En bygning kaldet Templum Holovitreum nævnes i beretningerne om martyren San Sebastiano, samt i den tidligste, omkring 1140 nedskrevne, udgave af "turistguiden" Mirabilia Urbis Romae, hvor den omtales således: "Ad sanctum Stephanum in piscina palatium Cromatii prefecti. Templum quod dicebatur olovitreum, totum factum ex cristallo et auro per partem magicam, ubi erat astronomia cum omnibus signis celi, quod destruxit sanctus Sebastianis cum Tiburtio filio Cromatii". ("Ved S. Stephanus in Piscina lå præfekten Cromatius' palads og templet, som havde navnet Olovitreum, var helt og holdent lavet af krystal og guld efter matematiske udregninger; dér var der astronomi med alle himmeltegnene; det blev ødelagt af den hellige Sebastian og Cromatius' søn Tiburtius").

"Præfekten Cromatius" var måske den Agrestius Chromatius, som var praefectus Urbi omkring år 248 efter Kristi Fødsel. Hans hus kaldes i teksterne Palatium Chromatii, og det var heri, at han skulle have et bestemt rum, også benævnt "cubiculum holovitreum", der var en form for "planetarium" med astrologiske og astronomiske instrumenter og måleredskaber, samt en bevægelig model af stjerner og planeter.

At dette specielle rum skulle ødelægges, virker uforståeligt. Men grunden var, at Chromatius var ved at lade sig omvende til Kristendommen og under denne proces skulle ødelægge alle de hedenske symboler i sit hus. San Sebastiano og præsten Polycarp overbeviste nu Bypræfekten om, at instrumenterne i cubiculum holovitreum var tilknyttet de falske guddomme og derfor skulle destrueres. Det var helt klart, at dette var nødvendigt, for Chromatius havde allerede - efter Sebastians og Polycarps råd ødelagt alle sine gudebilleder af sten, brændt dem af træ og ladet dem i guld, sølv og bronze smelte. Alligevel led han stadig af den sygdom, som hans omvendelse burde kurere.

Chromatius var ikke meget for at ødelægge sit særlige kammer, som var blevet bygget af hans fader Tarquinius. Men - fortalte de kristne ham - der var ingen vej udenom, hvis hans omvendelse skulle være oprigtig og derfor gengive ham hans helbred. Polycarp udpegede for Chromatius, hvorledes himmeltegnene var knyttet til de hedenske guder: Jupiter her - Mercur der, Mars, Venus ... alt var hedensk og måtte ødelægges.

Senere byggedes en lille kirke, Santo Stefano in Piscinula, ovenpå ruinerne af Chromatius' hus og da denne i 1740 blev revet ned for at blive genopbygget, fandt man nogle særlige bygningsrester. Blandt andet nogle søjler af marmorsorten verde antico, som Pave Benedikt XIV købte til brug for højalteret i Kirken Sant'Apollinare.

Idag mener man dog, at Palatium Chromatii lå på Palatin-højen. Det kan således ikke være fra dette hus og dets Holovitreum, at de fundne marmorsøjler samt mosaikker i glas og guld stammer.

Første gang kilderne nævner Santo Stefano in Piscinula, omtales den som "S. Stephanum in piscina palatium Cromatii prefecti". Altså: Santo Stefano Kirken ved fiskemarkedet ved Præfekt Cromatius' hus. Omtalen findes i kataloget "Mirabilia Urbis Romae", som er skrevet omkring 1140.

Denne tidligste udgave af Mirabilia er forfattet af Benedictus Canonicus, der på sin vej gennem Rom under punkt 30: "På kvæg- og grøntsagstorvet" noterer: "8. Ved S. Stephanus in Piscina lå præfekten Cromatius' palads og templet, som havde navnet Olovitreum, var helt og holdent lavet af krystal og guld efter matematiske udregninger; dér var der astronomi med alle himmeltegnene; det blev ødelagt af den hellige Sebastian og Cromatius' søn Tiburtius". Til dette noterer Erik Worm i sin kommenterede udgave af kataloget: "Bygningen findes optegnet under paladser i § 6.15 og er beskrevet i den hellige Sebastians martyrlegende. Da man i 1741 nedrev kirken S. Stefano in Piscinula i den østlige ende af Via dei Banchi Vecchi, fandt man rester af dette "planetarium": Holovitreum, som den romerske bypræfekt Agrestius Cromatius lod opføre i det 3. årh. Det havde dekorationer af glasmosaik og marmor, som viste himmellegemerne." (Benedictus Canonicus: En fuldstændig beskrivelse af Rom : Den ældste romerske mirabilieredaktion fra 1140. Indledning, oversættelse og kommentar ved Erik Worm. Museum Tusculanums Forlag, 1994).

Litteratur om Holovitreum:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 1 : Testi e immagini. ----- side 523 (IX 730).
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 13.
Benedictus Canonicus: En fuldstændig beskrivelse af Rom : Den ældste romerske mirabilieredaktion fra 1140. Indledning, oversættelse og kommentar ved Erik Worm. Museum Tusculanums Forlag, 1994.
- side 79.
Kitzler, Petr: "Habeo cubiculum holovitreum" : a note on the interpretation and genealogy of two astrological passages in the "Acta Sebastiani Martyris". --- i: Journal of the Warburg and Courtauld Institutes, Vol. 73 (2010), pp. 327-334. (JStor: www.jstor.org/stable/41418723.)
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 14 og 20 (før de nyeste fund).
Lexicon topographicum Urbis Romae / a cura di Eva Margareta Steinby. Roma, Edizioni Quasar, 1996-1999.
- Volume Terzo : H-O. 1996. ---- side 30.
- Volume Quarto : P-S. 1999. ----- side 41.
Platner, Samuel Ball: A topographical dictionary of ancient Rome. Completed and revised by Thomas Ashby. Oxford University Press, cop. 1926
- side 258.
Richardson, L.: A New Topographical Dictionary of Ancient Rome. Baltimore and London, The Johns Hopkins University Press, 1992.
- side 189.
Roma Sacra. Guida alle chiese della Città eterna, 12. itinerario, 1995.
- side 2-5 : Antonio Federico Caiola : Da via Giulia a Monserrato-Banchi Vecchi. Storie ottocentesche di tre chiese.
Wikipedia (italiensk tekst): Chiesa di Santo Stefano in piscinula.
Wikipedia svensk tekst): Santo Stefano in piscinula.