ANNAS ROM GUIDE
Valentini-familien

Familien Valentini stammer fra Orvieto, men nævnes allerede i Rom i 1280, hvor vi møder en vis Giovanni Valentini.

Fra 1400-tallet bosatte familien sig fast i Rom, hvor flere familiemedlemmer deltog i bystyret i embedet som conservatore.

I slutningen af 1700-tallet opkøbte den særdeles velhavende Vincenzo Valentino, der ejede et stort eksport-import firma i Civitavecchia og en bank, en stor grund i Rom omkring det allerede opførte Palazzo Bonelli. Ejendommen strakte sig fra Via Cesare Battisti i nord til Piazza della Madonna di Loreto i syd og mellem Via di San Bernardo i vest og Via di Sant'Eufemia i øst. Finansmanden lod ejendommen renovere og bekostede en dyr restaurering af udsmykningen, der i en del af huset er i pompejansk stil. Desuden opbyggede familien en større malerisamling i bygningerne og opførte et mindre palæ, Palazzo Valentini, ud mod Trajan's Forum i 1838 som sæde for familiens bankforretning. Komplekset solgtes i 1873 til det nye kongelige administrationsapparat, hvorefter bygningen kom til at huse Amministrazione Provinciale di Roma.

Familiens våbenskjold har blå baggrund med i højre side en rødklædt arm med i hånden en kølle, der holdes lodret.

Af familiens medlemmer kan nævnes:

Giovanni Valentini, ca. 1280.

Antonio Valentini, conservatore i 1429.

Francesco Valentini, conservatore i 1508.

Valerio Valentini, conservatore i 1540.

Mario Valentini, conservatore i 1541.

Giuseppe Valentini, der døde i 1757 og hvis gravmæle findes i venstre tværskib i Kirken San Salvatore in Lauro.

Vincenzo Valentini, finansmand i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet, opkøbte ejendommen omkring det allerede opførte Palazzo Bonelli, fra Via Cesare Battisti i nord til Piazza della Madonna di Loreto i syd og mellem Via di San Bernardo i vest og Via di Sant'Eufemia i øst. Og lod i 1838 opføre en fløj mod Trajan's Forum.

Gioacchino Valentini, søn af Vincenzo Valentino, lod i årene 1861-1865 opføre 2 bygninger i tilknytning til Palazzo Bonelli og Palazzo Valentini ud mod Via di Santa Eufemia. I Kirken San Salvatore in Onda lod Gioacchino i 1856 Altare dei Santi Giuseppe, Cosma e Damiano opføre af Gaetano Morichini.

Angelo Valentini, født 1886 og fader til Domenico, Wenceslao og Maria Teresa Valentini. Angelo døde i 1947.

Litteratur om Valentini-familien:
Carpaneto, Giorgio: I palazzi di Roma. 3.edizione. Newton Compton editori, 1998.
- side 515.
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1973- .
- Rione I, Monti, del 4: side 34. 36.
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1973- .
- Rione II, Trevi, del 8: side 79, 84.
Rendina, Claudio: Le grandi famiglie di Roma. Newton & Compton Editori, 2004.
- side 601.
Rendina, Claudio: I Palazzi storici di Roma. (Quest'Italia, collana di storia, arte e folclore, n.317). Newton & Compton Editori, 2005.
- side 304.


Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Fotogalleri
Bykort
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 17.12.2006 og sidst opdateret d. 30.1.2019