|
|
I Via del Pellegrino i Parione-kvarteret ligger endnu et af de mange huse med facademalerier, måske det tidligere herberg eller værtshus, som omtales i kvarteret under navnet Locanda dei Tre Re ("De Tre Konger") eller Locanda dei Re Magi ("De hellige Tre Konger"). Facadeudsmykningen er fra 1500-tallet men i meget dårlig stand idag. Tidligere kunne man imidlertid se medaljoner indeholdende 3 kronede hoveder samt en scene fra Paris' dom. Medaljonerne har muligvis givet navn til locanda'en, idet de viser 2 hvide og en sort mand, altså præcis som man tradtionelt fremstiller "de Hellige Tre Konger". Huset blev restaureret i 1936, men dekorationerne er idag nærmest forsvundne. Kunstneren er iøvrigt ukendt, det drejer sig muligvis om Raffaello Motta, kaldet Raffaellino da Reggio. Til højre for Huset ligger i nr.66-67 et andet med mere velbevaret facadeudsmykning og flere detaljer. (se mere om dette hus). |
Nr.64-65 midt i billedet bag bilerne |
|
Litteratur om Hus i Via del Pellegrino nr.64-65: |