ANNAS ROM GUIDE

Edicola med Madonna og Barnet

- Lungotevere dei Tebaldi 12 -

Se under nr. 99 på Kort over den vestlige del af Campo de' Fiori-Turen

På muren i en ret anonym 1900-tals ejendom i Lungotevere dei Tebaldi nr.12 er midterfaget af førstesalens 5 fag tilmuret til en buet niche, hvori der er indsat et Madonna-billede over teksten Ave Maria.

Bygningen tilhører det gamle lægbroderskab Arciconfraternita di Santa Maria dell'Orazione e Morte, der som religiøst samlingssted har den lille Kirke Santa Maria dell'Orazione e Morte, fra 1576 beliggende i Via Giulia, samt et begravelseskapel på kirkegården Campo Verano.

Det lille gadealter er et maleri, der muligvis er udført i 1900-tallet, da huset blev opført, men dateringen er usikker.

Maleriet forestiller Jomfru Maria med Jesus-Barnet på armen. Maria er iført en rød kjole og en himmelblå kappe med hætte og guldkant, samt en gylden stjerne på den højre skulder. Barnet sidder på hendes venstre arm og rækker sin højre hånd op mod hendes hals. Det er iklædt en himmelblå dragt med guldkanter. Både Moder og Barn har tunge gyldne perlekæder om halsen, samt store tunge guldkroner, pyntet med ædelstene, på hovedet. Bag dem begge er der en gylden glorie. Maria ser ud mod den forbipasserende, mens Barnet ser på sin Moder.

Malieret er indsat højt i nichen, flankeret af 2 flade søjler der slutter i en kannelleret og forgyldt bue, som svarer til maleriets buede overkant. Denne indramning er yderligere indsat mellem 2 slanke marmorbuer med korinthiske kapitæler, der bærer en vandret bjælke, hvorpå der står et fremspringende trekantet gavlfelt.

Dise søjler er båret af 2 kannellerede stenkonsoller, der mellem sig på muren har et felt med indskriften AVE MARIA.

En dobbelt smedejernsarm i feltet under maleriet holder en lille lampe, der har form af en flamme og farverne gul og rød.

 

Litteratur om Edicola med Madonna og Barnet, Lungotevere dei Tebaldi 12:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 13.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione VII Regola, Parte III / a cura di Carlo Pietrangeli. - 2. edizione, 1979. ----- side 50.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 20 (før de nyeste fund).
Martini, Maria Cristina: Madonnelle : edicole e immagini sacre sui palazzi di Roma. Roma, MMC Edizioni, 2010-. (A spasso con la storia)
- Volume 6: Rioni: VII - Regola, XI - S.Angelo, X - Campitelli. (2015). ----- side 57.
Info.roma.it: Madonna col Bambino (fejlagtigt tilføjet: di Palazzo Falconieri )
Info.roma.it: Arciconfraternita dell'Orazione e Morte.

Kort over området
Seværdigheder i området
Steder i området
Fotos fra området
Personer fra området
Bøger og links om området
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 1.10.2019