ANNAS ROM GUIDE

Palazzo Colonna di Sonnino

- Nu nedrevet palæ, som tidligere lå på Largo Argentina-området -

Se nr. 21 på Kort over den midterste del af Campo de' Fiori-Turen

Dette palæ, som i 1748 tilhørte familien Colonna di Sonnino og senere overgik til familien Acquari, lå i den sydvestlige del af det nu udgravede områdeLargo Argentina og forsvandt derfor i forbindelse med fritlægningen af de antikke Tempel-rester. Palæet er markeret med nr.5 på kortet nedenfor.

Palæet lå, som man kan se af planen nedenfor, ud mod Via di Torre Argentina, på hjørnet af Largo Arenula, der dengang hed Largo Argentina. Det var bygget i 1670-1676 af de tidligere ejere, familien Baccelli, som lod arkitekten Giovanni Antonio De Rossi tegne deres nye familieresidens, kaldet Palazzo Baccelli.

I 1700- og 1880-tallet berømmedes især palæets trapper, som må have været majestætiske. Det fortælles, at arkitekten havde formået at udnytte den snævre plads, der var til rådighed, så man fik indtryk af meget større rum. (se Alvaro de Alvariis' Flickr-foto af den indre gård). Trappevæggene var udsmykket med malerier og claire-obscure tegninger "di buono stile" ("i god stil"). Indenfor var der 2 gårdrum, som var adskilt af freskobemalede mure. Og lofterne var dekoreret med stukguirlander med blomster, blade og fugle. Foran indgangsporten stod i hver side en søjle af cipollino-marmor. Da palæet blev revet ned i 1920'erne, lykkedes det at bevare nogle meget smukke gulve af glaserede fliser fra Napoli. De findes idag i Palazzo Braschi.

Bebyggelsen på Largo Argentina inden nedrivning og udgravning i 1920'erne - For Tegnforklaring: Se her:
Kort over bebyggelsen på Largo Argentin

Litteratur om Palazzo Baccelli Acquari:
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori, 1980.
- Rione IX Pigna, Parte Prima / a cura di Carlo Pietrangeli. - 2. edizione. ----- side 14-17, 19.
Callari, Luigi: I Palazzi di Roma. Roma : Editore Apollon, 1944. - Biblioteca Digitale, edited Valentina Onofri-: Palazzi Minori : Palazzo Colonna di Sonnino.


Kort over området
Seværdigheder i området
Steder i området
Fotos fra området
Personer fra området
Bøger og links om området
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 2.12.2013