ANNAS ROM GUIDE
Palazzo Valentini

Piazza della Madonna di Loreto

Palæet stammer fra 1838, hvor bankieren Vincenzo Valentini lod arkitekten Filippo Navone udfærdige tegninger til et lille palæ, som derpå blev opført i de følgende år som sæde for familiens bankforretning.

Palæet optager en grund mellem de to kirker Madonna di Loreto (mod vest) og Santissimo Nome di Maria (mod øst) og det kom senere til at danne den sydligste del af det kompleks, som idag kaldes Palazzo della Provincia, tidligere Palazzo Bonelli-Imperiali-Valentini, og som strækker sig fra Via Cesare Battisti i nord til Piazza della Madonna di Loreto i syd og mellem Vicolo di San Bernardo i vest og Via di Santa Eufemia i øst.

I slutningen af 1700-tallet havde den særdeles velhavende Vincenzo Valentino, der ejede et stort eksport-import firma i Civitavecchia og en bank, opkøbt hele grunden med det allerede opførte Palazzo Bonelli ud mod Via Cesare Battisti. Finansmanden lod ejendommen renovere og bekostede en dyr restaurering af udsmykningen, der i en del af huset er i pompejansk stil. Desuden opbyggede familien en større malerisamling i bygningerne.

I 1873 solgte familien Valentini det store kompleks til det nye kongelige administrationsapparat, hvorefter bygningen kom til at huse Amministrazione Provinciale di Roma.

Litteratur om Palazzo Valentini:
Carpaneto, Giorgio: I palazzi di Roma. 3.edizione. Newton Compton editori, 1998.
- side 515.
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1973- .
- Rione I, Monti, del 4: side 34. 36.
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1973- .
- Rione II, Trevi, del 8: side 79, 84.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. Edizione Quasar, 1991.
-kort nr.22.
Rendina, Claudio: Le grandi famiglie di Roma. Newton & Compton Editori, 2004.
- side 601.
Rendina, Claudio: I Palazzi storici di Roma. (Quest'Italia, collana di storia, arte e folclore, n.317). Newton & Compton Editori, 2005.
- side 304.


Fotos af palæet
Plan over Forumdalen
Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Fotogalleri
Bykort
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop. Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 17.12.2006 og sidst opdateret d. 23.1.2010