|
de nederste bånd Reliefferne skal egentlig læses nede fra og opad, så det gør vi her: |
|
Relieffortællingen begynder med forberedelser til den første dakiske krig i år 101 efter Kristus. Vi er på den romerske side af floden Donau, hvor befæstningsværkerne (til venstre) er forsynet med fakler, der måske tjente til at signalere hærens bevægelser. Ved flodbredden holder bevæbnede soldater vagt, mens andre er ved at laste skibene, som ligger udenfor en befæstet by.
Til højre fortsætter beretningen med en klippefyldt bjergside, hvorpå det ligger en by omgivet af en fæstningsmur med mange tårne. Flodguden Danuvius stiger op fra bølgerne og ser de romerske soldater marchere ud af byen og over floden ad en pontonbro sammensat af hærens både. Vi er nu udenfor fotografiet og fortællingen fortsætter på den anden side af søjlen med soldatermarchen. Hæren er ledet af officerer og hærtegnene bæres forrest. Der er angivet endnu en bro, som man mener betyder, at hæren satte over floden 2 steder. Soldater fører deres heste ved tøjlen, måske drejer det sig om den kejserlige garde, kaldet Equites Singulares. Stadig på søjlens anden side vises, hvorledes hæren når flodens modsatte bred og dermed starter invasionen af Dakien. Dernæst berettes der om det første råd, som Kejser Trajan, som menes afbildet her sammen med sin ven og rådgiver Licinius Sura, afholder efter invasionens start. På det næste bånd, som ses på fotografiet ovenfor, er vi tilskuere til en offerscene. Nogle dyr, som traditionelt ofredes ved rensningsritualet "suovetaurilia": et svin, et får og en tyr, føres frem udenfor den mur, som er opført rundt om hærens lejr. Helt til venstre kan man se hærens standarter indenfor muren og nogle musikere blæser i deres trompeter i baggrunden. Måske drejer det sig om en rituel rensing af lejren eller af hæren og dens våben (den såkaldte "lustratio"). Under et træ (og ud for det firkantede vindue i søjlevæggen) er en mand faldet af sit muldyr. Til højre for træet står Kejser Trajan sammen med 2 af sine officerer og betragter hændelsen. Man mener, at det måske er blevet opfattet som et gunstigt varsel for krigens udfald. Til højre for denne scene er Trajan afbildet endnu en gang. Her vender han sig mod højre, mens han taler til sine tropper: Nu skal slaget snart begynde. Yderst til højre i billedet fortsætter fortællingen med soldater, der bygger befæstningsværker, mens andre holder vagt. På søjlens modsatte side fortsætter dette arbejde, som inspiceres af Kejseren. En anden lejr er rejst bag en cirkelrund mur og soldaterne henter brænde i skoven bagved, måske til byggeriet af endnu en lejr, som Kejseren også inspicerer. |
|
På det tredje reliefbånd, det nederste på fotoet ovenfor, ser vi til venstre Kejser Trajan blandt sine officerer i færd med at udspørge en tilfangetagen daker. Øverst i båndet arbejder de romerske soldater på en af hærens lejre eller befæstninger. Og nederst er de ved at bygge en bro over en flod.
Vi er nu midt på båndet, til venstre for den runde åbning. Over denne ses en fæstningsmur, hvorfra Kejseren skuer ud over området. Til højre arbejder soldaterne med at rejse en stenmur og foran et træ ses 2 hjelme, som ejermændene har hængt på deres spyd mens de arbejder. Foran spydene står soldaternes skjolde. Herefter fortsætter dette bånd på den anden side af søjlen med scener, hvor soldaterne vander deres heste, mens en deling ryttere krydser floden. Hæren samler sig og marcherer afsted foran en befæstet by, soldaterne fælder træer for at hæren kan passere gennem en skov og endelig gøres der klar til kamp. Der berettes om et vigtigt slag, måske det der fandt sted i Tapae. Soldaterne kæmper, Trajan får forevist fjendtlige soldaters afhuggede hoveder, romere og dakere såres eller dør. Fortællingen er nu atter nået til søjlens "forside" og det fjerde reliefbånd, det øverste på billedet ovenover, begynder til venstre netop med den ovenfornævnte voldsomme kamp. I det mørke felt øverst på båndet kaster Jupiter Tonans sin tordenhammer mod dakerne til højre for ham og sårede og faldne dakere ses under det rektangulære vindue til søjlens indre. Til højre for vinduet skimtes den dakiske Kong Decebalus' hovede og til højre for ham ses Kejser Trajan fulgt af 2 officerer. Kejseren sætter et spyd i jorden for at tilkendegive, at han har taget det erobrede land i besiddelse. Foran ham (dvs. til højre) ses en befæstet by, som dakerne hovedkuldst flygter fra. På fæstningsmuren er der en række stager med kranier - måske af romerske soldater, der blev dræbt under Kejser Domitian's tidligere fejlslagne felttog. Nederst i billedet er nogle romerske soldater ved at sætte ild til en landsby. Yderst til højre i billedet fortsætter beretningen med nogle soldater, der forcerer en flod. Foran en større bygning, hvor Kejseren gør holdt, ankommer nogle dakiske ambassadører, som får foretræde for Kejseren. Men alligevel fortsætter krigen i de næste scener, hvor alle mændene i en landsby tilsyneladende bliver slået ihjel, mens kvinder og børn bliver samlet på skibene for at blive solgt som slaver. Der er også en scene, hvor dakiske ryttere forsøger at forcere Donau, men bliver revet væk af flodens voldsomme strøm. |
|
På det femte reliefbånd, det midterste på fotoet ovenfor, er fortællingen igen nået frem til "forsiden" af søjlen, hvor en romersk fæstning yderst til venstre angribes af dakerne. Denne scene afgrænses af et højt træ, hvorefter en ny beretning begynder: i forgrunden ligger 2 skibe på floden foran en befæstet by og et amfiteater. Det første skib er ved at blive lastet med varer, mens det næste skib er klar til afsejling, alle mand har fattet årerne og på kajen står resten af hæren med standarterne og Kejser Trajan selv med sine officerer.
To buer afgrænser denne scene fra den næste, yderst til højre på båndet, hvor både lastet med heste og soldater sejler ud. Man mener, at scenen beretter om Trajans afrejse med hæren for at hjælpe provinsen Moesia, der var blevet angrebet. De næste scener udspiller sig igen på "bagsiden" af søjlen: den kejserlige flåde sejler ud og lander foran en befæstet by i Moesia, hvor Trajan bydes velkommen af en togaklædt magistrat, mens de romerske tropper marcherer forbi. Hæren drager gennem en skov, Kejseren rider selv i spidsen og får meldinger fra sine spejdere. I det åbne land kommer det til kamp med de dakiske styrker. Det sjette reliefbånd, hvoraf kun en del ses på fotoet ovenfor, viser endnu en kampscene, hvor soldater og ryttere med held angriber en dakisk lejr. I højre side er romerne ved at opbygge en ny lejr. Resten af reliefbåndene, som ikke er afbildet her, viser gentagne kampscener, Kejser Trajan på inspektionsrunder og som udspørger af tilfangetagne dakere. Forskellige våbentyper på muldyrtrukne vogne, romerske soldater med udstyr og heste, officerer, fangelejre, både der lastes. Krigen fandt sted i flere etaper og alle detaljer beskrives minutiøst, som vi har set det på de nederste reliefbånd. Reliefferne forestiller ikke blot selve krigshandlingerne, men også de lange dagsmarcher, arbejdet med at bygge lejre, broer, veje og byer, arbejdet med at slå lejr, opmuntring og belønning af tropperne, ofring til guderne. Ofte ses topografiske detaljer hvad angår floder, byer og broer og Kejseren selv fremstilles igen og igen som den store general og organisator, samlingspunktet for den sejrrige hær. De mange detaljer i fremstillingen af soldaternes våben og klædedragter, af de militære manøvrer og af dakernes skikke er en guldgrube for kendskabet til denne periode. En af de afbildede personer menes at være arkitekten Apollodorus fra Damaskus, som muligvis var idémanden bag søjlen. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|