Anchier Pantaléon var født i Frankrig i byen Troyes, der ligger lidt syd-øst for Paris. Han var nevø af Jacques Pantalèon, den senere pave Urban IV, der omkring år 1200 var født i samme by som søn af en skomager, så vi må formode at Anchier Pantaléon også var af beskeden herkomst.

Anchier blev åbenbart uddannet indenfor Kirken ligesom sin onkel og da denne i 1261 blev valgt til pave, var en af hans første handlinger den 22. maj 1262 at udnævne sin nevø Anchier til kardinal.

Ved samme lejlighed udnævnte Urban IV flere andre kardinaler, muligvis ialt 14, hvoraf de 7 var franske. Urban IV var en slags "outsider-pave". Han var ikke kardinal og var blot tilfældigt i Viterbo, da den gamle pave døde og kardinalerne i månedsvis uden at blive enige diskuterede, hvem af dem, der skulle efterfølge ham. Da kardinalerne ikke kunne finde flertal for en af deres egne, valgte de at tage en udefrakommende og valget faldt så på Jacques Pantaléon, der på det tidspunkt var patriark i Jerusalem. Han var dog ikke ukendt af Curien, for Pave Innocens IV havde brugt ham som legat i Tyskland og denne opgave havde han løst så tilfredsstillende, at Pave Alexander IV havde sendt ham til Det Hellige Land og udnævnt ham til patriark der.

Men Urban IV har nok ønsket at have nogle gode kendte og pålidelige støtter omkring sig, da han udnævnte så mange franskmænd til kardinaler. Situationen både i Rom og udenfor var meget kaotisk og ustabil, der var idelige opstande og sammenstød mellem kejsertro og pavetro grupper og Urban IV kom aldrig til at opholde sig i Rom. I stedet opholdt Paven sig i forskellige byer udenfor Rom, hvor han forsøgte at passe Kirkens anliggender, der blandt andre handlede om hvorvidt kejserarvingen Konrad 4.'s halvbroder Manfred skulle være konge af Sicilien, om hvem der skulle være byen Rom's civile overhovede, senator, og om hvem der skulle have kejserkronen: Richard af Cornwall eller Alfons af Castilien.

Kardinal Anchier Pantaléon kom derimod nok til at opholde sig noget i Rom. Han var blevet udnævnt til kardinal ved dPantaléon Anchier blev udnævnt til kardinal den 22. maj 1262 af sin onkelen gamle kirke Santa Prassede på Esquilin og dette embede holdt han under de næste mange paver: Clemens IV (1265-1268), Gregor X (1271-1276), Innocens V (1276), Hadrian V (1276), Johannes XXI (1276-1277), Nikolaus III (1277-1280), Martin IV (1280-1285) og Honorius IV (1285-1287). Af disse var den første (Clemens IV) også fransk og han støttede derfor den franske konges broder Charles d'Anjou, der skulle være konge af Sicilien.

Efter Clemens IV's død var Anchier Pantaléon én af de 18 kardinaler, der skulle vælge den nye pave i Viterbo. Men kardinalerne kunne igen ikke blive enige. De franske kardinaler og den pavetrofløj ønskede at vælge endnu en fransk pave, men mange andre var bange for den franske indflydelse, hvor Charles d'Anjou også fik mere og mere magt i Rom. Sagen trak ud i flere år, indtil franciskanermunken Bonaventura da Bagnoregio i januar 1270 med sine folk lukkede kardinalerne inde i biskoppens palæ og murer alle udgangene til. Der skulle dog mere til at bøje kardinalerne og først, da beboerne i Viterbo i maj 1271 rev taget af huset, så sol og regn frit kunne nå de forsamlede gejstlige, og da kardinalerne kun modtog brød og vand til at ernære sig ved, begyndte de at give sig. Det var dog først den 1.september at valget faldt på en italiener, der tog navnet Gregor X.

Gregor X drog til Rom for at blive kronet i San Pietro og Kardinal Anchier Pantaléon var sikkert i hans følge. Paven tog også initiativ til afholdelsen af et koncil i Lyon i 1274 og her har Anchier Pantaléon sikkert også deltaget. Det var under dette koncil, at man vedtog strenge retningslsinier for afholdelse af pavevalgene fremover. Det lykkedes Gregor X at finde en balance mellem de franske og de tyske interesser, så perioden var nogenlunde stabil.

Endnu engang deltog Kardinal Anchier Pantaléon i et konklav efter Gregor X's død, da kardinalerne samledes i Assisi den 21. januar 1276. Samme dag valgte de en ny pave og denne gang blev det en franskmand og Innocens V favoriserede åbenlyst Charles d'Anjou. Han nåede dog ikke at sætte mange spor, da han døde allerede den 22. juni.

Så måtte kardinalerne træde sammen igen og denne gang foregik konklavet i Rom, hvor Charles d'Anjou kunne overvåge og påvirke kardinalerne. Valget faldt denne gang på en italiener, men én af Charles' støtter. Desværre for den franske sag var Hadrian V en meget gammel mand og han døde i Viterbo efter kun 38 dage som pave.

Igen afholdtes der så konklav i Viterbo og Kardinal Anchier Pantaléon må atter have været med til at vælge den portugisiske Pave Giovanni XXI den 15. september 1276. Heller ikke Giovanni XXI fik en lanag pavetid, da han døde den 20. maj 1277.

Så måtte kardinalerne træde sammen igen. Der var ikke blevet udnævnt nye kardinaler i flere år, så kollegiet bestod kun af 8 kardinaler, hvoraf den ene ikke kom tilstede. Men de øvrige 7, og heriblandt må så Anchier Pantaléon have været, mødtes efter 6 måneder for at vælge en pave endnu en gang. Og denne gang faldt valget på en italiener, som var modstander af Charles d'Anjou. Nikolaus III blev pavekronet i Rom den 26. december 1277 og under ham forstærkedes de romerske adelsfamiliers magt indenfor Kirken.

Denne politik resulterede desværre i voldsomme magtkampe mellem især familierne Annibaldi og Orsini ved pavens død i august 1280. Alle fraktioner - også Charles d'Anjou's franske - forsøgte at påvirke det næste pavevalg, da kardinalerne påny samledes i Viterbo. Ja det gik endog så vidt, at de franskvenlige gik til angreb på biskoppens palæ og tog kardinalerne Matteo Rosso Orsini og Giordano Orsini til fange. De resterende kardinaler valgte så den 22. februar 1281 som ny pave franskmanden Simone de Brion, en af Charles d'Anjou's trofaste støtter, der tog navnet Martin IV.

Så stor en tilhænger af Charles d'Anjou var Martin IV, at det nærmest var Charles som styrede i Kirken i de næste 4 år. Dog var der stadig mange tumulter i Rom, hvor Charles' støtter, den guelfiske Annibaldifamilie, havde gode år. Men efter Charles d'Anjou's død i 1285 tvang Martin IV Riccardo Annibaldi til at gå bodsgang til Kardinal Matteo Orsini for at undskylde sine handlinger.

Martin IV opholdt sig næsten aldrig - om nogensinde - i Rom og hans kardinaler har for en stor del fulgt ham. Da han døde den 28. marts 1285 i Perugia, kunne kardinalerne derfor hurtigt samles og allerede den 2. april var der valgt en ny pave. Denne gang romeren Jacopo Savelli som tog navnet Honorius IV.

Vi kender ikke til nogen større tumulter eller oprør under Honorius IV, som af romerne fik tildelt senatorposten, som han derpå overlod til sin broder, så Savelli-familien styrede Rom fra 2 sider. Dog må der være sket noget i 1286, da vi af Kardinal Anchier Pantaléon's gravsten i Kirken Santa Prassede kan læse, at han den 1. november 1286 under en folkeopstand blev dræbt i den selv samme kirke i det kapel, som ligger til højre for højalteret og kaldes Cappella del Crocifisso.

Kardinal Pantaléon Anchier de Troyes blev begravet i dette kapel og på væggen overfor alteret er hans gravmæle udført af billedhuggeren Arnolfo di Cambio. Monumentet regnes for et af de bedste eksempler på Middelalder-skulptur, som findes i Rom. Det er i marmor og forestiller en seng med smukt draperet lagen, hvorpå Kardinalen hviler med hovedet let løftet af en "blød" pude. Gravskriften fortæller med gotiske bogstaver om Troyes' endeligt i 1286.

Litteratur og links om Pantaléon Anchier de Troyes:
Di Re, Paolo: Basilica di Santa Prassede. Monastero Santa Prassede.
- s.43f.
Medioevo Roma: Santa Prassede