|
|
(A) Titus Statilius Taurus (A), var tilsyneladende den første som bar Taurus-navnet som tilføjelse til slægtsnavnet Statilius og han kan derfor siges at være Taurus-grenens overhovede. Han var antagelig født omkring år 80 før Kristus og blev konsul i år 37-36 og igen i år 26-25 før Kristus. Hans karriere var på det tidspunkt ganske usædvanlig for en såkaldt "homo novus", men han havde fortjent det for sin støtte til Augustus inden denne blev Kejser og blot hed Octavian. Sammen kæmpede de i Dalmatien og i slaget ved Antium. For sine fortjenester i kampen mod Sextus Pompeius og i slaget ved Actium opnåede han retten til at afholde et triumtog i år 34 før Kristus. I år 33 deltog han i erobringen af Provinsen Africa og han var også udnævnt til leder af hæren i det nordvestlige Spanien, hvor han gødede jorden for Augustus' senere fredsaftaler. Statilius Taurus bekostede byggeriet af et amfiteater på Campus Martius, Amphiteatrum Statilii Tauri, som var det første teater i Rom, som var opført i sten - og ikke i træ. Teatret blev indviet i år 29 før Kristus og stod indtil den store brand under Kejser Nero i år 64 efter Kristus. Da denne brand hærgede den østlige del af byen, mener man, at Teatret måske har stået på det sted, hvor Piazza dei Santi Apostoli ligger idag. Statilius Taurus-Familien havde desuden måske allerede nu besiddelser på Esquilinhøjen, hvor familiens landsted Horti Tauriani senere strakte sig over et stort areal omkring nutidens Porta Maggiore. Området bar endnu i Middelalderen familiens navn i lokaliteterne Caput Tauri, Forum Tauri og Porta Taurina, som er nutidens Porta San Lorenzo. På deres ejendom indrettede familien en stor gravplads for deres mange slaver og frigivne, som efter deres død fik asken anbragt i urnegraven. I år 16 før Kristus blev Taurus udnævnt til Praefectus Urbis i Rom, mens Kejseren var i Gallien. Han bestred embedet i perioden 14-10 og døde på et ukendt tidspunkt derefter. Titus Statilius Taurus var antagelig gift med en Cornelia (født omkring år 65 før Kristus og nedstammende fra en Cornelius Sisenna) og far til en søn med samme navn, Titus Statilius Taurus (B), som blev konsul i år 11 efter Kristus, og til en anden søn, som havde navnet Sisenna Statilius Taurus og blev konsul i år 16 efter Kristus. Samt sandsynligvis til datteren Statilia. (B) -- Titus Statilius Taurus (B) var søn af den ovennævnte Titus Statilius Taurus (A) og bror til Sisenna Statilius Taurus. Han var født omkring år 40 før Kristus og død efter år 10. Han blev far til Titus Statilius T.f. T.n. Taurus (C), som blev konsul i år 11. (C) ------- Titus Statilius T.f. T.n. Taurus (C) søn af Titus Statilius Taurus (B), blev født omkring år 25 før Kristus. Han var konsul i år 11 efter Kristus sammen med M. Aemilius Lepidus og blev gift med (Valeria) Messalina (født i perioden 15-10 før Kristus) med hvem han fik børnene T. Statilius Taurus (D) (konsul i år 44) og T. Statilius Taurus Corvinus (konsul i år 45) og muligvis en datter ved navn Statilia Messalina. (D) ----------------- Titus Statilius Taurus (D), søn af Titus Statilius Taurus (C) bror til Titus Statilius Taurus Corvinus, var konsul i år 44 efter Kristus sammen med L. Quintius Crispinus Secundus, og Prokonsul i Afrika omkring år 53 efter Kristus. Han var far til Statilia Messalina, som senere blev gift med Kejser Nero. Det var denne Statilius Taurus, som blev offer for Kejser Claudius' gemalinde Agrippina's rænker, således som Tacitus beretter i sine Annales, Bog 12, kapitel 59. Agrippina havde forset sig på Taurus' store og smukke landsted, Horti Tauriani, og hun lod derfor Tarquitius Priscus fremføre beskyldninger mod Taurus og anklage ham for overtroisk dyrkelse i trolddomsøjemed. Tarquitius Priscus havde arbejdet under Taurus i Afrika og formodedes at kende ham godt. Anklagerne har måske haft en gran af sandhed i sig i og med at Taurus muligvis var medlem af den nypythagoræiske sekt og til brug for denne kult måske havde ladet bygge en underjordisk basilicabygning, som man forøvrigt stadig kan se med dens helt utrolige og usædvanlige udsmykning, på sin grund lige udenfor nutidens Porta Maggiore. Regeringsmagten så ikke med milde øjne på nypythagoræerne og mistænkte dem for konspirationer og problemer, så i år 52 havde Senatet vedtaget, "at alle de, som almindeligt kaldes matematici", skulle udjages af Italien. (Med navnet matematici benævnte man almindeligvis nypythagoræerne). Sande eller falske, beskyldningerne tog så meget med Taurus, at han ikke så noget håb om at undgå en ydmygende behandling, straf eller eksil med konfiskering af sine ejendomme, så han valgte i stedet selv at tage sit liv i år 53, før Senatet have nået at fælde dom i hans sag. Landstedet Horti Tauriani overgik derpå til Agrippina. At Senatorerne måske har handlet under pres fra Agrippina og Kejseren, er nok troligt, men de tog senere deres hævn ved at bortvise Tarquitius fra Senatet. Tacitus: Annales, Bog 12, Kapitel 59: Engelsk oversættelse iflg. sacred-texts.com:
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|