San Gerolamo- eller: Girolamo = Den Hellige Hieronymus, Saint Jerome, San Geronimo, San Girolamo = Eusebius Hieronymus, født i Strido i Dalmatien ca. år 331 eller 342 og død i Bethlehem ca. 420. Festdag den 30. September.

Blev opdraget som kristen og studerede 8 år i Rom, her lærte han blandt andet den adelige Pammachius at kende og sammen med denne studerede også Gerolamo's barndomsven Bonosus samt deres venner Turrianus Rufinus fra Aquileia og Heliodorus og om søndagen drog de unge kristne venner ud til apostlenes og martyrernes grave uden for Rom for at bede i katakomberne.

Efter sin studietid tilbragte Gerolamo sammen med Bonosus en række år i Trier i Gallien, som i det meste af det 4.århundrede var kejserlig residensby og derfor i praksis rigets hovedstad, og derpå en periode hjemme i Dalmatien og i Norditalien.

Omkring år 374 rejste han til Syrien og levede der i nogle år som eneboer i ørkenen øst for Antiochia. Her lærte han hebraisk af en rabbi og her blev han præsteordineret, men det ønskede han egentlig ikke og han udøvede aldrig sin præstegerning, som han ikke mente var hans egentlige kald.

Fra 382 til 384 var han sekretær for Pave Damasus I (366-384) i Rom og her fik han til opgave at revidere den latinske udgave af Det Ny Testamente.

I Rom blev Gerolamo introduceret for nogle grupper af romerske damer, som ønskede et liv med bibelstudier og askese. Disse mødtes blandt andet hos Santa Marcella i hendes hus på Aventin og hos Santa Paola, som blev hans nære ven og støtte i årene fremover.

Ved Damasus' død i 384 havde Gerolamo fået så mange fjender i Rom, at han besluttede sig til at vende tilbage til østen fulgt af nogle af sine "disciple". I 386 slog de sig ned i Bethlehem og Santa Paola ofrede sin formue for at bygge et kloster for munke og nonner, samt et herberg for rejsende og en gratis skole, hvor Gerolamo underviste lokale børn i latin og græsk.

I det nærliggende Jerusalem havde Gerolamo's gamle ven fra studietiden i Rom, Rufinus di Aquileia, slået sig ned og dannet et kloster ligesom hans bekendt Santa Melania den Ældre, der ledede et nonnekloster og havde boet her fra 372.

I 395 besøgte Santa Fabiola Gerolamo's klostre i Bethlehem med den tanke at slå sig ned her, men hun fandt ikke den fred, som hun søgte og drog tilbage til Rom igen.

I disse år blev det gamle venskab mellem Gerolamo og Rufinus ødelagt af en strid om, hvorvidt den græske kirkefader Origenes (ca.182-251) var kætter. Rufinus var en stor beundrer af Origenes og skrev forsvarsskrifter for ham, mens Gerolamo blev en glødende modstander og rasende angreb alle, der havde den modsatte opfattelse. I Rom støttedes hans synspunkter af Santa Marcella og hendes slægtning, Gerolamo's ungdomsven, den kristne senator Pammachius, der byggede kirken Santi Giovanni e Paolo ved sit hus på Monte Celio i Rom.

Omkring år 401 fik Gerolamo nyheden om, at Santa Paola's svigerdatter Laeta havde født en datter, som havde fået navn efter sin berømte farmor, og man spurgte nu Gerolamo til råds, om hvordan man bedst kunne opdrage pigen til et religiøst liv.

Santa Paola døde i 404 efter lang tids sygdom, som påvirkede Gerolamo meget. Efter hendes død fortsatte hendes datter Santa Eustochio sin moders arbejde med at hjælpe San Gerolamo i hans gerning.

Gerolamo var en af de mest lærde kirkefædre, men samtidig en kantet mand, som ind i mellem kom i konflikt med kirken i forskellige spørgsmål, alligevel afsluttede han ca. år 404 sin revision af Det Ny Testamente. Han oversatte også Det Gamle Testamente helt forfra, baseret på de hebræiske originale skrifter, hvad der skabte ham mange fjender. Utallige andre skrifter, bibelkommentarer, oversættelser og breve fra hans hånd er overleveret til vor tid.

I år 410 modtog Gerolamo de frygtelige nyheder om Alarik og goternes hærgen og plyndring i Rom og efterretningen om at mange af hans kristne venner, blandt andet Santa Marcella og San Pammachio var døde. Snart efter kom der til ham i Bethlehem mange flygtninge fra Rom, blandt andre medlemmer af den mægtige Anicii-familie, som var flygtet til Det Hellige Land, og i 413 skrev Demetrias Anicia fra Jerusalem til San Gerolamo om regler for et liv som nonne.

I 416 ankom den 16-årige Paula, Laeta's datter og Santa Paola's barnebarn, til Bethlehem, hvor hun slog sig ned hos sin faster Santa Eustochio og hvor Gerolamo rådgav hende om hendes kristne liv.

I 416 skete der også det, at en flok modstandere af San Gerolamo overfaldt, plyndrede og nedbrændte hans og Santa Eustochio's klostre, beboerne blev angrebet og en diakon døde under urolighederne. Gerolamo, Eustochio og den unge Paula måtte flygte til et befæstet tårn, men begivenheden prægede dem meget, selvom de senere kunne vende tilbage til de ødelagte klostre og selvom Pave Innocens I (402-417) fordømte hændelsen.

I 419 besøgte Santa Melania den Yngre og hendes mand Pinianus San Gerolamo i Bethlehem.

Den hårde tid havde tæret sådan på Santa Eustochio's kræfter, at hun døde i 419 og snart efter, antagelig i år 420, døde også San Gerolamo i Bethlehem og blev begravet i Fødselskirken tæt ved det sted, hvor Santa Paola og Santa Eustochio hvilede.

Fremstillinger af San Gerolamo i Rom:

I Kirken San Bernardo alle Terme nord for Quirinalhøjen findes en stor gipsstatue af San Gerolamo, udført af billedhuggeren Camillo Mariani i begyndelsen af det 17.århundrede.