,
|
Edicola med San Lorenzo Se til højre for nr. 75 på Kort over den vestlige del af Campo de' Fiori-Turen |
På muren i førstesals højde - og lige under etageadskillelsesbåndet under andensalens vinduer - sidder midt på den smalle facade i ejendommen Via dei Banchi Vecchi nr.144-145 en stor, oval, profileret stukramme med et helgenbillede forestillende San Lorenzo. Maleriet i rammen er en fresko, som er meget ødelagt. Man kan dog stadig i den øverste del skelne helgenens ansigt og hænder, samt en palmegren - og måske noget, der ligner et metalhåndtag af en eller anden art. Det kan være den rist, som San Lorenzo blev torteret på. Man antager, at fresken er malet i 1700-tallet. Over stukrammen, som ikke bærer nogen udsmykning (i modsætning til den lidt længere oppe i gaden, på hjørnet af Vicolo Cellini), sidder et relief af et bånd med en sløjfe, der er anbragt som om der er tale om en oval medaljon ophængt på muren ved hjælp af sløjfen. Martini (se litt.note nedenfor) bemærker, at det er typisk barokstil. Sædvanligvis er der i forbindelse med disse helgenbilleder også ophængt en lygte eller lampe, men det er ikke tilfældet her.
Litteratur om Edicola med San Lorenzo: |