Omkring den nuværende Piazza di Vittorio Emanuele II på Esquilin lå i antikken den store park Horti Lamiani, som vi første gang hører om i Kejsertiden, da Kejser Caligula sammenlagde den med Horti Maecenatis, Maecenas' Haver, som ved arv var tilfaldet Kejserhuset.

Oprindelig ejedes ejendommen af Lamia-familien, der var en gren af den store Gens Aelia, Aelius-slægten, der talte medlemmer som L. Aelius Lamia, der var konsul i år 3 efter Kristus.

Og det skal netop have været denne mand, der anlagde haven, der stødte op til Maecenas' pragtfulde og meget berømte ejendom. Og selvom Aelius-slægten var kendt for sin nøjsomme levevis, må også denne park have været pragtfuld. Man har fundet mange rester, som må stamme derfra: det såkaldte "Diaeta Apollonis", et kompleks viet til guden Apollon, bestående af en pavillon, som man har kendt til fra det 16.århundrede, da man fandt en indskrift derom i nærheden af den nuværende plads. Skulpturgruppen "Le Niobidi", "Niobe's Døtre", som nu findes i Uffizi-museet i Firenze, stammer herfra. Det drejer sig om en kopi af de originale statuer, som var udført af Skopas og Praxiteles og opstillet i et Apollon-Tempel.

Midt i haven stod et "lysthus", hvoraf man har fundet rester på Piazza Vittorio og i de omliggende gader, de ruiner man idag kan se på pladsen stammer imidlertid snarere fra en restaurering i senere tid.

Også andre statuer er fundet her: "Il Meleagro di Belvedere", en buste af Commodus, 2 torso'er af tritoner som idag står i Museo dei Conservatori, den berømte "Venere Esquilina" "Venus fra Esquilin", "Il Discobolo Lancellotti", der er en romersk kopi af en græsk original "Diskoskasteren" af Myron fra det 5.århundrede før Kristus.

L. Aelius Lamia testamenterede sin ejendom til Kejser Tiberius og sammen med den nærliggende ejendom Horti Maiani indgik den i Kejserhusets domæner. Af de senere kejsere holdt især Caligula af at opholde sig på denne vidtstrakte ejendom, der lå tæt på byen, men alligevel var hævet over den og var omgivet af den friske luft fra træer og parker på højtoppene omkring Rom.

Da Caligula blev myrdet, blev hans lig bragt op til hans elskede villa for at blive brændt, men i den almindelige utryghed under oprøret blev det liggende her kun delvist begravet, indtil hans søstre vendte tilbage fra landsforvisningen og sørgede for at få ham begravet i familiegraven. Men i byen hviskede man om, at Horti Lamiani indtil da havde været hjemsøgt af hans genfærd.

Også Kejser Nero holdt af at opholde sig heroppe, men han opdelte parken, da han påbegyndte sit pragtbyggeri på Det Gyldne Hus og efter hans død var det de næste kejsere magtpåliggende ikke at udvise samme ødselhed og ligegyldighed overfor folket, så de af Nero anlagte områder blev lavet om til offentlige parker, badeanstalter og bygninger.

Den yderste del af det vidtstrakte parkområde blev dog ikke rørt og vi ved, at Horti Lamiani stadig ejedes af Kejserhuset under Kejser Commodus.

Omkring 1500-tallet dækkede Villa Savelli (senere Villa Palombara) en del af Horti Lamiani. Den var anlagt midt i 1500-tallet for Familien Savelli, der var grever af Palombara. Senere blev den solgt til Sforza-familien, som i 1620 solgte den til Oddone Palombara, der for 7.000 scudi bragte villaen tilbage i familiens eje. Den er idag helt forsvundet efter bygningen af de nye beboelseskvarterer på Esquilin.

Horti Maiani ved vi ikke meget om, men ejendommen nævnes på en indskrift sammen med Horti Lamiani.

Litteratur om Horti Lamiani et Maiani:
Ankerfeldt, Carl: Vandringer i det antikke Rom. Schultz, 1976.
- side 227f.
Grimal, Pierre: I giardini di Roma Antica. Garzanti, 2000.
- side 150ff.
Zaccagnini, Carlo: Le ville di Roma. Newton Compton editori, 1976.
- side 23, 35, 124.