|
|
|
Via del Gonfalone Se til højre for nr. 85 på Kort over den vestlige del af Campo de' Fiori-Turen |
|
Via del Gonfalone er en kort sidegade i kvarteret Rione Ponte, hvor den tidligere forbandt Via Giulia med Tiberbredden og den nu forsvundne gade Via dell'Armata ud for det sted, der kaldtes Ripa La Seccuta. Efter opførelsen af de høje digemure, der skal forhindre Tiberens evindelige oversvømmelser af de lavereliggende områder, samt anlægget af den brede Lungotevere dei Sangallo, blev Via del Gonfalone tildels til en blindgyde og mistede sin forbindelse til floden. Forbindelsen til flodboulevarden er idag kun bevaret via en trappe op til en anden lille blindgyde, Via della Bravaria. Niveauforskellen mellem de 2 gader er betragtelig, således at der engang skulle ikke mindre end 15 trappetrin til at udligne den. Idag har man istedet ændret Via della Bravaria til en stejl rampe, der er trukket frem og dermed har skjult det gamle trappeforløb i Via del Gonfalone, mens en ny metaltrappe idag sikrer forbindelsen for fodgængerne. Trekvartvejs fra Via Giulia mødes Via del Gonfalone fra højre af sidegaden Via dei Bresciani's venstre og sydlige gren. Gaden har navn efter det Kapel, Oratorio del Gonfalone, som står omtrent overfor Via dei Bresciani's udmunding. Kapellet opførtes af Roms ældste lægbroderskab, det i 1260 oprettede Arcciconfraternita del Gonfalone. EN TUR GENNEM GADEN: På højre, nordlige, hjørne af Via Giulia og Via del Gonfalone står et mindre, nydeligt hus i 3 etager med en stor og kraftigt bevokset tagetage. Ejendommen ligger ved siden af Kirken Santa Maria del Suffragio og var en del af Komplekset omkring denne Kirke (med kapellet Oratorio del Suffragio til højre og bag dette det store hovedsæde for Arciconfaternita del Suffragio). Over den store portal i nr. 59 sidder til højre en lille indskriftstavle, der bekræfter Lægbrødrenes ejerskab. Her står: "Archicon= - frat - S. Mariae - Suffragii - No I", som står for Kirkens broderskab Arciconfraternita di Santa Maria del Suffragio og deres ejendom nr.1. I nr. 58a er der en mindre dør i glat stenramme. Facaden er pudset i en okker farve og vinduerne på førstesalen er høje og indsat i glatte stenrammer, mens andensalens er mindre og kvadratiske, men i samme slags rammer. Tagudhænget er kraftigt fremspringende med en smal, udskåren frise. På hushjørnet er der forneden anbragt nogle af de kraftige sten fra det aldrig byggede Palazzo dei Tribunali della Curia. De findes også rundt om hjørnet, hvor ejendommen i stueetagen har sideindgang og 2 fag små vinduer i halvcirkelformede, brede stenrammer; mens der på etagerne er 4 fag høje vinduer i brede, svagt profilerede rammer. Den følgende bygning, der er trukket et fag tilbage fra gaden, hører også til Komplekset med etagernes 6 ensartede vinduer og vinduesrammer. Her er dog tilføjet en ekstra, let tilbagetrukket etage. I stueetagen har man også tilstræbt en lighed i de 2 indganges brede portaler under smalle vinduesrammer indrammende små ellipseformede vinduesglugger. De øvrige 4 vinduer er her høje og rektangulære uden rammer. I den tilbagetrukne hjørne ud for nr. 20 sidder ud for førstesalen en køn lille stenbalkon båret af udskårne konsoller. Mellem denne ejendom og naboejendommen, som her starter med et vindue med husnummer 13, er der en lav, én-etagers mur med en bred indgangsbue til en lang smal baggård. Det næste 5-etagers hus i 4 fag har tilhørt Lægbroderskabet ved den i 1868 nedrevne Kirke Sant'Anna dei Bresciani. Ejermærket ses mellem førstesalens vinduer til venstre. Facaden er pudset op i en lys creme farve, med hvidmalede, profilerede vinduesrammer og en hvid stukkant omkring indgangsdøren i nr.11. Ved siden af står et 5-fags hus med samme facadefarve, men kun 4 etager, der dog alle er meget høje. Vinduesrammerne er nogle steder hvidmalede, mens de andre steder står i den rå grå puds. Enkelte er også tilmurede. Til venstre i stueetagen er der en bred portbue i nr. 9, mens hovedindgangen i nr. 8 er omkranset af en række mindre stenkvadre. En lidt smallere, prunkløs indgang har fået husnummer 7. Ejendommen er hjørnehus mod den bageste del af Via dei Bresciani hvor bygningen har 6 fag. Nogle af disse er tilmurede. I de første 3 er anbragt høje indgangsdøre med numrene 14, 14A og 15, mens der i de sidste blot er vinduer uden nummerering. Herefter følger udmundingen af sidegaden Via dei Bresciani. På sidegadens andet hjørne står en nyere ejendom, som fylder karréen mellem Lungotevere dei Sangallo, Via del Gonfalone, og Via dei Bresciani's sidegren, samt hovedstykket af denne op til Lungotevere. Den nyere bygning har dog bevaret en 1600-tals portal med balkon ud mod Via del Gonfalone. Indgangsdøren under balkonen har husnummer 6. Den oprindelige ejendom måtte rives ned omkring 1888 sammen med Kirken Sant'Anna dei Bresciani, da Lungotevere skulle anlægges, men der blev altså i 1932 plads til en ny bygning, eller en afkortet ombygning af det tidligere hus på stedet. Der er tale om en høj, 3-etagers bygning med en lang 5-fags sidefacade ud mod Via dei Bresciani, hvor ejendommen for enden af denne er hævet til 5 etager og endnu 3 fag. Muren er i gulbrunt puds og vinduer og døre i enkle, mørke stenrammer. Undtaget er dog indgangene i nr. 17 og nr. 19, som er indsat i udskårne og profilerede rammer under samme type vinduesrammer. Over den lille, uanseelige dør i nr. 16 ses endnu et af lægbroderskabet Confraternita dei Bresciani's ejermærker. I de sidste 3 fag, der ender med nr. 22, err facaden beklædt med kraftige grå stenplader. For enden af Via del Gonfalone, der oprindeligt gik helt ned til flodbredden, men afkortedes, da de høje digemure blev bygget og den brede Lungotevere dei Sangallo blev anlagt, byggedes først en høj trappe fra den lavtliggende gade og op til den højereliggende flodboulevard. Senere er denne trappe blevet dækket af en fremspringende repos i metal med en smallere trappe og en kørerampe, som løber prallelt med Lungotevere fra dette sted og mod syd til den lavtliggende Via della Bravaria. TILBAGE MOD VIA GIULIA: På sydsiden af Via del Gonfalone står der først en lav mur i okkerfarevet puds, bag hvilken der gemmer sig forskellige udhuse og en garage med en port, der har fået husnummeret 34. Udhusene er lange og breder sig bag muren hele vejen langs Via della Bravaria og frem til næste sidegade Vicolo della Scimia. Til venstre for dette anlæg står en ét-fags sidebygning til Kirken Oratorio del Gonfalone, som har givet navn til gaden. Huset har nærmest udseende som et tårn. Den mørktokkerfarvede sidemur mod garageanlægget har ingen vinduer, mens der ud mod gaden er en dør i en bred, hvidmalet, profileret ramme i stueetagen, et lille vindue i en profileret travertinramme på førstesalen, samt 2 høje vinduer i brede, hvide rammer fordelt på anden- og trediesalen. Kirkens facade rejser sig herefter i 3 etager, hver opdelt i 3 felter, der indrammer en indgangsdør, samt vinduer forneden og vinduer på førstesalen. Over et trekantet gavlfelt rejser der sig endnu en etage, som er smallere end de andre, og øverst toppes af et buet gavlfelt. På Kirkens venstre side står et stort 1600-tals hus, som flere steder bærer ejermærket for Arciconfraternita del Gonfalone. Ejendommen har 7 fag ud mod gaden og den er opført i 3 etager med okkerfarvet facade i puds og hvide vinduesrammer. I stueetagen er der 3 vinduer og 4 indgange, som er forsynet med numrene 29, 30, 31, 32 og 32A. Hjørnehuset, der har en lang facade uden indgange mod Via Giulia, er idag hjemsted for Carcere di Correzione per Minorenni, Opdragelses-Fængslet for Mindreårige, som blev bygget i 1825-1827 under Pave Leo XII efter en tegning af arkitekten Giuseppe Valadier for at huse de unge indsatte fra det gamle Carcere Clementino, beliggende ved Ospizio di San Michele.
Litteratur om Via del Gonfalone: |