ANNAS ROM GUIDE

Confraternita delle Sante Orsola e Caterina

Confraternita delle Sante Orsola e Caterina var et religiøst broderskab, som dannedes i slutningen af 1500-tallet med det formål at hjælpe fattige, syge og nødlidende. Grundlæggerne var romeren Giovanni Battista Boschetti, Andrea Aliteri fra Sicilien, Arsenio Rossetti fra Ascoli Piceno og Fuivio Sacchi fra Piemonte, samt nogle af deres venner.

Ordenen, der som skytshelgener valgte helgeninderne Orsola (Ursula) og Caterina da Siena, blev godkendt af Pave Clemens VIII i en bulle af 22. Juli 1599.

Til deres første mødested valgte medlemmerne et kapel viet til Santa Caterina i Kirken Santa Maria della Pietà på Piazza Colonna.

I 1607 købte Broderskabet et stykke jord ved Piazza del Popolo og lod bygge deres egen lille Kirke, som de viede til Sant'Orsola. Her drev de tilsyneladende også et lille hospital for sindslidende, kaldet Sant'Orsola dei Pazzarelli. Senere overlod Pave Alexander VII (1655-1667) denne Kirke til en gruppe franske Tredie Ordens Franciskanermunke og Sant'Orsola blev derpå revet ned i 1660.

Confraternita delle Sante Orsola e Caterina overtog til gengæld i 1663 Kirken San Nicola dei Funari, som lå ved Capitolhøjens fod ved den gamle gade Via Tor de' Specchi. Efter flytningen i ændrede de Kirkens navn til Sante Orsola e Caterina. De lod antagelig udføre en større renovering af Kirken, siden de først kunne flytte ind i denne i 1678.

I 1674 ophøjede Pave Clemens X Broderskabet til Ærkebroderskab: Arciconfraternita delle Sante Orsola e Caterina. I denne periode holdt medlemmerne imidlertid til i Kirken San Michele a Ripetta, som også fik navnet Sant'Orsola, men i 1678 rykkede Broderskabet atter ind i Kirken ved Tor de' Specchi.

I 1745-1747 lod Broderskabet deres Kirke ombygge efter tegning af arkitekten Carlo De Dominicis, der forsynede den med smukke stukdekorationer og gav den det udseende, man kan se på fotografier fra begyndelsen af 1900-tallet.

I 1783 ophørte Broderskabet og Kirken Sante Orsola e Caterina overgik til et fællesskab af præster kaldet Congregazione dei Preti Secolari del Sussidio Ecclesiastico. Kirken blev revet ned i 1929.

 

Litteratur om Confraternita delle Sante Orsola e Caterina:
Armellini. Mariano: Le Chiese di Roma dal secolo IV al XIX / di Mariano Armellini. Pubblicato dalla Tipografia Vaticana, 1891. (Internetudgave - også på engelsk!)
- ca. side (550).
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione X Campitelli - Parte Prima. - Nuova edizione aggiornata / di Carlo Pietrangeli. - 1992. ------- side 53, 54, 55.
Hülsen, Christian: Le Chiese di Roma nel Medio Evo / di Christian Hülsen. Firenze, Olschki, 1927. (Internetudgave - også på engelsk!)
- side 399- 400.
Lombardi, Ferruccio: Roma - le chiese scomparse. Fratelli Palombi Editori, 2.ed. 1998.
- side 276.
Pocino, Willy: Le confraternite romane. Roma, Edilazio, 1. edizione, 2000.
- side 113.

Kort over området
Seværdigheder i området
Steder i området
Fotos fra området
Personer fra området
Bøger og links om området
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 12.8.2016 og sidst opdateret d. 14.8.2016