|
Palazzo Niccolini - Amici - Gaddi - Via del Banco di Santo Spirito nr. 42 / Corso Vittorio Emanuele II nr. 337 - Se til venstre for nr. 8 på Kort over den vestlige del af Piazza Navona-Turen |
Dette Palæ, der står i den nordvestligste del af kvarteret Rione Ponte med indgang fra Via del Banco di Santo Spirito nr. 42, har en gammel oprindelse og haft en omskiftelig tilværelse, med tilbygninger og nedrivninger, ombygninger og atter tilbygninger gennem 500 år. Palæet, der består af flere fløje, breder sig mellem gaderne Via dell'Arco dei Banchi, Via del Banco di Santo Spirito, Via dell'Arco della Fontanella, den først i slutningen af 1800-tallet anlagte Corso Vittorio Emanuele II, som skar et hjørne af bygningen, der derpå måtte genopbygges, og endelig Via Paola. Palazzo Niccolini er bygget på det sted, hvor der i forvejen i begyndelsen af 1500-tallet stod et, antagelig noget mindre, hus, som ejedes af familien Strozzi. I 1518 solgte familien deres ejendom til den florentinske bankier Luigi Taddeo Gaddi, som derpå udvidede bygningen og satte den til salg. Køberne blev påny Strozzi-familien, da Pietro di Filippo Strozzi købte huset i 1530. Palæet menes opført i 1530'erne. Vasari mener, at byggeriet var tegnet af Jacopo Tatti, kaldet Sansovino, men denne teori deles ikke af ret mange. Om tidspunktet derimod skulle der være nogenlunde enighed. I tiden derefter fik Palæet flere forskellige ejere. Først familien Valdini fra Cremona og derpå Niccolini-familien, der gav navn til det Palazzo Niccolini, som GiovanBattista Nolli har indtegnet på sit kort over Rom fra 1748. Familien Niccolini, som stammede fra Firenze og ved handelsvirksomhed havde erhvervet en greve-titel, beholdt dog ikke Palæet, som de på et tidspunkt solgte videre til Giugni-familien, der videresolgte det til Amici-familien. Denne familie lod ejendommen restaurere i 1841, og i 1889 tegnede arkitekten Gaetano Koch for familien en ny bygning med ny facade. Denne nye bygningsfløj kaldes Palazzo Amici og den ligger ud mod Corso Vittorio Emanuele II, der ved gennemskæringen havde amputeret en del af det gamle Palæ. Amici-familien blev dog ikke ved med at eje Palazzo Niccolini, men solgte det i løbet af 1900-tallet til familien Montani. Mens Amici-fløjen (læs mere om denne her!) har hovedindgang fra Corso Vittorio, har det gamle Palazzo Niccolini indgang fra Via del Banco di Santo Spirito - og herudtil lå den oprindelige hovedfacade og hovedindgang - i nutidens husnummer 42. Den oprindelige facade var 3 fag bred, med kraftige stenkvadre som ramme om den høje dør, der endte i en bue foroven, i førstesalens højde. Heroppe er der på hver side et mindre vindue i en bred, flad, udekoreret ramme. Over dørbuen i midten sidder 4 kraftige, udskårne konsoller, der bærer en stor balkon med en høj balustrade. Både balkondør og sidevinduer er i profilerede rammer toppet af gavlfelter, et trekantet over døren og halvcirkelformede over vinduerne. De 2 sidste etagers vinduer er blot i profilerede rammer, mens husets kanter har en lang hjørnerække af kvadersten magen til den, der er om hoveddøren og løber som en vandret frise under førstesalens sidevinduer. Idag er der her i stueetagen indsat store firkantede forretningsåbninger. Til højre herfor er der tilbygget et hus, hvis facade har tilstræbt lighed med hovedhuset. Omend det er en etage lavere, er de 2 nederste etager dog dækket af et stenmønster i stuk, mens resten af facaden har vandrette friser på linie med hovedhusets og andensalsvinduer med gavlfelter, dog her kun i form af vandrette overliggere - undtagen over det midterste af de 5 fag, hvor gavlfeltet er trekantet. Til venstre for hovedfacaden er på et tidspunkt bygget en lidt tilbagetrukket tilføjelse, hvor facadeudsmykningen følger hovedfacadens. I 1800-tallet har man dog her tilføjet en loggia i gammeldags stil.
Mod Via dell'Arco della Fontanella, som løber til venstre for hovedfacaden, står Palazzo Niccolini's sidefacade med 5 fag i 4 etager. Facaden er i lyst puds, men i stueetagen er der påsat kraftige grå stenkvadre i buer og langs kanter og hjørner. Vinduerne er i profilerede rammer og over andensalens sidder der fremspringende vandrette overliggere. Tagudhænget bæres af udskårne konsoller. Helt til højre blev der i 1800-tallet tilbygget et ekstra fag med en loggia i "gammel stil" og en firkantet butiksåbning i stueetagen. De første 5 fag har desuden over tagudhænget fået tilbygget en loggia som tagetage. Til venstre for den gamle del af Palazzo Nicccolini står et ret anonym tilbygning med en helt prunkløs, lystpudset facade i 4 etager og 6 fag. Fire firkantede portåbninger i stueetagen (Via dell'Arco della Fontanella nr.2. 3, 4, 5) er indsat i travertinrammer og indrettet til butikker. Førstesalens første 3 vinduer har profilerede travertinrammer under vandrette overliggere, mens de øvrige vinduer blot er i let profilerede rammer. Tagudhænget er endog meget bredt og gammeldags. Sidst i denne gade står et ét-fags hjørne tilhørende den nye fløj af Palæet, kaldet Palazzo Amici, der breder sig langs Corso Vittorio Emanuele II frem til Via Paola. --- Læs her Om Palazzo Amici. Mod Via Paola har Palazzo Amici kun 2 fag, hvorefter bagfacaden med 4 fag vender ud mod sidegaden Via dell'Arco dei Banchi. Her forbindes Palazzo Amici til venstre med den gamle del af Palazzo Niccolini af en lav mur i 2 etager, der bagved gemmer en lille gårdsplads og en tilbagetrukket fløj af Palæet. Helt frem mod Via del Banco di Santo Spirito står et ret anonymt baghus, som har dannet sidehus til en af de små gårdspladser, hvoraf Palazzo Niccolini i sin tid havde flere. Den indre gårdsplads har buegange og nicher med statuer, samt en rig stukdekoration med friser fulde af guirlander, masker og englebørn. Herinde står en stor sarkofag fra det 3. århundrede efter Kristus, udsmykket med kristne symboler og et relief af den afdøde i midten. To relieffer af "den gode hyrde" ses på hver side. LIDT MERE HISTORIE: Udover de mange familier, der som nævnt ovenfor i skiftende perioder har givet navn til Palazzo Niccolini, har Palæet også været beboet af mange andre kendte personer. Blandt andre har Michelangelo boet her fra 1544 til 1546, og måske har guldsmeden Benvenuto Cellini her mødtes med poeten Annibal Caro, der var sekretær for Monsignore Giovanni Gaddi. Cellini efterlod sine våben og kostbarheder til familien Gaddi, da han blev nødt til at flygte fra Rom, efter at han i et slagsmål havde dræbt en anden guldsmed. Buster af både Giovanni Gaddi og Annibal Caro findes opstillet i vestibulen. Også Chigi-familien har været på besøg i Palæet, da det var her, at familiens første bank blev åbnet af Agostino Chigi. Omkring år 1600 var Palæet i Bandini-familiens eje og måske har alle disse ejere igennem tiderne bidraget til den store samling af antikke og nyere skulpturer, som Filippo Titi beretter om i 1763. På dette tidspunkt husede Palæet i den indre gård en statuegruppe af Mars og Venus, udført af kunstneren Moschino. Idag ses kun den tomme statuebase, mens selve statuen menes at være forsvundet. Måske fordi den ifølge rygterne ansås for at være værdifuld, men alt for dristig og derfor holdtes skjult bag nogle træplader. Palazzo Niccolini har også "optrådt" i teaterstykker, blandt andet i farcen "Ruticchio e Sinfarosa o I Morti falsi", skrevet af Giovanni Giraud (1776-1834). I løbet af II Verdenskrig blev evakuerede personer genhuset her og bygningerne led en del skade derunder. Efter Krigen er Palazzo Niccolini derfor blevet restaureret.
Litteratur om Niccolini-Amici-Gaddi: |