Om denne kirkes eksistens hersker der egentlig en del tvivl. Ifølge Ferruccio Lombardi nævner den italienske videnskabsmand Mariano Armellini kirken i sin afhandling om Roms kirker fra 1891, men man kender ikke andre sikre skriftlige kilder og heller ikke nogle arkæologiske fund med rester af en eventuel bygning.

Hvis kirken har eksisteret, var den altså viet til San Biagio, hvis kult var meget udbredt i Rom efter det 8.århundrede. Tilnavnet "in Orphea" hentyder til det område på Esquilinhøjen, som fra Antikken kaldtes således efter det store vandbassin eller fontæneanlæg "Lacus Orphei", som nutidens forskere placerer omkring krydset Via Giovanni Lanza og Via in Selci ved nutidens Piazza di San Martino ai Monti.

Det er ganske tæt ved Kirken Santa Lucia in Selci, som i ældre tid netop kaldtes Santa Lucia in Orphea, men det er heller ikke så forfærdeligt langt fra det sted, hvor en anden gammel kirke viet til San Biagio har ligget, nemlig kirken San Biagio de Ascesa, som lå på Oppiohøjskråningen ved vejen, der gik op fra Forumdalen og op mod kirken San Pietro in Vincoli på højens top.

Så det er muligt, at der er sket en forveksling eller forvanskning af kirkenavnene og at der aldrig har eksisteret en San Biagio in Orphea oppe i Orphea-området.

Litteratur om Lacus Orphei:
Armellini, Mariano: Le chiese di Roma dal secolo IV al XIX. Tipografia Vaticana, 1891. (2. edizione). (online version).
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1973- . Rione I, Monti.
- Del 2, side 74.
Lombardi, Ferruccio: Roma - le chiese scomparse. Fratelli Palombi Editori, 2.ed. 1998.
- side 50.