Det Hellige Område ("Area Sacra") på Largo Argentina er en stor plads med udgravede tempelrester midt på den trafikerede Largo della Torre Argentina, som ligger mellem Corso Vittorio Emanuele II, Via di Torre Argentina, Via Florida og Via di San Nicola dei Cesarini i det område, der på et tidspunkt i Antikken dækkedes af den store søjlegangsomkransede plads Porticus Minucia Vetus.

På området var der indtil 1920'erne en tæt bebyggelse af boliger, værksteder, palæer, kirker og klostre ind imellem gader og gyder, små pladser og torve. I perioden 1926-1929 blev hele kvarteret revet ned for at skabe plads til gadeudvidelser og nyt boligbyggeri. Under arbejdet fandt man imidlertid så mange rester af interessante templer fra Republikkens tid, at nybyggeriet blev udskudt for derpå helt at blive opgivet.

I stedet blev ruinerne udgravet og beskyttet af en indhegning, som skærmer mod den voldsomme trafik i gaderne, der flankerer denne. På trods af trafikken er det dog muligt at bese området udefra, men hvis man ønsker et betragte ruinerne nærmere, kan man søge om tilladelse ved at henvende sig til X Ripartizione del Comune di Roma i Via Portico d'Ottavia 24. Telefonnummer: 67902070. (Besøg er ikke muligt i 2013 på grund af restaureringsarbejde. Hvornår dette forventes afsluttet, er ikke oplyst. Se Sovrintendenza Capitolina's hjemmeside.)

Det udgravede område rummer rester af 4 templer, nogle latriner og kirkerester. Alle templer er bygget i øst-vestlig retning, altså på tværs af Pladsen og parallelt med Via Florida. De ligger i områdets vestlige del over mod Via di Torre Argentina. Et af templerne (kaldet Tempio D) ligger delvist uudgravet under Via Florida og man kan kun se en mindre del af dets nordside. Templet der ligger ved siden af (kaldet Tempio C) er det ældste på Pladsen. Det stammer fra et tidspunkt mellem det 4. og 3. århundrede før Kristus. Templet længst væk fra Via Florida (kaldet Tempio A) er det næstældste fra midten af det 3.århundrede før Kristus og her ses også rester af Middelalderkirken San Nicola de Calcarario. Det under Via Florida delvist skjulte Tempel (kaldet Tempio D) er Pladsens næstyngste som menes opført i år 179 før Kristus. Omkring år 110 før Kristus hærgedes kvarteret af en stor brand, hvorefter hele området fik niveauet hævet ca. 1,40 meter og overfladen forsynet med plader af tuf, der samlede omgivelserne omkring de 3 templer til en helhed uanset de tidligere podiers forskellige højde. Nogle år senere blev området indrammet af en stor søjlegang, den såkaldte Porticus Minucia Vetus. Den tomme grund mellem det ældste og det næstældste tempel blev derpå i år 101 udfyldt af det rundtempel (kaldet Tempio B), som man idag ser rester af. Alle templer stammer således fra "Republikkens tid", altså før Rom blev Kejserdømme.

En lille tur rundt om Pladsen vil berette lidt mere om de forskellige udgravede dele:
(Tekstens tal i parantes svarer til tallene på kortet over Pladsen).

På hjørnet af Via Florida og Via di San Nicola dei Cesarini står på Piazza dei Calcarari det såkaldte Torre del Papito (1), som stammer fra 1100-tallet. Det er ved dette, at vi starter vores rundtur med kig ned til ruinerne.

I udgravningens venstre side, ud mod Via Florida, ses et smalt hjørne af det såkaldte "Tempio D" (Aedes Larum Permarinum). (Templerne blev "nummereret" med bogstaverne A-D, begyndende i Pladsens nordlige del). Det er det største af Pladsens templer og altså det næstyngste. Det er muligvis bygget i begyndelsen af det 2.århundrede før Kristus, nogle taler om en indvielse til Lares Permarini i år 179, men senere renoveret med beklædning af travertin, som stadig kan ses. Lige ud for Torre del Papito ses trappen op til Templets podium, den brede forplads foran Tempelbygningen, kaldet "cella". Lidt af dennes nordvæg kan ses parallelt med Via Florida ved hjørnet af Via di Torre Argentina.

Mellem Tempio D og Tempio C, som ligger til højre herfor, er der et tomt jordstykke. Og bagved - samt bagved det følgende Tempio B - er der en forhøjning bygget i tuf, som man mener stammer fra Pompejus' Curia (Curia di Pompeo) (7), hvor Senatet mødtes den skæbnesvangre dag, hvor Julius Caesar blev myrdet. Den antikke forfatter Dio Cassius (ca.164-ca.229 efter Kristus) fortæller, hvorledes dette mødested lå mellem 2 latriner, som opførtes i Kejsertiden. Og disse kan ses, når vi bagefter kommer over på Pladsens modsatte side ved Via di Torre Argentina.

Tempio C (Aedes Feroniae), som ses, når man står ved enden af den lille søjlegang til højre for Torre del Papito, er ikke så stort. En lille teglstenstrappe med 5 trin fører op til podiet, der her er ganske smalt. Dette er Pladsens ældste Tempel, viet til gudinden Feronia, og det dateres altså til mellem det 4. og 3. århundrede før Kristus. Det er et såkaldt "peripteralt" Tempel, omgivet af søjlerækker, men den bageste af disse mangler. Cella-bygningens mure er opført i teglsten, men både disse og gulvet i sort-hvid marmormosaik, stammer fra en restaurering under Kejser Domitian, efter at en stor brand i år 80 efter Kristus havde ødelagt en stor del af Marsmarken. Pladsens belægning med travertinplader stammer også herfra.

Den tredie ruin fra venstre er Tempio B, et rundtempel som også er stedets yngste. Man mener, at det er det Aedes Fortunae Huiusce Diei, som konsulen Quintus Lutatius Catulus lod opføre for at fejre sejren over kimbrerne i år 101 før Kristus. En travertintrappe med 7 trin fører op til det cirkelrunde podium, hvor der stadig knejser en række søjler med korinthiske kapitæler og baser i travertin. Selve søjleskafterne er udført i tuf fra Aniene-dalen. Ved siden af trappen står nogle store tufblokke, som måske har været baser for statuegrupper. Man kender til en statue fra dette Tempel, nemlig en stor marmorstatue af en kvinde, antagelig gudinden Fortuna, som idag findes i museet i Centrale Montemartini. For nylig har man fundet rester af en udhugget frise i græsk marmor, som måske stammer fra Tempelfacadens øverste del.

Tæt op af udgravningsområdets kant på dette sted findes rester af søjler fra Porticus Minucia (2). Og i mellemrummet mellem Tempio B og A ses rester af en senere bygning, som skulle huse Statio Aquarum (3), byens vandforsyningskontor. Foran disse ruiner står og ligger resterne af et cylinderformet alter.

Templet længst mod nord, i højre hjørne af området, er det såkaldte Tempio A (Aedes Juturnae), som man mener stammer fra anden halvdel af det 3.århundrede før Kristus. Det anses for at være viet til Juturna af Quintus Lutatius Catulus, som var leder af den flåde, der i år 241 før Kristus besejrede Carthago. I tidens løb undergik dette Tempel mange ændringer og de dele, der nu står tilbage, stammer måske fra Kejsertiden. Også Tempio A er et "peripteralt" Tempel, omgivet af rækker af søjler i tuf-sten fra Aniene-dalen og forsynet med kapitæler i travertin. De travertin-søjler, som man kan se idag, er derimod fra en restaurering under Kejser Domitian.

Det syn, der møder den moderne betragter, som nu er nået helt op hjørnet af Via di San Nicola dei Cesarini og Largo di Torre Argentina, er ret komplekst, idet der - som nævnt ovenfor - både ses rester fra det 3.århundrede før Kristus og fra det 1.århundrede efter. Men herudover er der også rester fra Middelalderkirken San Nicola de Calcarario (4) under det beskyttende tag bagest i udgravningen. Man kan her se rester af nogle fresker i 2 apsis-rum samt et firkantet alter i marmor (Læs mere herom her).

Templet var oprindeligt bygget på et 4 meter højt podium, men selve Templet var ret lille og prostylt, hvilket vil sige, at det kun havde én søjlerække ved den ene ende, i dette tilfælde foran cella-bygningen. En bred trappe ledte fra en forplads op på podiet, hvor der på et senere tidspunkt blev lavet et par platforme i et niveau 2 trin højere oppe, hvorpå der blev opstillet 2 altre. Disse forhøjninger skjultes imidlertid, da områdets niveau på et endnu senere tidspunkt hævedes ca. 1,40 meter og belagdes med tufstensplader.

Når man drejer til venstre og følger fortovet langs Largo di Torre Argentina, kan man se ned på søjlerester fra den såkaldte Hecatostylum (5), en meget lang søjlegang, der løb nord for Pompejus' Teater og Area Sacra. Lidt længere inde på Pladsen ses så resterne af Tempio A og næsten helt fremme ved gadehjørnet kan man få et glimt af freskorester i den ene gamle Kirkeapsis.

Igen drejer vi til venstre og går nu ned af gaden Via di Torre Argentina. Fra fortovet rundt om Area Sacra kan man betragte bagsiden af de to apsider og lige nedenfor en lang kanal i sten under en marmorplade med runde huller (6). Det er resterne af en af latrinerne, som lå i området. Denne latrin, som fandtes i en 44 meter lang og 5 meter bred søjlegang, kaldes Forica Grande. Mod syd afgrænses den af en lille apsis, hvor man kan se rester af bemaling.

Til højre herfor ses inden Rundtemplets søjler nogle rester fra Pompejus' Curia (7) og til højre herfor endnu en latrin, kaldet Forica Pensile (8). Her var mindst 60 pladser til trængende. Krønikeskriveren Dio Cassius fortæller om disse Latriner: "Det sted, hvor han (Caesar) blev myrdet, blev først aflåst og senere omdannet til latrin-rum".

Det sidste man kan se fra denne side af Pladsen er - ud over resterne af Tempio C - det smalle udgravede stykke af Tempio D, der for størstedelens vedkommende endnu ligger gemt under Via Florida.

Fra Via Florida er der udsigt til Tempio D's nordvæg og den udgravede del af det store podium foran Templets cella, samt den høje trappe, der førte op hertil.

Litteratur om Area Sacra di Largo Argentina:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 1 : Testi e immagini.
--- 2 : Tavole e indici. --- Tav. 214 B, 215b, 216, 217 , 223, 232, Regione IX. samt Kort 14.
Coarelli, Filippo: Roma. (Guide archeologiche Laterza). Roma-Bari, Edizioni Laterza, 3.edizione, 2003.
- side 333-339.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori, 1980.
--- Rione IX Pigna, Parte 1 / a cura di Carlo Pietrangeli. - 2. edizione. ----- side 11-24.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 21 (før de nyeste fund).
Lexicon topographicum Urbis Romae / a cura di Eva Margareta Steinby. Roma, Edizioni Quasar, 1996-1999.
--- Volume Terzo : H-O. 1996. ------ Side162, 163, 174, 175.
Lozzi Bonaventura, M. Antonietta: A piedi nella Roma Antica: Passeggiate entro le mura. (Guide Iter, A piedi... 2). Edizioni Iter, 1993.
- side 35-38.
Politikens kulturguide - Rom. Politikens Forlag, 2000.
- side 250-251.
Politikens visuelle guide - Rom. Politikens Forlag, 1994.
- side 150.
Richardson, L.: A New Topographical Dictionary of Ancient Rome. Baltimore and London, The Johns Hopkins University Press, 1992.
- side 33-35.
RomArcheologica : Guida alle Antichità della Città Eterna. - Roma : Elio de Rosa editore, 1999.
--- 4. Itinerario. ----- Side 9-15.
Staccioli, Romolo A.: Guida di Roma Antica. Biblioteca Universale Rizzoli (BUR). 8.ed., 2000.
- side 313-317.
Sovrintendenza Capitolina ai Beni Culturali: Area Sacra di Largo Argentina.
Wikipedia (engelsk tekst): Largo di Torre Argentina.
Wikipedia (italiensk tekst): Largo di Torre Argentina.