ANNAS ROM GUIDE
Confraternita dei Santi Crispino e Crispiniano dei Calzolai della Nazione Teutonica

Dette religiøse broderskab kaldes også Confraternita dei Calzolai Tedeschi: De Tyske Skomageres Broderskab. Det er viet til helgenerne Crispino og Crispiniano, som er skomagernes beskyttere. De romerske skomagere havde deres eget broderskab, som imidlertid også var viet til de ovennævnte helgener: Confraternita dei Santi Crispino e Crispiniano dei Calzolai Romani.

De tyske skomageres broderskab oprettedes i August 1439 af deres forening Schola Sutorum Germanicorum. Pave Eugen IV godkendte broderskabet i en bulle udsendt den 22. September 1439. Dette skete under Pavens ophold i Firenze, hvortil han var flygtet i 1434 efter at Colonna-familien og deres allierede havde anstiftet et oprør mod ham. Eugen IV forblev i Firenze, indtil 1443, hvor han vendte tilbage til Rom.

De tyske skomagere var meget loyale overfor Paven og indskrev i Broderskabets statutter, at de altid vilge følge ham og den kirkelige administration ("Romanam Curiam Sequentes"). De fulgte altså også med til Firenze, hvor Pavens godkendelse fandt sted i Klosteret ved Kirken Santa Maria Novella. Måske forblev nogle af de tyske skomagere også i Firenze efter Pavens hjemrejse. Man har nemlig oplysning om, hvorledes de florentinske skomagere i 1502 slog sig sammen med de tyske.

Broderskabets statutter, der sammen med andre arkivalier befinder sig i Arkivet ved Campo Santo Teutonico, blev skrevet i 2 udgaver: én på tysk, som var Foreningens første udkast - måske på grundlag af tidligere nedfældede regler - og én på både tysk og latin, som Paven derpå godkendte. Det var en klerk og notar ved navn Albertus Ozen, som redigerede teksten sammen med en amanuensis Eckardus, der foretog renskrivningen. Bogen med statutterne er sammen med andre dokumenter indbundet i et læderbind. Teksten er skrevet på pergament og forsynet med smukke farveillustrationer. I den indbundne bog findes også en liste over Broderskabets medlemmer fra 1439 til 1697.

Broderskabets medlemmer dyrkede naturligvis specielt San Crispino og San Crispiniano, hvis festdag var den 25. Oktober. Men man fejrede også med særlig inderlighed de 4 Maria-fester: Marias Fødsel ("Natività") den 8.September, Bebudelsen ("Annunciazione") den 25.Marts, Marias Renselsesdag ("Purificazione") den 2.Februar, og Marias Himmelfart ("Asssunzione") den 15. August. Derudover højtideligholdtes også Jul, Påske, Pinse og Allehelgensdag. En ekstra kirkedag tilføjedes med Allesjælesdag, hvor man afholdt en messe med sang. Her skulle alle medlemmerne deltage og hver enkelt skulle under hele højtideligheden bære et tændt lys, som de bagefter skulle aflevere til Broderskabets administratorer. Denne messe skulle altid afholdes på det sted, hvor Curien nu opholdt sig.

De første år mødtes medlemmerne til deres messer og religiøse ceremonier i et kapel i Kirken Sant'Agostino. Her skulle de ifølge statutterne "bede til Gud om frelse for dem selv og bede for deres døde kollegers sjæle og for at de kunne hvile i fred". Hver mandag skulle de "i al evighed" afholde sjælemesser for de afdøde. Mandagen, "Blau Montag", var traditionelt en fridag og festdag for de tyske håndværkere. Til stede ved mandagsmesserne skulle der være mindst 4 af brødrene, som var udpeget af Broderskabet, og hvis de ikke mødte op, blev de pålagt en bøde på et pund voks.

Broderskabets hovedformål var at hjælpe nødstedte, syg og gamle kolleger og til dette formål købte man i 1459 en ejendom i Via Monte della Farina nr.30. Den ejedes tidligere af den tyske nationalkirke i Rom, Santa Maria dell'Anima. Denne ejendom, der bestod af et eller flere småhuse og et gammelt Middelaldertårn, gjorde Skomagerforeningen og Broderskabet nu til deres hovedsæde. Desuden købte de i 1500 naboejendommen, som de lod ombygge.

De summer, som Broderskabet skulle bruge til deres forskellige aktiviteter, kom fra medlemmernes ugentlige indbetaling af 4 "quattrini", som fandt sted hver søndag på det sted på markedet, hvor skomagerne holdt til, og det præcist mellem klokken 12 og 13.

I Broderskabets statutter er beskrevet, hvorledes brødrene er forpligtet til at besøge, hjælpe og trøste deres syge kolleger. Hvis et medlem under sin sygdom har brug for penge, har de pligt til at yde ham et lån, selvom han ikke vil kunne betale det tilbage, hvis han dør. Ved dødsfald skal alle brødrene møde til begravelsen.

Et af Broderskabets formål var netop at hjælpe med og sørge for en passende begravelse for deres afdøde medlemmer. Selve begravelserne fandt ofte sted på den tyske kirkegård ved Vatikanet, Campo Santo Teutonico. Broderskabet ønskede derfor at få et kapel i Kirken Santa Maria della Pietà, som lå ved denne kirkegård, så de kunne holde deres begravelsesceremonier og sjælemesser her. Det kunne dog ikke lade sig gøre, så i stedet måtte de stille sig tilfreds med at kunne benytte et kapel i Sant'Agostino, hvor de kunne stille et transportabelt alter op, når det behøvedes.

Det var naturligvis ikke nogen ønskværdig situation, så de fortsatte med at arbejde for at få stillet et eget kapel til rådighed og i 1681 lykkedes det at få indrettet et kapel i Foreningens hus i Via Monte di Farina. Kapellet blev selvfølgelig viet til skomagernes skytshelgener.

Blandt Broderskabets statutter var også nogle paragraffer om opførsel. Brødrene måtte for eksempel ikke skændes med hinanden og ikke vække anden skandale, de måtte ikke drikke for meget i tabernerne, ejheller yppe kiv eller spille terning. Og den som fik et dårligt ry, blev grebet i at være løgner, spiller eller ruffer, skulle ekskluderes af Broderskabet.

I Statutterne fandtes naturligvis også regler for, hvordan skomagermestrene skulle præsentere en ny lærling for kollegerne indenfor 8 dage. Men den vigtigste paragraf var dog, at det for at blive medlem var en betingelse, "at skomageren var tysk og ikke af noget andet sprog". Det vil sige, at "tysk" var et vidt begreb, og man har i listerne over medlemmer set både hollændere og russere samt adskillige skandinaver.

I 1836 var antallet af Broderskabets medlemmer - og vel dermed også af tyske skomagere i Rom - faldet så meget, at Broderskabet søgte optagelse i Confraternita del Campo Santo.

 


Litteratur om Confraternita dei Santi Crispino e Crispiniano dei Calzolai della Nazione Teutonica:
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione VIII S.Eustachio, Parte 1 / a cura di Cecilia Pericoli Ridolfini. - 2. edizione, 1980. ------- side 90.
Osbat, Anna: Lo statuto della confraternita dei SS. Crispino e Crispiniano dei calzolai tedeschi. Introduzione e testo.
- i: Confraternitas. Vol. 12, 2. (2001) --- side 3-33. (vælg artiklen i PDF her)
La Stella, Mario: Antichi mestieri di Roma. Newton Compton editori, 2.edizione, 1996.
- side 101-102.
Pocino, Willy: Le confraternite romane. Roma, Edilazio, 1. edizione, 2000.
- side 62-63.


Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Fotogalleri
Bykort
Årstal
Ordliste
Søg i Annas om Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 13.7.2014 og sidst opdateret d. 15.7.2014