ANNAS ROM GUIDE
Plan over Titulus Pammachii under kirken Santi Giovanni e Paolo
(Se en samlet plan over udgravningerne)
(Læs en beskrivelse af udgravningerne)




Midt under den nuværende kirke findes nogle rum, som har været brugt som oldkristent bedehus og samlingssted for de troende, inden den endelige kirke blev opført.

Øverst mod Clivo di Scauro og kirkens apsis og længere nede mod højre findes 2 rum med tøndehvælvet loft, som måske er blevet omdannet til et oldkristent bedehus. Der er her spor af vægfresker fra den tidligere hedenske udsmykning i et romersk hus fra det 3.århundrede.

Omtrent midt under kirken ligger et lille rum med væggene udsmykket med arkitekturmalerier og røde friser på hvid bund. Til højre ses en "Orante" med udbredte arme, heraf har rummet fået navn: "Aula dell'orante". Nedenunder er der en frise med akanthus-blomster og nogle rester af figurer, "læsende apostle", får og et træ.

Midt under den nuværende kirke, hvor der i gulvet idag er angivet det tilsvarende sted, ligger et rum hvor de 2 martyrer var begravet, den såkaldte confessio-niche. Denne kunne engang betragtes gennem et lille vindue "fenestrella confessionis", som kan ses i det tilstødende rums væg, der er dekoreret med fresker fra det 4.århundrede. Ved siden af vinduet: de 2 helgener holder martyrkronen. Under vinduet måske Jesus, som åbner Paradiset for martyrerne. For hans fødder knæler måske senator Pammachius og hans hustru Paolina. På venstre væg: helgenerne Benedetta, Crispus og Crispinus ført for dommeren af 2 soldater med det 4.århundredes hjelme. Nedenunder ses præsten Crispus med kalken og kirketjeneren Crispinus. På højre væg ses de 3 martyrers halshugning og nedenunder 2 kvindeskikkelser: Santa Benedetta og måske symbolet på den romerske kirke.

Mere om Titulus Pammachii
Kort om kirken
Mere om kirken
Plan over kirken
Bøger/links om kirken
Mere om udgravningerne
Plan over udgravningerne
Plan over de antikke huse
Retur til turen
Andre ture
Steder på denne tur
Seværdigheder på denne tur
Personer på denne tur
Fotos til denne tur
Bøger/links om denne tur
Restauranter i dette område
Ordliste
Hovedside