Legenden beretter, at der i Rom var 3 kristne, som fra de 2 officerer Giovanni og Paolo havde hørt om de problemer, som disse havde med Kejser Julian (361-363) og da de en tid ikke havde hørt nyt fra brødrene, ledte de efter dem og fandt deres lig begravet i deres hus ved Clivo di Scauro på Monte Celio.

De fortalte straks andre om denne begravelse og derfor blev de selv henrettet som martyrer d.3. januar 364 og begravet ved siden af Giovanni og Paolo.

Ifølge legenden fortrød kejserens bøddel Terents (Terenziano) bagefter og tilstod sin del i denne henrettelse og blev omvendt til kristendommen.

Kejser Julian's efterfølger Jovian (363-364), der favoriserede kristendommen, bad den kristne senator Byzans (Bizante) om at søge efter martyrernes relikvier og da denne sammen med sønnen Pammachius fandt disse, lod de bygge en kirke på stedet (Basilica Pammachiana), den nuværende kirke Santi Giovanni e Paolo.

Ifølge en gammel helgenbeskrivelse skulle Crispo have været præst, Crispiniano kirketjener og Benedetta en from kvinde.

Man omtaler også helgenparret Crispino og Crispiniano, som ifølge en anden legende skulle have været 2 fornemme brødre, som flygtede under Diocletian's kristenforfølgelser til Soissons i Frankrig, hvor de slog sig ned som skomagere og lavede sko, som de gav væk til de fattige og derved omvendte mange til kristendommen. Også disse døde martyrdøden og dyrkes i en kirke viet til deres ære i Soissons i det 6.århundrede.

Og Den Hellige Benedikte skulle have været en fornem romerinde, der sammen med sin fostersøster prædikede evangeliet i Gallien i det 4.århundrede og senere døde martyrdøden.