|
|
|
Palatium Chromatii - nu forsvunden bygning - Se til højre for nr. 75 på Kort over den vestlige del af Campo de' Fiori-Turen |
|
Palatium Chromatii - Chromatius' hus - mentes tidligere at have ligget på det sted, hvor senere den lille - og nu ligeledes forsvundne - kirke Santo Stefano in Piscinula blev bygget, nemlig på det østlige hjørne af nutidens Vicolo Cellini og Via dei Banchi Vecchi. Senere studier lader dog til at have påvist, at Chromatius' hus stod på Palatin-højen! Første gang kilderne nævner Santo Stefano in Piscinula, omtales Kirken som "S. Stephanum in piscina palatium Cromatii prefecti". Altså: Santo Stefano Kirken ved fiskemarkedet ved Præfekt Cromatius' hus. Omtalen findes i kataloget "Mirabilia Urbis Romae", som er skrevet omkring 1140. Denne tidligste udgave af Mirabilia er forfattet af Benedictus Canonicus, der på sin vej gennem Rom under punkt 30: "På kvæg- og grøntsagstorvet" noterer: "8. Ved S. Stephanus in Piscina lå præfekten Cromatius' palads og templet, som havde navnet Olovitreum, var helt og holdent lavet af krystal og guld efter matematiske udregninger; dér var der astronomi med alle himmeltegnene; det blev ødelagt af den hellige Sebastian og Cromatius' søn Tiburtius". Til dette noterer Erik Worm i sin kommenterede udgave af kataloget: "Bygningen findes optegnet under paladser i § 6.15 og er beskrevet i den hellige Sebastians martyrlegende. Da man i 1741 nedrev kirken S. Stefano in Piscinula i den østlige ende af Via dei Banchi Vecchi, fandt man rester af dette "planetarium": Holovitreum, som den romerske bypræfekt Agrestius Cromatius lod opføre i det 3. årh. Det havde dekorationer af glasmosaik og marmor, som viste himmellegemerne." (Benedictus Canonicus: En fuldstændig beskrivelse af Rom : Den ældste romerske mirabilieredaktion fra 1140. Indledning, oversættelse og kommentar ved Erik Worm. Museum Tusculanums Forlag, 1994). Huset omtales også i beretningerne om martyren San Sebastiano, der sammen med præsten Polycarp omvendte Bypræfekten Chromatius til Kristendommen. Under deres samtaler med den sygdomsramte Præfekt opholdt de sig i hans hus, hvor de lovede ham helbredelse ved omvendelsen. Han lod derfor alle sine afgudsbilleder i sten slå i stykker, brændte dem i træ og lod dem i guld, sølv og kobber smelte. Alligevel blev han ikke rask, så hans omvendelse måtte ifølge de kristne ikke være helt gennemført. Chromatius indrømmede da, at han ikke havde fortalt dem om sit særlige rum, kaldet cubiculum holovitreum, som hans fader havde ladet indrette med udsmykning og afbildning af stjerner og planeter, samt udstyre med alskens astrologiske og astronomiske redskaber, heriblandt en bevægelig model af planeterne. Alt dette måtte han nu lade nedrive, da disse "kunstner" ansås for at være hedenske. Efter sin omvendelse stillede Chromatius sit hus til rådighed som tilflugtssted for forfulgte kristne. Herved opstod en menighed ledet af Biskoppen Gaius (283-296). Senere flyttede menigheden herfra og til Domus Castuli, der menes at have ligget på Palatin, tæt på den kejserlige residens. Forskellige udtryk og forklaringer i teksterne har fået forskerne til at antage, at betegnelsen Palatium Chromatii snarere henviser til en del af det kejserlige palads på Palatin, hvor blandt andet embedsmændene "Curatores Palatii" havde hovedkvarter fra 500-600-tallet. Måske skal historien om Chromatius - der antagelig slet ikke er den tidligere antagne Agrestius Chromatius, Bypræfekt i 248 efter Kristus, men en langt senere person af samme navn - blot illustrere, hvorledes beboerne på Palatin blev kristnet.
Litteratur om Palatium Chromatii: |