Pladsen foran Palazzo Lancellotti og desuden ødelægge udsynet fra Palæet - samt view'et ned mod dettes facade. På datidens kort kan man se problemet, som tilsyneladende først blev løst midt i 1700-tallet, da bygningen blev revet ned og ved genopførelsen trukket længere tilbage.

I 1606 bekostede Ludovico sammen søsteren Beatrice de Torres, der på det tidspunkt var Abbedisse i Klosteret ved Kirken Sant'Ambrogio della Massima, en genopbygning af den meget forfaldne Kirke.

I December måned 1606 udnævnte Pave Paul V Ludovico De Torres til Kardinal-Præst ved Kirken San Pancrazio.

I Marts 1607 blev Ludovico beskytter af Congregazione dei Chierici Regolari delle Scuole Pie del Calasanzio. Efter Cesare Baronio's død fik han desuden ansvar for Vatikanets Bibliotek.

Den 8. eller 9. Juli 1609 døde Ludovico De Torres i Rom, hvor han først blev begravet i San Pancrazio, for senere at blive flyttet til Monreale's Kathedral.

Litteratur om Ludovico De Torres II :
Massimilla, Simone: Chiesa di S. Caterina della Rosa dei Funari : Restauro delle Capelle / a cura di Christian Rosolino, Aleksandra Filipovic. - Roma : Palombi Editori, 2011. - ( Conoscere: Il percorso delle fonti. - Quaderno 1).
- side 49.
Araldica Vaticana: Ludovicus De Torres.
Catholic-hierarchy.org: Ludovico, Cardinal, De Torres (II).
Miranda, Salvador: Cardinals of the Holy Roman Church: Torres, iuniore, Ludovico de.
Treccani.it: De Torres, Ludovico.
Wikipedia (italiensk tekst): Ludovico de Torres.