Denne Plads på Esquilinhøjen er egentlig ikke en plads i den gængse betydning. Det store areal mellem gaderne Via Carlo Cattaneo mod nordvest, Via Filippo Turati mod nordøst, Via Rattazzi mod sydøst og Via Principe Amedeo mod sydvest kan bedre betegnes som et mindre grønt anlæg rundt om den monumentale bygning Aquario Romano, som idag huser "Arkitekturens Hus": "La Casa dell'Architettura". På plænen mellem grusstierne ses desuden rester af den gamle Servius-Mur, her i form af den såkaldte "Agger", en slags voldgrav samt selve tufstensmuren.
...
Muren har været ca. 10 meter høj og opbygget på en jordvold, der var forstærket af en støttemur. Denne befæstning dateres til første halvdel af det 4.århundrede før Kristus på baggrund af de anvendte tuf-sten, som stammer fra området Grotta Oscura ved den etruskiske by Veji. Først efter erobringen af Veji i 396 før Kristus fik romerne adgang til denne stentype. Næsten samtidig viste den galliske invasion i år 390, at byens forsvar ikke var stærkt nok, hvorfor en restaurering af ældre mure (måske en Mur fra Servius Tullius' tid, som det stadig antydes i Bymurens navn Mura Serviane).
Bymuren fortsatte herfra mod nordøst under Stazione Termini, hvor store rester stadig kan ses. Mod sydvest findes det næste stykke ved at gå ned af Via Rattazzi til Via Carlo Alberto, hvor et stykke kan ses i en husmur på den anden side af gaden.
Stykket på Piazza Fanti er ca 23 meter langt og tæt på ruinerne har man udgravet nogle andre murrester, som man mener stammer fra et hus fra det 1. århundrede før Kristus eller tiden kort efter. På det tidspunkt var den gamle Bymur forfalden og ikke længere i brug.
Området kom senere til at udgøre en del af det store landsted Horti Tauriani og da kvarteret efter en lang forfaldstid atter blev fashionalbelt i Renæssancen, blev det en del af Pave Sixtus V's store landsted Villa Peretti.
Da Esquilin i slutningen af 1800-tallet blev bebygget og nye store boligområder opstod, blev netop dette areal bestemt til at huse et nyt Akvarium omgivet af en lille park. Arkitekten Ettore Bernich stod for planlægningen i 1885 og hvor huset idag står omtrent som han tegnede det, ser haven noget anderledes ud - ikke mindst på grund af de udgravninger, som har lukket en stor del af den af for besøgende i mange år.
Adgang til anlægget var der fra Via Carlo Cattaneo, fra en låge midt i smedejernsgitteret, som omgiver parken. Da Akvariet stod færdigt i 1887, var indgangen markeret med en lille portbygning med søjler. Denne blev senere revet ned. Parken foran huset indeholdt en lille sø, små sidestier mellem blomsterbede og buske, samt en bredere vej, som førte lige op til huset hovedindgang. Undervejs passerede man en lille bro over søen, som bredte sig rundt om resterne af Bymuren.
På bygningens facade kan man stadig under dobbelttrappen se rester af det, som engang var en murfontæne i form af en grotte. Langs bygningens sider løb en smal bæk, som var beregnet til fiskeopdræt. Den havde muligvis forbindelse til kælderetagen, hvor der var opstillet kar til dette brug.
Piazza Manfredo Fanti har navn efter General Manfredo Fanti, som var en af heltene i den italienske samlingsbevægelse i anden halvdel af 1800-tallet.
Litteratur om Piazza Manfredo Fanti:
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 368-369.
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori. ----- Rione XV - Esquilino. A cura di Sandra Vasco Rocca. 1982.
- side 74.
I Rioni di Roma : storia, segreti, monumenti, tradizioni, leggende, curiosità / Alberto Manodori, Ludovico Pratesi, Claudia Cerchiai, Mauro Quercioli. Roma : Newton & Compton editori, 2005. Volume 1-3.
- Volume 3: Trastevere, Borgo, Esquilino, Ludovisi, Sallustiano, Castro Pretorio, Celio, Testaccio, San Saba, Prati.
- side 988-989.
Casa dell'Architettura: Il Giardino dell'Acquario Romano.
Info.roma: Giardini di Piazza Fanti.
Info.roma: Piazza Manfredo Fanti, Roma.