Dette lægbroderskab, som fungerede i næsten 500 år indtil opløsningen i slutningen af 1900-tallet, blev grundlagt i 1501 i Kirken San Lorenzo in Damaso af 4 lægmænd og en præst med det formål at bede ved Det Hellige Sakramente i San Lorenzo in Damaso og følge med når det, som "dødssakramente" og sidste kommunion (det såkaldte "viatico"), blev båret ud i byen for at trøste en stakkels døende. Desuden æredes især Kristi 5 sårmærker fra Korsfæstelsen ("Le Cinque Piaghe").

Broderskabet blev den 21. August 1508 godkendt af Pave Julius II og senere ophøjet til Ærkebroderskab. Til dette donerede en spansk adelskvinde Teresa Enriquez 100 store dukater og 4x 2 meter guldbrokade.

I starten holdt brødrene deres møder i San Lorenzo in Damaso, men senere, da gruppen udvidedes, flyttede man over i en bygning overfor Kirken med indgang fra sidegaden Vicolo dell'Aquila og bagmur mod Via dei Baullari. Senere ændredes dette og det, der nu var blevet til et lille Kapel (Oratorio del Santissimo Sacramento e delle Cinque Piaghe), fik indgang fra Via dei Baullari i nr. 144.

Det var den 3. August 1611, at Broderskabet bad arkitekten Giulio Rainaldo om at bygge et kapel lige overfor San Lorenzo-Kirken og den 18 September 1617 påbegyndtes dette byggeri, som nævnt med indgang fra Vicolo dell'Aquila.

I 1863 måtte den gamle bygning restaureres og den blev nu ganske ombygget af arkitekten Luigi Tedeschi, som drejede den 180 grader, så indgangen kom til at vende ud mod Via dei Baullari.

I en vis periode blev sammenslutningen Collegio dei Cursori Apostolici tilknyttet Broderskabet, men det ændredes senere.