ANNAS ROM GUIDE

Oratorio di Santa Maria del Suffragio

- Via Giulia nr. 59 -

Se ved nr. 85 på Kort over den vestlige del af Campo de' Fiori-Turen

 

Til venstre for Kirken Santa Maria del Suffragio, der står i Via Giulia mellem sidegaderne Via dei Bresciani og Via del Gonfalone, står en høj, simpelt udseende, grå bygning, der over indgangsdøren i nr. 59 har indskriften "Oratorium". Det drejer sig om et kapel, som er knyttet til Kirken i naboejendommen og benyttet af lægbroderskabet Arciconfraternita del Suffragio, som i 1662 lod opføre både Kirken, Oratoriet og resten af bygningen bag ved dette, som i Via dei Bresciani har husnumrene 1 og 2.

Kapellets facade mod Via Giulia har 4 høje etager, samt en høj kælder. Der er 3 fag vinduer, hvoraf flere er tilmurede. Indgangsdøren sidder i midten, flankeret af en profileret ramme under en vandret overligger. (Se foto fra info.roma.it).

Mod Via dei Bresciani er Oratoriet med sine første 3 fag, afsluttet af en bred, lys mursøjle, der går hele vejen op til det brede, fremspringende tagudhæng, derefter "smeltet sammen med" den følgende del af Komplekset, som kaldes Palazzo dell'Arciconfraternita del Suffragio, der ligesom selve Oratorio del Suffragio-bygningen er tegnet af arkitekten Carlo Rainaldi.

Det italienske ord "suffragio" betyder her "forbøn". Ærkebroderskabet dyrkede altså i deres Kapel og Kirke "Forbønnens Madonna".

I 1890 blev Broderskabet opløst og mistede alle deres ejendomme. Og i 1918 blev deres værdifulde arkiv ødelagt, da alle papirer blev makuleret.

 

Litteratur om Oratorio di Santa Maria del Suffragio:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 13.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori, 1981.
--- Rione V Ponte, Parte 1V / a cura di Carlo Pietrangeli. - 3. edizione. ------- side 3, 55, 56, 58, 87.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 14 (før de nyeste fund).
Rendina, Claudio: Le chiese di Roma. Roma, Newton Compton editori, 2007. (Tradizioni italiane, 62)
- side 225-226.
Roma Sacra : guida alle chiese della città eterna. 11. itinerario - . Elio de Rosa editore, 1997.
- side 53..
Info.roma.it: Oratorio dell'Arciconfraternita di Santa Maria del Suffragio.

Kort over området
Seværdigheder i området
Steder i området
Fotos fra området
Personer fra området
Bøger og links om området
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 5.10.2022 og sidst opdateret d. 14.2.2024