Efter Italiens samling i 1870 blev Rom det nye Kongeriges hovedstad og med byens deraf voksende indbyggerantal og modernisering meldte sig også ønsket om at give mere rum for videnskab og forskning. Det var en kongstanke for af tidens ledende politikere, Quintino Sella, og til ham kom eksperten i fiskeavl Pietro Carganico, da han i begyndelsen af 1880'erne kom fra sin hjemby Como til Rom, for at foreslå, at man i det nyurbaniserede område på Esquilinhøjen byggede et romersk Aquarium, et Aquario Romano.

I starten påtænkte man at anbringe bygningen ved Via Nazionale, men i 1882 stillede Kommunen det jordstykke, som idag kaldes Piazza Manfredo Fanti, gratis til rådighed for projektet, som kom til at omfatte selve akvariebygningen midt i et lille parkanlæg, der oprindeligt også indeholdt en sø med både og fisk. -- Læs mere om Parken her!

Byggeriet blev lagt i hænderne på arkitekten Ettore Bernich og påbegyndtes i 1885 for derpå at stå færdigt til indvielse i 1887. Grundplanen er ganske speciel, en stor hovedbygning i ellipse-form med et smalt, fremskudt, rektangulært indgangsparti, der nærmest har form af en triumfbue i 3 dele, hvor den midterste høje bue fortsættes i et slags halvcirkelformet niche-søjlerum med indgangsportal til hovedbygningen. Facadens 2 sidefløje rummer nicher med statuer i bronzepatineret gips forestillende Fiskeriet til højre og Navigationen til venstre. Nicherne er flankeret af søjler, som bærer brede friser og trekantede gavlfelter under karyatider og relieffer med havmotiver. Under en fremspringende gesims løber et reliefbånd med alskens havdyr. Facaden afsluttes med et højt tagfelt med teksten Aquario Romano og en statuegruppe af Venus' vogn trukket af en havmand og en havnymfe. Opgangen til den centrale indgangsbue sker via en dobbelttrappe, hvorunder der stadig kan ses rester af en oprindelig fontæne i grotteform.

Hovedbygningens cylindriske mure er opdelt vandret i 2 etager med brede friser og gesimser og lodret i mange mindre felter af runde halvsøjler med doriske kapitæler og flade søjler med korinthiske kapitæler. I mange af felterne er der vinduer i flere niveauer, samt i den bageste del af bygningen, ud mod Via Rattazzi, en bagdør. En del af bygningen er i travertin, mens resten er pudset op og malet i samme farve.

Det runde rum er indrettet med en søjlegang hele vejen rundt i 2 etager. Stykket nærmest indgangen er let adskilt med flere søjler og døråbninger, og særligt udsmykket med kassetteloft og gulvmosaikker i forskellige mønstre. Over dørene er der malerier, visende til højre akvariets ydre fremtoning ved indvielsen, til venstre Vittorio Emanuele-monumentet, som Giuseppe Sacconi foreslog det i 1882.

Den indre del af det runde rum er dækket af en stor glaskuppel med ruder i smedejernsrammer. Søjlerne, som bærer den øverste etages balkon og den yderste loftsring er i støbejern med korinthiske kapitæler. Væggene er opdelt af halvsøjler og flade søjler med kapitæler af samme type. Mellem disse var der i den nederste del af rummet akvarier bag glasruder under malerier af Silvestro Silvestri. Disse er for en stor del bevarede, mens freskerne i loftet, som var udført af Giuseppe Toeschi, er gået tabt.

Akvarievinduerne blev tilmuret, da bygningen ophørte med sin funktion. Selve fiskebassinerne var opmuret i den yderste søjlegang. De var dekoreret som klippestykker for at illudere de naturlige huler og grotter, hvori fisk og havdyr lever. De 20 bassiner rummede både almindelige akvarier og saltvandsakvarier. Vandet hertil blev pumpet op fra undergrunden ved hjælp af en gasmotor. Til Akvariet hørte også et laboratorium og et bibliotek.

Efter Akvariets indvielse blev byens økonomi i slutningen af 1880'erne ramt af krise og projektet fik ikke mulighed for at udvikle sig på den rigtige måde. For at lokke "kunder i butikken" prøvede man at lave forskellige arrangementer, baller og fester i bygningen, men uden særligt held. Måske de smukke omgivelser med park og sø med fiskeri fra småbåde heller aldrig rigtig blev til noget. I hvert fald skrev tidens aviser "Piazza Fanti bliver en sump beboet af frøer"! Et anpartsselskab, som skulle støtte Akvariet, gik fallit og allerede i 1891 måtte man kaste håndklædet i ringen og lade Kommunen overtage grund og bygning, sådan som betingelserne for den oprindelige tilladelse havde været.

Også for Roms Kommune var det vanskeligt at finde rentabel anvendelse for bygningen, der i peridoen 1893 til 1900 blev udlejet til mange forskellige formål: fødevarebutikker, foreningssale, kunstudstillinger og gymnastikplads for kvarterets skoler. Trods dette fungerede akvarierne i den centrale sal tilsyneladende indtil 1894.

I 1895 var der forslag fremme om at omdanne komplekset til offentlig svømmehal eller badeanstalt, men i begyndelsen af 1900-tallet endte det med at blive teatersal for mindre ensembler og varietéer under blandt andet navnet "Kursaal Roma", hvor folkelige stykker fik stor succes. Herefter fulgte i 1920'erne anvendelse som biograf og cirkusmanege, og til slut som magasin for Teatro dell'Opera.

Fra 2002 huser Aquario Romano det italienske "Arkitekturens Hus": "La Casa dell’Architettura", der har til opgave at fremme arkitekturen i Rom, og den samtidige arkitektur generelt, ved hjælp af udstillinger, præmieringer, konferencer og møder på nationalt og internationalt plan.

Litteratur om Acquario Romano:
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 368-369.
Grundmann, Stefan: The Architecture of Rome. Edition Axel Menges, 1996.
- side 288 (K14).
Grundmann, Stefan: Architekturführer Rom : eine Architekturgeschichte in 400 Einzeldarstellungen / herausgegeben von Stefan Grundmann, mit Beiträgen von Ulrich Fürst ... (et al.). Stuttgart/London, Edition Axel Menges, 1997.
- side 288 (K14).
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori. ----- Rione XV - Esquilino. A cura di Sandra Vasco Rocca. 1982.
- side 74-76.
I Rioni di Roma : storia, segreti, monumenti, tradizioni, leggende, curiosità / Alberto Manodori, Ludovico Pratesi, Claudia Cerchiai, Mauro Quercioli. Roma : Newton & Compton editori, 2005. Volume 1-3.
- Volume 3: Trastevere, Borgo, Esquilino, Ludovisi, Sallustiano, Castro Pretorio, Celio, Testaccio, San Saba, Prati.
- side 988-989.
Casa dell'Architettura: Il Giardino dell'Acquario Romano.
Info.roma: Giardini di Piazza Fanti.
Info.roma: Piazza Manfredo Fanti, Roma.