Denne Orden, der i daglig tale kaldes "I Gesuati", hedder officielt Chierici Apostolici di San Girolamo, eller på latin: Clerici apostolici Sancti Hieronymi, forkortet C.A.S.H., men man kan også finde den benævnt Frati Gesuati di San Girolamo eller Padri Gesuati.

Ordenen må ikke forveksles med Jesuiter-Ordenen, der på italiensk hedder I Gesuiti. Begge navne stammer fra ordet Gesú, Jesus, og Jesuiternes officielle navn er på italiensk "La Compagnia di Gesù" og på latin "Societas Jesu", forkortet S.J.

Gesuati-navnet er egentlig et tilnavn, som Ordenens tilhængere fik, fordi de hele tiden talte om Jesus og brugte hans navn i alle sammenhænge.

Oprindelig - og det vil sige omkring 1360 - var der ikke tale om en egentlig Orden, men om et broderskab af lægfolk, som var inspireret af de tanker, som den Hellige Hieronymus, på italiensk kaldet Gerolamo, Girolamo eller Geronimo, har nedfældet. Ophavsmand til broderskabet var en rig købmand fra Siena, Giovanni Colombini, der senere er blevet saligkåret. Han og hans tilhængere begyndt at gå rundt i områdets landsbyer, hvor de talte om nødvendigheden af at leve et enkelt liv i pagt med religionen og pligten til at hjælpe de syge. Gruppen havde som nævnt ikke specielle Ordens-tegn. De levede ikke sammen i et kloster og bar ikke en særlig dragt, ligesom de ikke udøvede præstegerning.

Faren for at gruppen skulle opløses, fik i 1367 Giovanni Colombini til at opsøge Pave Urban V i Viterbo for at bede ham om at godkende broderskabet som en religiøs Orden. Paven indvilligede med den betingelse, at medlemmerne indordnede sig et fælles klosterliv og iklædte sig en hvid kutte som Ordensdragt.

I 1426 udarbejdede en af Ordenens medlemmer, Giovanni Tavelli di Tossignano (der forøvrigt var Biskop i Ferrara, så en anden af den oprindelige gruppes principper, ikke at udøve præstegerning, synes allerede nu at være frafaldet) et regelsæt for Ordenen. Og herved ændrede den for bestandigt karakter fra at være et religiøst broderskab til at blive en Tiggermunke-Orden. Regelsættet var baseret på Augustin's og Benedikt's regler for Ordensliv.

I 1606 udsendte Pave Paul V et dekret om at Gesuaterne nu kunne lade sig præstevie og Ordenen ændrede herefter sit navn til Chierici apostolici di San Girolamo.

Desværre levede munkenes moral ikke op til deres nye Ordens-værdighed. De begyndte at forsømme deres åndelige øvelser og barmhjertige gerningerog påtage sig verdslige sysler med at fremstille og sælge brændevin og blev derved en torn i øjet på myndigheder og konkurrenter. Særlig slemt må det have stået til i Republikken Venedig, der også var ved at samle penge ind til krigen mod tyrkerne. Pave Clemens IX endte derfor med i 1668 at opløse Ordenen sammen med en anden San Girolamo-Orden, I Girolamini.

I Rom findes der flere Kirker viet til San Girolamo og passet af forskellige broderskaber, såsom:

San Girolamo della Carità, passet af Compagnia della Carità også kaldet Arciconfraternita di San Girolamo della Carità,

San Girolamo dei Croati, der også kaldes San Girolamo degli Schiavoni, passet af Congregazione di San Girolamo degli Schiavoni eller Congregazione degli Illirici,

og den nu forsvundne Kirke San Girolamo, der tilhørte Congregazione di San Girolamo da Fiesole og passedes af I Girolamini.

Litteratur om Gesuati / Jesuati:
Wikipedia: Gesuati (italiensk tekst)
Wikipedia: Jesuati (engelsk tekst)
Encyclopedia-com: Gesuati
Wikipedia: Giovanni Colombini (engelsk tekst)
Catholic Encyclopedia: Blessed John Colombini