San Salvatore in Campo ligger med facade og indgang ud mod den lille Piazza di San Salvatore in Campo. På højre side ligger en beboelsesejendom og huset med den bemalede facade, Casa di Alessandro Lancia, mens venstre side står frit langs den lille gade Via di San Salvatore in Campo. Kirkens bagvæg vender ud mod Via degli Specchi.

Fotoet til højre er taget for nogle år siden, inden Kirkens ydre blev renoveret. Idag er den pudset op i lyse farver. Bagvæggen er med et vandret bånd delt i 2 etager. Nederst sidder ude i hver side et vindue, øverst sidder 2 vinduer i midten - det ene over det andet, mens sidefløjene er afkortet og ender under et lille skråtag. Bag midterdelen gemmer sig selve hovedskibet med sin apsis, mens de smallere sider med deres nicher og altre findes bag de 2 sidefløje.

Kirkens nordvestmur er også lavere på det første stykke, hvorefter den rejser sig i sin fulde højde med 2 buede vinduer i den øverste del og helt henne ved hjørnet en rektangulær ramme uden indhold, hvorover der sidder et udskåret, trekantet gavlfelt. Her har der engang været en sideindgang.

Hovedfacaden ud mod Pladsen er opdelt både vandret i 2 etager, og lodret i 3 dele. Yderdelene er smalle og uden udskmykning, mens midterdelen nederst rummer indgangsdør og portal: en smuk dørkarm under en oval plade med Kirkens navn og ornamenter under et brudt, buet gavlfelt. Øverst er der i midten et højt, rektangulært vindue under en stukguirlande og et buet gavlfelt.

Facadeopdelingen sker ved flade, høje søjler, som i hver side ender under en spiralformet bue, der øverst forener sig med de midterste flade søjlers kannelerede kapitæler, som bærer en stort trekantet gavlfelt, der afslutter den ydre facade. I feltet ses de desværre meget ødelagte rester af en fresko med motivet "Il Salvatore" ("Frelseren").

Kirken er bygget i 1639 og tegnet af arkitekten Francesco Peparelli, der som forbillede til facaden havde Kirken Il Gesù, som Giacomo della Porta havde tegnet i slutningen af 1500-tallet. En lidt tilbagetrukket overbygning huser Præsteboligen.

Kirkerummet er i ét skib. Hver side har 2 flade nicher og et sidealter i midten. Mellem nicherne og som ramme af den dybere, firkantede apsis-niche står flade, hvide stuksøjler med komposite kapitæler, der bærer en række mere eller mindre fremspringende gesimser gennem hele rummet. I buerne under loftets krydshvælv sidder store vinduer, som giver lys til rummet, der er malet i lyse blå, grå og hvide farver.

Indgangspartiet fylder den første fjerdedel af kirkerummet - fra sideniche til sideniche. Herefter følger det højre sidealter, som ligesom resten af Kirken er tegnet af Peparelli. Nichen, hvori det er opsat, fylder omkring 2 fjerdedele af kirkerummet, den er ikke ret dyb og hævet et par trin over gulvniveauet i resten af Kirken. Alteret består af en høj stukplade, der for neden fungerer som en konsol, som bærer en udskåret frise og 2 smalle sidesøjler, der afsluttes i små vaser ud for et buet gavlfelt med et kors på toppen. Den indre ramme om altermaleriet sidder under et vinget englehovede. Altertavlen forestiller forskellige helgener, der tilbeder Jomfru Maria. Det drejer sig blandt andre om San Nicola di Bari og måske også San Bernardino da Siena, eller San Giuseppe.

Nichen, der følger, er smallere og har i venstre væg en lille dør, der fører ud til et sakristi ved siden af apsisnichen. På væggen hænger en konsol i stuk, hvorover der tidligere hang et billede af Madonna della Neve. Dette havde muligvis tilhørt det broderskab, Congregazione di Santa Maria della Neve, som efter 1824 overtog Kirken. I 1887 var det imidlertid så ødelagt, at det blev flyttet til Kirken Santa Maria in Traspontina.

Kirkens presbyterium i den firkantede apsisniche, der kun har bredde som selve skibsrummet uden sidenicher, er lige så dyb, som sidenicherne er brede. Den er hævet nogle trin over hovedrummet og på hver sidevæg hænger under en blomsterguirlande i stuk en fresko i oval udskåret og forgyldt ramme. På højre væg er motivet en lille engel, der holder Veronica's Svededug med Kristi lidende ansigt op for beskueren. Væggenes dekoration er sikkert tilvejebragt ved en renovering i 1800-tallet.

Højalteret er indsat mellem dobbelte, flade, røde marmorsøjler med joniske kapitæler, der bærer et brudt, buet gavlfelt omkransende Helligåndens Due mellem englehoveder inde i en strålekrans. Øverst sidder 2 små engle, som støtter et kors. Altertavlen i den smalle, forgyldte ramme er en kpoi af et 1600-tals maleri af Rafael, forestillende Forklarelsen på Bjerget. Kunstneren er ukendt og maleriet menes at være kommet til Kirken i nyere tid.

Under højalteret opbevares relikviet af San Candido, en martyr fra Ursum Pileatum der fejres den 3. Oktober.

De fleste af de fresker, som udsmykkede de øvrige vægge og lynetterne, er næsten helt forsvundne, men på buen over rummet kan man skelne Kristi navnetræk IHS i en strålekrans i midten mellem vingede englehoveder, og rondeller i siderne med engle, der i højre side holder et skilt med indskriften INRI og i venstre side bærer Korsfæstelsens nagler.

I den smalle niche til venstre for presbyteriet er der også en dør ud til det bagvedliggende lille rum, hvis vindue kan ses fra Kirkens bagvæg i Via degli Specchi.

Det venstre sidealter er opbygget på samme måde som det højre. Altertavlen er her en fresko af en rondel med malet marmor af verde-antico-typen og med et metalkors, hvorpå der tidligere hang en korsfæstet Kristus-figur i træ fra 1400-tallet. Denne blev imidlertid stjålet i 1980'erne.

I den nederste smalle niche til venstre sad tidligere en sidedør, som nu er muret til, som det kan ses ude fra gaden Via di San Salvatore in Campo.

Indgangsvæggen og arealet mellem sidenicherne er opbygget i 3 etager. Nederst dominerer den brede indgangsdør i midten. Ovenover sidder den lange, buede korbalkon med orgelet, som blev opsat i 1800-tallet. Desværre kom dette til at dække for en gammel indskrift, som var opsat til minde om Kirkens indvielse. Øverst sidder et stort vindue i buen under loftets hvælving.

I Kirkens kælder, hvortil der ikke er adgang, findes der rester af det antikke Mars-Tempel, på hvis bageste halvdel Kirken står.