Klosteret tilknyttet Kirken San Martino ai Monti på Colle Oppio blev bygget under Pave Sergius II (844-847), som havde været titulærbiskop ved Titulus Aequitii før han blev pave, samtidig med at han lod den gamle kirke nedrive og en ny kirke bygge ovenover.

Den nye klosterbygning kom til at rumme en sovesal, en spisesal og en række små rum. Den blev overgivet til Benediktinermunkene, som også fik ansvaret for den om- og nybyggede kirke.

Omkring midten af det 13.århundrede blev klosterlokalerne forladt og præsterne ved kirken overtog brugen af dem. I 1299 overdrog Pave Bonifacius VIII klosteret sammen med kirken til Karmelitermunkene for at de skulle oprette en skole på stedet.

I lange perioder har der i klosterbygningerne været undervisning og i nyere tid har klosteret huset et filosofisk gymnasium, som også har været søgt af religions-studerende fra andre ordener.

I årene 1699-1710, 1760-63 og også i nyere tid har klosteret været brugt som optagelsessted for novicer til Karmeliterordenen.

I tidens løb har klosterbygningerne været udsat for forskellige ødelæggelser: under den folkelige opstand mod Pave Eugenius IV i 1435, under Karl V's hærgen i Rom i 1527, hvor klosteret for en kort tid blev brugt som kaserne, under den franske besættelse af Rom i 1799.

Men igennem alle årene har det været sæde for Karmeliterordenens samlede møder ("generalkapitler") og for Ordenens prior og hans embedsmænd.

Klosterlokalerne er også blevet restaureret og ombygget igennem årene, blandt andet udvidedes klosteret under General-Prior Nicola Audet og Prior Padre Giovanni Antonio Filippini iværksatte i 1637 en større restaurering med udgravning af Titulus-bygningerne under kloster og kirke. I 1930 foretoges nye restaureringer og i 1950'erne byggedes der en tredje etage til. I 1958 blev klostreret fuldstændigt fornyet fra "kælder til kvist".