|
|
|
Via dei Bresciani Se til højre for nr. 84 på Kort over den vestlige del af Campo de' Fiori-Turen |
|
Via dei Bresciani er en lille gade, som i kvarteret Rione Ponte løber mellem Via Giulia i nordøst og ned til Lungotevere dei Sangallo i sydvest. Tidligere var gaden noget længere, men anlægget af Lungotevere dei Sangallo kortede den en del af. Førhen havde gaden også et andet navn. Den kaldtes Via di Sant'Anna de' Bresciani og havde navn efter den koloni af tilflyttere fra området omkring byen Brescia i Norditalien, som bosatte sig i kvarteret i 1500-tallet og her i 1575 opførte deres i 1569 grundlagte lægbroderskab, Compagnia dei Bresciani, tilflytternes egen kirke, som de først viede til helgenerne Faustino e Giovita og derpå til Sant'Anna, hvorfor den oftest omtales som Sant'Anna dei Bresciani. Det ældste navn, Santi Faustino e Giovita anvendes dog også. Men hverken under det ene eller det andet navn kan Kirken genfindes idag, da den blev revet ned i 1888, fordi den stod i vejen for linieføringen af Lungotevere dei Sangallo. Inden nedrivningen stod Kirken for enden af Via dei Bresciani, der således ikke fortsatte direkte ned mod floden, som det var tilfældet med de fleste andre sidegader på denne side af Via Giulia. Der var dog på Kirkens højre side en mindre gyde, som førte rundt om Kirken og til en trappe ned til flodbredden, hvor der var landingsplads for en af de trækfærger, som førte passagerer over på den anden Tiberbred. (Se foto af Kirken midt for Via dei Bresciani på info.roma.it). Idag har Via dei Bresciani et lidt mærkeligt forløb frem mod Lungotevere dei Sangallo, idet den deler sig i 2 grene, hvoraf den til højre er lukket for trafik og består af en rampe op mod Lungotevere. Mens den venstre gren holder sig nede i samme lave niveau som resten af gaden og efter ejendommen, der huser Opera Pia dei Bresciani, drejer mod venstre rundt om denne. Her fortsætter gaden parallelt med Lungotevere bag ovennævnte karré samt flere andre huse (Via dei Bresciani nr. 10-16) og med en lav mur på sin højre side (mod floden). Heroppe står bagsiden af et hus, der ud mod den lavtliggende Via dei Bressciani har gadenumrene 18-22, mens hovedindgangen med nr. 23 findes ud mod den hævede del af Via dei Bresciani, mod Lungotevere dei Sangallo. EN TUR IGENNEM VIA DEI BRESCIANI: På hjørnet af Via Giulia står 2 store ejendomme på hver sin side af Via dei Bresciani. Til højre er det den gamle Klosterbygning tilknyttet Kirken San Biagio della Pagnotta. Klosteret benyttes af den armenske menighed i Rom og kaldes Convento degli Armeni eller Ospizio degli Armeni. Hovedfacaden ligger ud mod Via Giulia, mens hjørnet og sidefacaden ligger på nordsiden af Via dei Bresciani. Hushjørnet og bygningen mod Via Giulia hører til Kompleksets ældste del, der her mod sidegaden er i 3 etager med 2 - uregelmæssigt fordelte - fag i den gult pudsede facade med de brede lyse etageadskillelsesbånd. Resten af Komplekset mod Via dei Bresciani består af en bygning, tegnet af arkitekten Filippo Navone og opført i 1800-tallet. Den huser idag et hotel, (Hotel Indigo Rome med indgang fra Via Giulia 62), i den 5 etager høje ejendom med 7 fag og nydeligt renoveret og nypudset facade på de 4 øverste etager, mens stueetagen er dækket af tilhugne stenkvadre rundt om høje nichebuer i profilerede stukrammer. På den øverste stenrække sidder forskellige små relieffer af blomster og guirlander, mens der på en frise ovenover står: "Ab Imo solo excitata - Anno Domini MDCCCLXX". Ejendommen blev renoveret fuldstændigt i 1870. Til venstre slår gaden et lille knæk med plads til et 2-fags hus i 4 høje etager (højere end nabohusets 5) inden den igen knækker svagt tilbage. Den samme ejendom har til højre en indgang med gadenummer 33. En bred dør i firkantet ramme af travertinplader, der også indrammer et lille vindue ovenover, samt et vindue til venstre, dækker hele den nederste del af stueetagens facade og i form af flade mursøjler bygningens hjørner hele vejen op til det udskårne tagudhæng. Den samme travertinbelægning dækker også soklen på bygningen til venstre, der samtidig er hjørnehus mod Lungotevere dei Sangallo. Trods den markante hjørnekant på det smalle hus, har de 2 ejendomme fået fælles facadebehandling: travertinpladerne forneden, oppudsning i en lys-rødgul farve højere oppe; høje buede vinduesnicher i profilerede rammer på førstesalen, 2 rækker lyse gesimser under andensalens høje, dobbelte vinduer i profilerede rammer med vandrette overliggere; og samme type rammer omkring trediesalens lidt lavere enkeltvinduer. Hjørneejendommen har 7 fag ud mod Via dei Bresciani med i stueetagen et indgangsparti i det 5. fag, og det 7. fag som en del af en buegang ud mod Lungotevere. Gadeniveauet skråner her opad mod flodboulevarden, så det, der i det smalle nabohus er stueetagen, ender med at være en høj kælderetage med små vinduer i brede stenrammer. Indgangen i nr. 32 er flankeret af flade, profilerede søjler under et kraftigt udhængende, trekantet gavlparti, som spænder over en profileret bue over en hylde, hvorpå en udskåret konsol støtter et buste. Til højre for dørens travertinkarm sidder 2 mindre indskriftsplader med teksterne: "Tribunale per i minorenni" og "Procura per i minorenni". Palæet huser både en Ungdomsdomstol og kontoret for den offentlige anklager for ungdomskriminalitet. (Ordet "minorenni" betyder "mindreårige"). Den venstre side af Via dei Bresciani består på det første stykke - fra Via Giulia og inden gaden drejer - af 2 store ejendomme. Den første er et stort, gråt, 4-etagers hus, der længere henne bliver til 5-etagers. Det drejer sig om Casa dell'Arciconfraternita del Suffragio med det tilknyttede Oratorio dell'Arciconfraternita di Santa Maria del Suffragio, opført i 1628 efter tegning af Carlo Rainaldi. Mod Via Giulia har bygningen 3 fag med indgang i midten i nr. 59, mens der mod sidegaden er 7 fag. Alle vinduer er indrammet af brede stukrammer i samme grå farve som resten af murene. Der er forneden i stueetagen 5 store kældervinduer og 2 indgange med husnumrene 1 og 2 i fag nr.4 og 7. Over indgangene er der lave, ovale vinduer og indskudt en ekstra etage/vindue lidt højere oppe. Førstesalens øvrige 5 vinduer er høje og rektangulære, mens der på andensalen kun er anbragt de 2 rektangulære vinduer over førstesalens ovaler. De øvre etagers vinduer er alle høje og rektangulære og facaden uden yderligere dekoration. Tagudhænget er kraftigt fremspringende, men ikke hverken udskåret eller dekoreret. Det eneste bemærkelsesværdige på denne grå bygning er en stor marmormindesten med et relief af Monsignor Luigi Novarese, der blev saligkåret i 2013, hvilket ses af den nederste tilføjelse "Beato". Naboejendommen til højre, der også er sidste hus, inden gaden drejer mod venstre, har ifølge de mange små indskriftsplader rundt omkring på facaden tilhørt lægbroderskabet Opera Pia dei Bresciani og kaldes derfor Palazzo dell'Opera Pia dei Bresciani. Bygningen stammer fra 1600-tallet, og var knyttet til den i 1888 nedrevne Kirke Sant'Anna dei Bresciani, som passedes af menigheden af tilflyttere fra Brescia og deres lægbroderskab Confraternita dei Bresciani, som opløstes 1890, men fortsatte det religiøse og godgørende arbejde i den nye forening Opera Pia dei Bresciani in Roma. Det er en stor ejendom, der har ikke mindre end 12 fag ud mod Via dei Bresciani. Nogle af vinduesfagene på de 4 etager er dog tilmurede, men i stueetagen er der alligevel 8 åbne vinduer og 3 indgange, hvoraf de to, i nr. 4 og nr. 8, er indsat i høje buer af kvadersten. Vinduerne forneden er høje og rektangulære, mens førstesalens er mindre og kvadratiske. Anden- og trediesalens er derimod rektangulære. Alle er de indsat i brede mørke stukrammer i den lyst pudsede facade med vandrette etageadskillelsesbånd under de 2 øverste etager. Ialt spænder denne sidefacade over husnumrene 3-9. Over den mindre dør i nr.6 ses en af de små ejermærker med teksten "Societ. Brixie". Stenene er desuden forsynet med de løbenumre, som lægbroderskabet har registreret dem under, her er det nr. xxxvi = 36. Ejendommens bagside ud mod den venstre gren af Via dei Bresciani har kun 3 fag uden indgange, men med husnumrene 10 og 11. Heromme løber gaden parallelt med Via Giulia og den bygning, som nu følger, ligger bag Kirken Santa Maria del Suffragio. Det er et smal, 3-fags hus i 4 høje etager med okkerfarvet pudset facade. I midten er der en indgangsportal i nr. 12, flankeret af en profileret karm under et trekantet, fremspringende gavlfelt, der omkranser en buste, som er indsat i en dyb og høj, oval niche. (Se foto fra borgato.be). Busten forestilller den af romerne så elskede "Tata Giovanni", den Giovanni Borgi (1732-1798), der udover at virke som murer også gik rundt i kvarteret og samlede fattige, forældre- og hjemløse drenge op for at give dem et sted at sove, føde, klæder og undervising i kristendom og praktiske håndværk, så de kunne komme væk fra gaden og ernære sig selv hæderligt. På siden "borgato.be" fortælles, hvordan Borgi begyndte dette arbejde, mens han boede i Via dei Cartari nr. 54, der ikke længere eksisterer. Her kogte han suppe og pasta til drengene og for at de kunne holde varmen, lod han dem sidde rundt om en lille varmekedel, kaldet en calderaro eller på den romerske dialekt "callarello". Folk gav derfor drengene øge- eller kælenavnet "i callarelli di Tata Giovanni". Midt i den smedejernsdekoration, som topper selve døren i nr. 12 er netop anbragt en lille "caldarello". Den sidste ejendom, der står på denne side af Via dei Bresciani, er også hjørnehus mod Via del Gonfalone, hvorudtil hovedindgangen findes. Mod Via dei Bresciani er der 6 fag, hvoraf nogle er tilmurede. I de første 3 er anbragt høje indgangsdøre med numrene 14, 14A og 15, mens der i de sidste blot er vinduer uden nummerering. Huset har 4 etager med vinduer i brede stukrammer på den lystokker pudsede facade, som går igen i hovedfacadens 5 fag mod Via del Gonfalone. På den modsatte side af Via dei Bresciani står på hjørnegrunden op mod Lungotevere dei Sangallo en nyere bygning, der dog har bevaret en 1600-tals portal med balkon ud mod Via del Gonfalone. Den oprindelige ejendom måtte rives ned omkring 1888 sammen med Kirken Sant'Anna dei Bresciani, da Lungotevere skulle anlægges, men der blev altså i 1932 plads til en ny bygning, eller en afkortet ombygning af det tidligere hus på stedet. Der er tale om en høj, 3-etagers bygning med en lang 5-fags sidefacade ud mod Via dei Bresciani, hvor ejendommen for enden af denne er hævet til 5 etager og endnu 3 fag. Muren er i gulbrunt puds og vinduer og døre i enkle, mørke stenrammer. Undtaget er dog indgangene i nr. 17 og nr. 19, som er indsat i udskårne og profilerede rammer under samme type vinduesrammer. Over den lille, uanseelige dør i nr. 16 ses endnu et af lægbroderskabet Confraternita dei Bresciani's ejermærker. I de sidste 3 fag, der ender med nr. 22, er facaden beklædt med kraftige grå stenplader. Vi er nu nået hen til det sted, hvor der er opstået en lille plads mellem den første del af Via dei Bresciani og den højereliggende Lungotevere. Heroppe står den omtalte ejendoms hovedfacade og -indgang (husnummer 23) flankeret af kraftige grå søjler under en bred stenbalkon. Og her slutter så turen gennem Via dei Bresciani.
Litteratur om Via dei Bresciani: |