I 1806 blev Kejser Napoleons dekret, der forbød begravelser indenfor byområder, udvidet til også at gælde for Italien og i Rom blev arkitekten Giuseppe Valadier bedt om at udfærdige en plan for en ny, stor, fælles begravelsesplads udenfor Bymuren. Tegningerne var færdige i 1811, men Napoleons fald satte en stopper for projektet. Det blev dog genoptaget i 1836 af Pave Gregor XVI, fordi behovet for begravelsespladser var stigende.

Stedet, der valgtes til anlægget, var det store landlige område bag Kirken San Lorenzo, og arkitekten Virginio Vespignani tegnede et monumentalt indgangsparti samt de indhegningsmure, som rejstes ud mod Via Tiburtina og bag Kirken. Mellem buerne i hovedindgangen står 4 statuer, som personificerer "Håbet" og "Stilheden", samt "Bønnen" og "Meditationen", eller "Barmhjertigheden" og "Eftertænksomheden".

Listen over kendte personer, som ligger begravet på Campo Verano-Kirkegården, er alenlang og mængden af kapeller og monumenter er betydelig. I den østlige del af Kirkegården er der et monument for de faldne i Første Verdenskrig. I Cappella di Santa Maria della Misericordia er der en altertavle med sjæle i skærsilden.

Til venstre for Kirkegården ligger på Piazzale del Verano den meget spændende gamle kirke San Lorenzo Fuori le Mura.

----- Kirkegården er åben fra kl.7.30 til 17.00 fra 1. Oktober til 31. marts og fra kl. 7.30 til 18.00 fra 1. April til 30. September. Transport: linierne 3, 19, 71, 93, 163, 443, 448, 490, 492, 495, 649, C2, C3.

...

...

...

Alle fotografier: cop. Bo Lundin

Navnet Campo Verano kommer fra det antikke område Ager Veranus, senere omtalt som Campo dei Verani. Verani'erne var en gammel romersk familie, men man kender ellers ikke til nogen forbindelse mellem området og personer med dette navn. Nogle mener, at navnet i stedet stammer fra Kejser Lucius Verus og at området var en del af kejserfamiliens vidtstrakte ejendom.

Allerede fra tidlig tid var der begravelser i området, som lå tæt ved den romerske "hærvej" Via Tiburtina og udenfor Bymuren. Også kristne blev begravet her, i katakomber på parceller, som rige kristne jordejere stillede til rådighed. Hvor San Lorenzo-kirken står idag, lå den romerske matrone Ciriaca's ejendom, og på denne begravedes netop martyren San Lorenzo på "Via Tiburtina in crypta in agro Verano : "ved Via Tiburtina i en underjordisk grav i Ager Veranus". Fra Kirken er der adgang til denne såkaldte Catacomba di Ciriaca eller Catacomba di San Lorenzo. Overfor Kirkegården findes på hjørnet af nutidens Via Regina Elena Novatians katakomber og lidt længere fremme af Via Tiburtina ligger på venstre hånd (med adgang fra sidegaden Via dei Canneti) den desværre ligeledes for publikum aflåste Catacomba di Sant'Ippolito.

Siden Kirkegårdens færdiggørelse, er den langsomt blevet større og større og har opslugt de omliggende ejendomme, såsom Villa Mancini. Først i 1960'erne standsede udvidelserne, da man indviede Kirkegården Cimitero Flaminio på Via Flaminia.

Den første del af Campo Verano tegnedes af Giuseppe Valadier og påbegyndtes i 1811, men blev afbrudt i 1814. Imens fortsatte skikken med at begrave de døde inde i kirkerne.

I 1830'erne genoptoges arbejdet under Pave Gregor XVI.

I 1837 ramtes Rom af en asiatisk kolera, som forårsagede 13.000 døde. Dette satte på ny gang i kirkegårdsanlægget.

I 1846 var Campo Verano stadig blot et stort jordstykke med nogle jordgrave og et kapel i træ. Området var kun delvist indhegnet. Den nye Pave Pius IX ønskede at få mere gang i byggeriet og overlod arbejdet til arkitekten Virginio Vespignani. I løbet af de næste 14-20 år blev trækapellet erstattet af Kirken Santa Maria della Misericordia, som ligger for enden af en stor, firlænget søjlegang, og den monumentale hovedindgang blev opført. Desuden blev området udvidet ved køb af tilliggende jordstykker.

I 1880-1906 indrettedes 2 områder på Kirkegården til gravplads for jøder og for ikke-katolikker. Desuden byggedes et krematorium.

I 1928 kunne man indvie et benhus ("Ossario") for de faldne i Første Verdenskrig. Det er tegnet af arkitekten Raffaele De Vico.

Under Anden Verdenskrig led Kirkegården alvorlige skader ved bombardementet af San Lorenzo-kvarteret i 1943. Ud over at mange menneskeliv gik tabt, blev også Kirkegårdens indgangsparti meget ødelagt. Den tilstødende San Lorenzo-Kirke blev samtidig voldsomt beskadiget.

LIDT OM DET ÆLDSTE OMRÅDE, bagved hovedindgangen og Kirken, og til venstre for disse:

Campo Verano's hovedindgang ligger ud mod Piazzale del Verano, til højre for Kirken San Lorenzo fuori le Mura. Over indgangen troner som nævnt 4 store statuer af Stilheden, Barmhjertigheden, Håbet og Eftertænksomheden. (Nogel tolker statuerne som personifikationer af "Håbet" og "Stilheden", samt "Bønnen" og "Meditationen").

I forhallen ligger Virginio Vespignani begravet, arkitekten som tegnede den nye indgang.

Et lille stykke indenfor indgangen står en stor firlænget søjlegang, kaldet il "Quadriportico". Herinde findes også grave samt fresker af blandt andre Fracassini og Grandi. I højre side kan man se en statuegruppe for Emilia Lombardi, der døde i 1875; en statue af maleren Tommaso Minardi fra 1871; Tomba Marini med en engel på toppen. Den er udført af billedhuggeren Maioli; Tomba Primo Zonca i sarkofag-form med en opstandelses-engel siddende på låget. Den er lavet af G. Monteverde; en grav for nonnerne af Ordenen Suore del Preziosissimo Sangue med et basrelief af Profeten Ezekiel, udført af billedhuggeren Galletti. I venstre side ses bag et bronzegitter Tomba Garrigos. En engel med en urne i hånden, udført af C. Caponetti; et lille kapel for Elster y Soyer; en statue af "Troen" for Lombardi-familien; et lille kapel for Giordano Apostoli med en skulpturgruppe i marmor, udført af Bodzti: en ung kvinde ligger på sin dødsseng med en lille dreng ved siden; Grav for digterinden Erminia Fuà di Fusinato. Den er udført af Galletti i 1876; Tomba Pelat De Berlo er i gotisk stil med en mosaik på guldbund; Caterina Patti's grav fra 1870; gravplads for nonner af Ordenen Figlie della Madonna dell'Orto. Ettore Ferrari har udført basrelieffet i 1870.

For enden af søjlegangen står den lille Kirke Santa Maria della Misericordia, som også er tegnet af Vespignani og opført omkring 1850'erne i Renæssance-stil. Den har 3 skibe og er udsmykket med forgyldt stuk i loftet. På højalteret ses et maleri af Tommaso Minardi fra 1861, forestillende Jomfru Maria, San Lorenzo og sjæle fra Skærsilden.

Midtvejs i anlægget mellem søjlegangene står en statue af Frelseren ("Il Divin Redentore"). På basen står teksten "Ego sum resurrectio et vita": "Jeg er opstandelsen og livet".

Mellem Søjlegangen og San Lorenzo ligger det til Kirken knyttede Kloster: Convento dei Padri Cappuccini.

Bagved og til venstre for San Lorenzo-Kirken ligger et område af Kirkegården, kendetegnet af små bakker med slyngede stier mellem gravene. Det er nogle af de ældste områder og bærer navne som "Pincetto Vecchio", Pincetto Nuovo" og "Altopiano Pincetto". Oprindeligt var denne høj vingård for munkene ved San Lorenzo. Navnet "Pincetto", "Lille Pincio", fik området, fordi man syntes det mindede lidt om Pincio-højen i den anden ende af Rom. Her er kraftigt beplantet med cypresser, sørgepil og blomsterbede.

I "Pincetto Vecchio" findes M.A.C. Ridolfio's grav, udført af Bertoli i 1871, og bagved et tårn, som er gravplads for Kirkens Cappucciner-munke. Ovenfor trappen op til den højestliggende del af Kirkegården er der omkring 200 meter fremme en lille plads med en statue af San Pietro. Det er gravpladsen for de medlemmer af den pavelige garde, "Zuavi Pontifici", som døde i 1867, da de forsvarede Pavestaten mod tropperne fra det samlede Kongerige Italien. Henimod Kirken ligger maleren Cesare Fracassini's grav fra 1868.

Et stykke længere fremme ligger til højre en stor, cirkelformet plads, som er omgivet af gravkapeller og mausolæer: en lille, beskeden grav for maleren L. Seitz (1908); Silvio Capparoni's grav fra 1907; en kraftig bronzestatue af en pilot er graven for Arrigo Saltini. Den er udført i 1909 af billedhuggeren Tadolini; i et blomsterbed ses graven for grevefamilien Locatelli, en stor granitsarkofag med en engel på toppen, hugget af G. Tadolini; et kapel for Riccini Margarucci; et andet for familien Zezza er i ægyptisk stil og kronet af en engel med udspilede vinger; Cappella Bianconi fra 1916 er i romansk stil med 2 søjler i marmor af typen breccia verde.

Længere fremme findes familien Fera's grav med en statuegruppe af kvinder i fordybelse og sorg. I midten står en moder, som repræsenterer den moderlige opofrelse, da hun døde, mens hun gav liv til sit barn. Billedhuggeren er G. Prini; på Janni-graven er der en statue af den unge kvinde Virginia, som er ved at flyve til Himmels; i nærheden ligger Cappella Calabini-Ferrero, som har en smuk marmorportal oog mosaikker, samt foroven en terracotta-Madonna i Della Robbia-stil; ved siden af ses Tomba Tortina med en bronze-engel på en klippe; og lidt væk den store Tomba Besso i moderne klassisk stil, tegnet af arkitekten Cirilli; i nærheden ses Cappella Vannoni i byzantinsk stil tegnet af ingeniør C. Pincherle.

I næste række står Cappella Barbavara di Gravellona med allegoriske figurer; og længere fremme Cappella Donati-Sacconi fra 1905. Dette kapel er bygget af samme slags sten, som er anvendt til Vittorio Emanuele II-monumentet på Piazza Venezia, fordi dette var tegnet af den afdøde; Ad en sidevej kommer man til monumentet for Ingeniør A. Brisse med en vinget figur og en gruppe af slaver; senere ses Cappella Borelli i Renæsscance-stil med kuppel og cosmatisk gulv.

Til venstre herfor kan man komme ned i det lavereliggende Pincetto-område og betragte Cappella Macchi di Cellere i græsk-romersk stil med buer og søjler.

Bliver man på højen og i stedet tager alléen til højre, spadserer man mellem 2 rækker af elegante kapeller omgivet af blomsterbede. Her er gravsteder for: Incisa di Camerana, 1911, og for Bonaparte, begge kapeller i lombardisk stil; for Grev Caetani (1908) og for Locatelli med en klassisk sarkofag med blomsterdekorationer (1912); for Giustiniani Bandini-familien - ligeledes en sarkofag, men dekoreret med engle i mosaik; for nonner af Ordenen Figlie di Sant'Anna, og for greverne Cavalletti-Belloni Rondinini.

Til højre for Pincetto-områderne går man ned af klippen "Rupe Caracciolo" til den lavtliggende ældre del af Campo Verano, hvor der også findes nogle interessante grave: et tårn for nordamerikanere i romansk stil fra 1912; Cappella del Capitolo Vaticano for Vatikanets administrative medarbejdere, udført af arkitekten T. Marucci i 1890; Tomba Gregori: Maria Rita Gregori døde dagen før sit bryllup og ses i relief af G. Russo. Længere fremme langs med klippen støder man på en bred allé, hvorfra flere andre områder kan besøges. Til venstre herfor findes særområderne for andre trosretninger.

Mange andre personligheder er begravet på Campo Verano, bl.a. skuespillere, film- og teaterfolk, kunstnere, berømte kvinder, forfattere, politikere, arkitekter og byplanlæggere. (linkene her henviser til oversigter på Kirkegårdens hjemmeside)

Blandt skuespillerne kan nævnes:
Roberto Rossellini's grav kan ses på højen "Altopiano Pincetto", i afdeling 45, cappella 7.
Vittorio De Sica's grav findes i det nye område yderst til højre for hovedingangen, i afdeling 143, grav nr.32.
Nino Manfredi's grav ligeledes, afdeling 1, grav nr. 54.
Marcello Mastroianni's grav tæt på den foregående, afdeling 1, grav nr. 71.

Af de berømte kvinder kan nævnes:
Grazia Deledda's grav, som kan ses i den gamle del nedenfor klippen Rupe Caracciolo, afdeling 34.
Natalia Ginzburg, hvis grav findes i den lille del, som hedder "Ex Civili" på den anden side af Bassopiano Pincetto, afsnit 20.
Maria Montessori's grav kan ses i den gamle del, lige ved ovennævnte klippe, foran afdeling 36.

Af forfattere kan nævnes:
Alberto Moravia, hvis grav findes i højre side af den gamle del i afsnittet XVIII Altopiano Vecchio Reparto, afdeling 23.

Litteratur om Campo Verano:
Da Bra, Giuseppe: Nuova guida storica illustrata della Basilica di S. Lorenzo Fuori Le Mura, con notizie sulle catacombe di S. Ciriaca, e appendice sul "Campo Verano". Roma, Scuola Tipografica Pio X, 1924.
- side 131-142.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 873.
I Quartieri di Roma: una serie straordinaria di affascinanti itinerari ripercorsi lungo le strade di ieri e di oggi, tra bellezze artistiche e naturali, alla scoperta del volto antico e moderno della città. Di Giorgio Carpanet ... et al. Vol.1 - Roma, Newton Compton editori, 2006.
- side 202- 207.
Cimiteri Capitolini: Visite guidate al cimitero Verano.
Info.roma: Cimitero Monumentale del Verano.
Roma Capitale: Cimitero Monumentale Del Verano.
Wikipedia (engelsk tekst): Campo Verano.
Wikipedia (italiensk tekst): Cimitero del Verano.
Wikipedia (tysk tekst): Campo Verano.
Fotos:
Alvaro de Alvariis på Flickr: Verano.
Rome-Roma: Cimetière de Campo Verano.