Indtil begyndelsen af 1600-tallet lå der en lille sognekirke viet til Jomfru Maria i datidens gade Via Tor de'Specchi, som løb nedenfor Capitolhøjens fod.

Her stod Kirken Santa Maria del Sole på gadens vestside, et lille stykke syd for vejen op til Capitol, med indgang fra gaden og med sin halvrunde apis pegende mod nordvest. Bygningen var ikke stor, den havde kun ét enkelt skib og en ganske enkel facade med sadeltag og et lille klokketårn.

Kirken nævnes i begyndelsen af 1500-tallet af historikeren Pompeo Ugonio som "ecclesiola Sanctae Mariae del Sole" ("ecclesiola" betyder "den lille kirke"). Han oplister den blandt kirkerne i Rione Capitelli efter at have nævnt Capitolhøjen og før den ligeledes forsvundne kirke Sant'Andrea de' Funariis og det dengang noget mindre klosterkompleks Monastero Turris Speculorum, vore dages Monastero di Tor de' Specchi. Dette kompleks udvidedes med tiden og inkorporerede muligvis kirkebygningen i sin vækst.

Selvom vi først hører om Kirken i 1500-tallet, hvor den også findes afbilledet på Leonardo Bufalini's kort over Rom, kan den dog godt have været meget ældre. Men tilnavnet "del Sole" er måske først opstået i midten af 1500-tallet. I hvert fald beretter forskellige forfattere om en begivenhed, som skal have fundet sted i 1560:
En ung mand fiskede i dette år i Tiberens vande, da han i nettet fik et Madonna-billede malet på papyrus. Han tog det med hjem og forærede det til sin fromme ugifte søster Gerolama Lentini, som blev meget glad for billedet og satte det frem i sit hjem. Nogle dage efter så hun, at billedet glødede og ligesom udsendte solstråler. Dette var jo et mirakel og husets gårdsplads blev nu omdannet til et lille andagtssted, hvor kvarterets beboere snart kom for at tilbede "Solens Madonna": "Madonna del Sole".
Gerolama lod det religiøse broderskab Confraternita del Santo Crocifisso di San Marcello, som var knyttet til Kirken San Marcello, overtage ansvaret for billedet og da hun døde som ældgammel - beretningerne fortæller, at hun blev 115 år! - lod Broderskabet billedet flytte over til deres i 1560-1568 nybyggede kapel Oratorio del Crocifisso.
Beretningerne må dog betragtes som fri fantasi, da der ikke i Gerolama Lentini'a gravskrift i dette kapel nævnes noget om denne begivenhed, der ellers må have været skelsættende.

Andre teorier om navnets opståen knytter det til et indskriftsfragment fundet ved Aracoeli, hvor Solens Gud er nævnt: "Deo Soli Invicto". Det har muligvis henvist til Guden Mithras, men er af folkevidet blevet et tilnavn til et elsket Madonna-billede.

Det kan også tænkes, at et tilbedt Maria-billede har været indsat i en forgyldt ramme med stukdekoration af "solstråler", som det ofte ses ved altertavler.

Under alle omstændigheder lader det til, at billedet forsvandt fra Santa Maria del Sole, da denne Kirke i 1653 beskrives som have værende lukket i længere tid. Måske siden 1625, hvor Maggi stadig har den afsat på sit kort over Rom, mens han samtidig har en anden kirke med samme navn ved Piazza Bocca della Verità.

Det var i disse tidlige år af 1600-tallet, at nonnerne ved Monastero di Tor de' Specchi udvidede deres Kloster mod nordøst ved opkøb af naboejendommene op mod hjørnehuset Palazzo Massimo di Rignani. Den gamle Kirke var åbenbart nu ikke længere i brug som sognekirke og bygningen tilsyneladende overtaget af nonnerne, som muligvis lod den rive ned, muligvis bevarede den som en del af deres Kloster. Indenfor klostermuren ligger nemlig - og tilsyneladende på samme sted - Klosterkapellet Oratorio di Santa Maria del Sole, udsmykket med stukdekorationer fra 1600-tallet. I slutningen af 1500-tallet havde nonnerne foretaget en lignende inkorporering af den gamle kirke Santa Maria de Curte, der blev lukket som sognekirke, delvist ombygget og indkapslet i Klosterkomplekset. Det samme kan være sket for den gamle Santa Maria del Sole.

Forklaringen på at Maggi som ovenfor nævnt har afsat hele 2 kirker med navnet Santa Maria del Sole er, at navnet og måske også Maria-billedet og inventaret overførtes til en kirke, som var indrettet i det gamle rundtempel for Herkules Victor (tidligere også omtalt som Vesta-Templet) på Piazza Bocca della Verità. Denne helligdom havde allerede fra 1100-tallet været omdannet til kirke med navnet Santo Stefano delle Carozze.

I Rundkirken sidder der netop et Maria-billede på væggen, som muligvis er det gamle billede, hvad enten det nu er fisket op af floden eller "blot" har været en æret Madonna. Det vides ikke præcist, hvornår det er malet, men det skal være voldsomt overmalet 1400-1500-tallet. Det er en fresko forestillende Jomfru Maria i halvfigur med Jesus-Barnet, som bærer en jordkugle i sin venstre hånd, mens den højre hånd velsigner beskueren. Maria's højre hånd viser mod Barnet i den position, som kaldes "Hodighitria".

Et andet billede af Madonna del Sole findes idag i Oratorio del Santissmo Crocifisso, som det fortaltes i beretningen om fundet af billedet i Tiberen. Dette billede stammer fra 1400-tallet og skal ifølge en pavelig visitationsberetning være bragt hertil fra den gamle kirke Santa Maria del Sole. Billedet her skal være af typen "Madonna lactans" ("Madonna der giver bryst"). Maria er her vist i 3/4s-figur med Barnet på sin venstre side. Han holder en fugl i sin højre hånd og Maria holder et klæde mod Barnets kind.

Hvilket af de 2 nævnte billeder, der oprindeligt har hængt i den gamle Santa Maria del Sole, vides så ikke med sikkerhed. Men historikeren Cecchelli mener, at det må være det maleri, som idag ses i Rundtemplet, hvor det er opsat ovenpå en malet væg med en indskrift, som dateres til 1600-tallet.

Litteratur om Santa Maria del Sole:
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione X Campitelli - Parte Prima. - Nuova edizione aggiornata / di Carlo Pietrangeli. - 1992. ------- side 48.
Katalog der Mariengnadenbilder. - Heiderberg Universitet.
- side 115-117.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 21.
Lombardi, Ferruccio: Roma - le chiese scomparse. Fratelli Palombi Editori, 2.ed. 1998.
- side 273.