Via dei Baullari er en lang gade i kvartererne Rione Parione og Rione Regola, hvor den blev åbnet i 1517 af Kardinal Alessandro Farnese for at gøre tilkørslen til hans palæ, Palazzo Farnese, mere bekvem. Man mener dog, at gadeforløbet også eksisterede før 1517, da man har fundet rester af en endnu ældre vej. I så fald har Kardinalen blot ladet gaden udvide og udbedre.
Via dei Baullari udgik oprindeligt fra Piazza di Pantaleo, men efter at den i slutningen af 1800-tallet anlagte Corso Vittorio Emanuele II gennemskar bebyggelsen her, kom Via dei Baullari til at få sit udspring fra den nye gades sydside.
Herfra var forløbet mod sydvest ned til Piazza Farnese. Det meste af vejen var gaden bebygget på begge sider, men i slutningen af 1800-tallet blev husene på vestsiden ind mod den gamle Campo dei Fiori revet ned, så Pladsen kunne udvides. Via dei Baullari har på denne måde fået sit forløb afbrudt af den åbne Plads, men fortsætter herfra mod sydvest til Piazza Farnese.
Efter Første Verdenskrig fik det sydvestligste stykke af gaden - mellem Campo de' Fiori og Piazza Farnese - navnet Via della Marna til minde om 2 kampe, som fandt sted ved floden Marne 60 km fra Paris. I 1940 fik den imidlertid sit gamle navn tilbage. Dette stammer fra de mange fremstillere af kufferter ("valigie") og de såkaldte "bauli", som er særligt store kufferter. Efter de mindre håndkufferter ("valigie") kaldtes gaden også i 1600-tallet for Via dei Valigiari. Et andet navn, som indimellem brugtes, var Via de' Ferravecchi, da sælgere af gammelt jern havde stade her, inden de flyttede til Piazza Navona.
Da Corso Vittorio Emanuele II blev anlagt, nivelleredes Via dei Baullari ret kraftigt, således at indgangen til butikkerne kom til at befinde sig omkring en meter over gadeplan, og Delli (se litt.note nedenfor) fortæller, at den bekendte paraply-handler Cinotti for at afhjælpe miseren lod opsætte en stige af træ foran indgangen og denne blev hver aften trukket op for at forhindre indbrud. Endvidere anlagde han retssag mod Kommunen, men døde før sagen skulle afgøres.
EN TUR GENNEM VIA DEI BAULLARI:
---- med start fra Piazza Farnese:
Det første korte stykke af Via dei Baullari, der forbinder Piazza Farnese i sydvest med Campo de' Fiori, starter mellem 2 statelige huse.
Ejendommen til højre, som har hovedfacade mod Pladsen med indgang i nr.44 og den anden sidemur mod Via della Corda, er det såkaldte Palazzo Fusconi Pighini, der også kaldes Palazzo Del Gallo di Roccagiovine (se foto fra borgato.be). Bygningen blev påbegyndt i 1525-1527 og ejedes dengang af Francesco Fusconi, der var livlæge for paverne Clemens VII og Paul III. Arkitekturen tilskrives Vignola. Den første bygning var mindre end nutidens, som rejstes i begyndelsen af 1700-tallet, da det var ejet af Alessandro Pighini. Den store, hvidkalkede bygning er i 5 etager og har 7 fag mod Piazza Farnese, 4 fag mod Via della Corda og 13 fag mod Via dei Baullari (og 9 åbninger med numrene 33-41), samt 1 fag mod Campo de' Fiori (nr.16).
Ejendommen til venstre har også 5 etager med 7 fag og lyst pudset facade, men er ikke nær så pyntelig som naboen. (Se foto fra borgato.be). Indgangen, der stammer fra 1400-tallet, er på Piazza Farnese nr.105. Bygningen har 3 fag mod sidegaden Vicolo del Gallo og 3 fag med numrene 106A, 106B og 107 mod Via dei Baullari. På hushjørnet mod Via dei Baullari sidder i førstesals højde et ovalt Maria-billede, et lille maleri af Madonna med Barnet under en metalplade til beskyttelse mod vejrliget.
På denne venstre side af Via dei Baullari står endnu 2 huse. Først et mindre og beskedent hus med 4 fag i 4 etager og facade i okkerfarvet - og noget afskallet - puds. I stueetagen er der 3 åbninger, til venstre i nr. 108 0g 109 to butiksdøre og til højre en bue omkring indgangsdøren, som har husnummer 110.
Dernæst følger hjørnehuset mod Campo de' Fiori, hvorudtil det har 5 fag med hovedindgang i nr. 19. Det drejer sig om 1800-tals-palæet Palazzo Rigacci, der mod Via dei Baullari har 5 brede fag (nr.111-115) med pudset mur, der har indridset stenmønster på de 2 nederste etager. Palæet, der fylder hele karréen mellem Vicolo del Gallo (med 5 fag), Campo dei Fiori og Via dei Baullari, opførtes af Rigacci-familien så sent som i 1867 trods facadens 1500-tals stil. (Se foto fra borgato.be). På de nederste 2 etager af facaden er der påsat stenfliser, mens de øvre etager er i lyst rosa puds under det udskårne tagudhæng og mellem stenrækkerne på hushjørnerne. Hovedindgangen findes på Campo de' Fiori i en høj, profileret portbue i nr. 19. På hushjørnet mod Padsen sidder et stort, ovalt Maria-billede, der består af en mosaik i klare farver omgivet af en udskåret stukramme. Palæet blev opført efter at nogle mindre huse, som stod her og ud på Pladsen mellem Via dei Baullari og Vicolo del Gallo, der dengang her hed Via dei Macelli, blev revet ned.
--- Herefter afbrydes Via dei Baullari af den store plads Campo de' Fiori:
På den anden side af Pladsen genoptager Via dei Baullari sit forløb frem mod nordøst op til Corso Vittorio Emanuele II.
Huset på det højre hjørne, som stammer fra 1600-tallet, har mod Campo dei Fiori 3 fag i 5 etager. Facaden er i lysebrunt puds med lyse etageadskillelsesbånd under de høje vinduer i brede profilerede rammer, som på anden- og trediesalen har vandrette overliggere. I stueetagen er der mod Pladsen store, firkantede åbninger med restaurantindgange i nr. 31-33. Hushjørnet er dækket af lodrette rækker af sten, stenkvadre forneden og tyndere stenplader foroven. Mod Via dei Baullari er der en meget lang sidemur med 9 fag og en stor udskåret indgangsportal i nr.24.
Campo dei Fiori set mod nordøst, Via del Pellegrino (bagest) og Via dei Baullari. cop. Leif Larsson
Hjørnehuset til venstre er en karré i 5 etager og 4 fag mod Pladsen. Den lysebrune pudsede facade er enkelt udsmykket med smalle vandrette friser og smalle profilerede rammer om vinduer, der i nogle tilfælde er tilmurede. I stueetagen er der 3 forretninger med numrene 28, 29, 30. Ud mod Via dei Baullari har ejendommen 3 fag - med 2 butiksåbninger og en indgang med profileret marmorbue i nr. 129 - og mod den næste sidegade, som faktisk er en plads: Piazza della Cancelleria, kun ét fag.
Dernæst er der på venstre side af Via dei Baullari :
først et smalt 2-fags hus i 4 etager med lyspudset facade foroven og stenmønstret hvid pudsfacade forneden. Alle vinduer, der sidder over smalle vandrette etageadskillelsesbånd, er høje og kantet af hvide stukrammer. Midt på førstesalens mur sidder en oval, profileret stukramme med et Madonna-billede af Maria med Barnet. Stueetagen domineres af én stor butiksåbning, der fylder næsten hele facaden. Husnummeret er her 130.
Så følger i nr. 132 en smal 1-fags bygning i 4 etager. Et Renæssancehus opført i 1400-tallet. Selvom stueetagen har fået samme udsmykning og dørparti - dog her indsat i en bue - som nabohuset til venstre, er detaljerne højere oppe værd at bemærke: På førstesalen er opsat en høj, rektangulær marmor- eller stukramme indeholdende en profileret bue med et vindue, der ligeledes toppes af et buet felt. Andensalens vindue er i en enkel, profileret ramme, mens det smalle etageadskillelsesbånd under trediesalens vindue, der også her er indsat i en bue, er fint udskåret - ligesom forøvrigt friserne under det kraftigt fremspringende tagudhæng.
Nr. 133-134 er endnu en smal 2-fags ejendom, men her i 5 etager. Facaden er pudset i samme lyse okker farve med lysere etageadskillelsesbånd under vinduerne i enkle brede stukrammer. Butiksindgangen i nr. 133 og hovedindgangen i nr. 134 er begge kantet af profilerede rammer.
Ogspå i nabohuset til højre er der en firkantet butiksåbning - dog her uden ramme - i stueetagen. Her er husnummeret 135 og bygningen har ellers 2 fag på de øvre 5 etager, der er pudset op i en lys farve, nogle steder forsynet med et indridset liniemønster, og med enkle vinduesrammer.
Hjørnehuset med numrene 136, 137, 138 og 139 havde oprindeligt kun 4 etager, men har senere fået overbygget en femte. Facaden er i stueetagen dækket af kraftige grå travertinfliser, mens den højere oppe er i rødt puds med høje, rektangulære og profilerede hvide vinduesrammer. Mod gaden har bygningen 5 fag vinduer, men flere af dem er tilmurede. I stueetagen er der forretningsindgange og -vinduer i nr. 136, 137 og 139, mens der er en høj stenportal om hovedindgangen i nr. 138. Mod den lille sideplads til Piazza della Cancelleria har huset 2 fag, hvoraf det ene vindue også er tilmuret.
Overfor står på hjørnet af Via dei Baullari og Piazza del Teatro di Pompeo nabohuset til den lange ejendom, som startede nede ved Campo dei Fiori. Denne slutter heroppe med nr. 21, hvorefter hjørnehuset har husnumrene 18-20, der alle indholder forretninger. På etagerne er der 4 fag, de øverste i let profilerede rammer. Huset har 5 etager og en facade i okkerfarvet puds. Her er tale om det gamle, i 1460 opførte, Palazzo di Ceccolo Pichi, der mod Pladsen har 4 fag og hovedindgang i en smuk gammel portal i nr. 43.
--- Her afbrydes Via dei Baullari igen af de 2 nævnte mindre pladser: Piazza della Cancelleria mod vest og Piazza del Teatro di Pompeo mod øst. Den førstnævnte plads er smallere end den anden, så her genoptages gadeforløbet hurtigt:
På venstre side af Via dei Baullari står på nordhjørnet af Piazza della Cancelleria et 5-etager højt hus i 3 brede fag (nr.76-78) mod Pladsen og et skråt afskåret fag mod Via dei Baullari, hvor dette er delvist gemt bag en barakbygning i 2 lave etager med tagterrasse og kun ét fag (nr. 140 - se foto fra borgato.be) ved siden af en højere tilbygning med 3 fag (nr. 141A, 141B og 142) i 4 etager og lyst pudset facade. Flere steder på facaden sidder små plader og et våbenskjold som ejermærker. Til venstre mod den lodrette række af stenkvadre på hushjørnet sidder over førstesals højde et våbenskjold (se foto fra borgato.be) og lidt længere nede og til højre en indskriftssten med en tekst om tilhørsforholdet til Kirken San Lorenzo in Damaso (se foto fra borgato.be). Endelig er der en lignende sten til venstre for førstesalsvinduet over nr. 142 (se foto fra borgato.be).
Til højre herfor står en smuk, gammel kirkefacade i 3-4 høje etager med dobbelte søjler om en høj indgangsdør flankeret af flade søjler og en profileret karm. Det er facaden til Oratorio del Santissimo Sacramento e Cinque Piaghe. Selvom et lægbroderskab med dette navn opstod i 1501, er den nuværende kirkebygning først fra 1863. (Se foto fra borgato.be).
Ejendommen til højre for Kirken, der har 5 fag vinduer på etagerne og 3 fag døre i stueetagen med numrene 145-147, er hjørnehus mod en lille plads i forbindelse med Corso Vittorio Emanuele II og af nyere dato. Bygningen tilhører tilsyneladende ligesom Kirken lægbroderskabet Arciconfraternita del Santissimo Sacramento e Cinque Piaghe.
Den sidste bygning på venstre side af Via dei Baullari regnes med til denne gade, selvom den står tilbagetrukket bag en lille plads og udgør en karré mellem 2 sider af gyden Vicolo dell'Aquila, hvor hovedindgangen faktisk findes, og Corso Vittorio Emanuele II. Det er den gratiøse "Farnesina ai Baullari", der påbegyndtes opført i 1523 for den franske prælat Tommaso Le Roy. Idag ejes bygningen af Roms Kommune og huser Museo di Roma og Museo Barracco. Ejendommen kaldes også "Palazzetto Le Roy" og "Piccola Farnesina ai Baullari".
----- Helt heroppe ved Corso Vittorio Emanuele II står til gengæld på det modsatte hjørne af Corso'en og Via dei Baullari:
en de nyere ejendomme, som blev opført i begyndelsen af 1900-tallet efter at Corso'en var blevet anlagt ved nedrivning af mange tidligere bygninger. Det er en 6-etagers bastant bygning med gråpudset facade med stenmønster. Der er 4 fag mod Corso Vittorio Emanuele II og 7 fag mod Via dei Baullari, hvor hovedindgangen findes i nr. 4 i en høj, flot portal med udskåren dekoration.
Nabohuset, som står mellem denne ejendom og Piazza del Teatro di Pompeo er derimod uden særlig udsmykning, når man ser bort fra de lyse etageadskillelsesbånd under de 4 øvre etagers vinduer. Mod Via dei Baullari er der 4 fag og i stueetagen en lang forretningsfacade med numrene 13, 14 og 15. Mod Pladsen er der 3 fag, som i stueetagen består af 2 portbuer (med numrene 1 og 3) omkring en indgangsdør i profileret karm med nr. 2.
Hushjørnet har en "søjle" i lyst puds hele vejen op. Mod Via dei Baullari er der samme slags facade og 4 meget brede fag. På hjørnet sidder ud for førstesalen et af områdets mange små gadealtre. Her en meget stor oval, udskåret, 1700-tals stukramme indeholdende et maleri af en "Madonna della Pietà" (se foto fra Info.roma.it).
LIDT HISTORIE:
Det er tilsyneladende ikke mange arkæologiske fund, som er gjort i det område, der nu dækkes af Via dei Baullari. Dog kan det nævndes, at der under den lille plads mellem Corso Vittorio Emanuele II og palæet Farnesina ai Baullari, som idag huser Museo Barracco, i slutningen af 1800-tallet udgravedes et hjørne af en søjlegang og en fontæne, som menes at have tilhørt en antik offentlig bygning. Buegangen var på et tidspunkt blevt lukket af og muret til. Den derved opståede murflade var derefter blevet dekoreret med malerier af scener med fiskeri og jagt med berene jægere. Disse malerier dateret til det 4. århundrede før Kristus.
Litteratur om Via dei Baullari:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 13.
Coarelli, Filippo: Roma. (Guide archeologiche Laterza). Roma-Bari, Edizioni Laterza, 3.edizione, 2003.
- side 331-332.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 166-167.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione VI Parione, Parte II / a cura di Cecilia Pericolo Ridolfini. - 3. edizione, 1980. ----- side 128, 139, 140, 156, 164, 170.
--- Rione VII Regola, Parte II / a cura di Carlo Pietrangeli. - 3. edizione, 1984. ------- side 8, 88, 116.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 21 (før de nyeste fund).
Le strade di Roma / Claudio Rendina, Donatella Paradisi. - Roma : Newton & Compton editori, 2004.
--- Voume Primo : A-D. ----- side 185-186.
borgato.be: Via dei Baullari.
Info.roma.it: Via dei Baullari.
Roma segreta: Via dei Baullari.