|
|
|
|
|
De Romerske Skomageres Broderskab ("Confraternita dei Santi Crispino e Crispiniano dei Calzolai Romani") var viet til helgenerne Crispino og Crispiniano, som er skomagernes beskyttere. De romerske skomagere havde deres eget broderskab, ligesom de tysksprogede skomagere i Rom havde deres, som var viet til de samme helgener, men holdt til i andre kirker og omgivelser. De romerske skomagere var samlet i lauget Università dei Calzolai og i 1549 grundlagde de deres Broderskab for at have en forening til deres skytshelgeners kult og til gensidig hjælp ved nød, sygdom og død. Broderskabet samledes i begyndelsen i Kirken San Trifone in Posterula, hvor Lauget havde holdt til fra 1541, og senere i Kirken Santa Maria in Cannella, der lå ved nutidens Via dell'Umiltà. I 1591 fik de mulighed for at samles i Kirken San Biagio de' Velli, som hørte under Santa Maria in Trastevere og lå bagved denne ved hjørnet af Piazza di Sant'Egidio. Her lod Broderskabet bygge et lille kapel, som de viede til San Crispino og San Crispiniano. I 1628 bestemte Pave Urban VIII, at San Biagio skulle overgives til Karmeliter-nonnerne og at Broderskabet skulle flytte til Kirken Santa Bonosa, også kaldet Santa Bonosa dei Calzolari, hvor de holdt til i de næste hundrede år. Denne Kirke lå ved nutidens Piazza Gioacchino Belli og Broderskabet sørgede for flere renoveringer af blandt andet facade og, højalter, som i 1705 fik et apsismaleri af Madonna med Santi Crispino e Crispiniano; samt loft, som ligeledes i 1705 blev dekoreret med fresker med Santi Crispino e Crispiniano's ophøjelse, udført af Giovanni Battista Brughi. I midten af 1700-tallet blev Broderskabet atter nødt til at flytte, denne gang til Kirken San Salvatore a Ponte Rotto (også kaldet Chiesa di San Salvatore de Pede Pontis), som lå tæt på Tiberen ud for den gamle bro Ponte Rotto), og man gik påny i gang med en restaurering, hvorunder desværre Middelalderfreskerne i presbyteriet forsvandt for at blive erstattet af nye malet af Mariano Ingrassia. I 1849 blev bygningen voldsomt skadet af de franske tropper og i 1852 måtte Broderskabet endnu engang bekoste en restaurering. I 1884 blev San Salvatore dømt til nedrivning, da murene langs Tiberen skulle bygges, og i denne anledning opløstes Confraternita dei Calzolai..
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|