|
|
Kort om Horti Maecenatis: Omkring år 30 før Kristus udvidede rigmanden Maecenas, Kejser Augustus' ven og rådgiver, familiens store ejendom på Colle Oppio med endnu et stort stykke på Esquilin-højen, som tidligere havde været brugt som begravelsesplads for fattigfolk og slaver. Jorden blev saneret og beplantet med spændende blomster og træer og der skabtes herved en stor og smuk park med bygninger og udsigtsposter, nymfæer og vandspring, der snart omtaltes som det smukkeste landsted i Rom. I denne villa samlede Maecenas sine venner og protegéer, digterne Horats, Vergil og Properts blandt andre, til litterære saloner med diskussioner og oplæsning af digternes værker. Efter Maecenas' død i år 8 før Kristus arvede Kejser Augustus hans formue og ejendom. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|