|
|
|
Florentinere i Rom |
|
I løbet af 1500-tallet kom store mængder af tilflyttere fra Firenze til Rom, hvor de primært slog sig ned i den nordvestlige del af kvarteret Rione Ponte, nord for nutidens Ponte Mazzini. Deres område afgrænsedes mod nord af Tiberens bugtede løb og mod øst omtrent af Via di Panico. Betydningen af denne florentinske koloni øgedes betragteligt under de 2 toscanske paver af slægten Medici: Leo X (1513-1521) og Clemens VII (1523-1534). Det kom ligefrem dertil, at området blev en form for "frihavn", hvor florentinerne i 1515 fik tilladelse til at have deres egen domstol (virksom til 1692), egne love og en konsul med kontorer i et konsulat, der lå ved gaden Via del Consolato. Derudover havde de også deres eget fængsel. Naturligvis måtte sådan en stor og betydningsfuld gruppe også have deres egen kirke og i begyndelsen af 1500-tallet påbegyndte de byggeriet af Kirken San Giovanni dei Fiorentini ved siden af et tilhørende Kloster. Dette blev senere nedrevet, da nye gader skulle føres igennem i slutningen af 1800- og begyndelsen af 1900-tallet. Men Kirken står endnu med indgang fra Piazza dell'Oro. Også tidligere Paver havde haft gode forbindelser til Firenze, byen med de driftige handelsfolk og pålidelige bankierer. Disse bar navne såsom Scali, Bardi, Peruzzi, Bonaccorsi, Alberti og Acciaioli. Den sidste familie mindes idag i navnet på en af de nye gader: Via Acciaioli. Disse familier havde siden Middelalderen haft økonomiske transaktioner med Pavehoffet i Rom og i slutningen af 1300-tallet var det således den florentinske Cerchi-familie, der virkede som Pavens finans- og skatteminister. I midten af 1400-tallet overgik denne funktion til Spannocchi-familien fra Siena, som holdt til i gaden kaldet Canale di Ponte (nutidens Via Banco di Santo Spirito). Fra 1504-1527 havde Chigi-familien hvervet. Senere overgik det til Strozzi-familien, som var i slægt med Medici'erne. De forpagtede desuden rettighederne til indtægterne fra toldstederne Dogana di Ripa og Dogana di Ripetta. I 1400-tallet forholdt det sig sådan, at florentinerne næsten havde eneret på at foretage økonomiske transaktioner i Rom. Her kan man finde familier med navne som Rucellai, Gaddi, Cerretani, Ridolfi, Pazzi (som havde forretning ved Ponte Sant'Angelo) og Martelli, som holdt til i Vicolo del Leoncino (også kaldet Vicolo del Grancio), samt Ricasoli. Senere kom også Verrazzano-familien til og i 1500-tallet Gaddi-familien, der købte Strozzi'ernes huse ved Canale di Ponte. Medici'ernes økonomiske forbindelse med Pavestaten gik tilbage til midten af 1400-tallet og medførte også andre hverv, såsom forpagtningen af alunminerne i Tolfa. Medici-bankiererne havde ikke eget kontor i Rom, men betjente sig af Tornabuoni-familiens ansatte. Altoviti-familien stod for møntprægningen under Pave Innocens VIII og forpagtede desuden saltskatten og toldstederne. Chigi-familien havde kontorer i Arco dei Banchi og også denne familie blev rige ved at forpagte alunminedriften. Andre navne indnfor den økonomiske sektor var: Baccelli, Bini, Ceuli, Montauto, Bandini, Falconieri, Sacchetti og Nerli. I 1448 grundlagde florentinerne i Rom den religiøse sammenslutning Compagnia dell Pietà som en slags pendant til Compagnia della Misericordia i Firenze. Foreningens første sæde var i Kirken Santa Lucia Vecchia, hvor nu Oratorio del Gonfalone står. Herefter flyttede de ind i 2 stuer i Klosteret ved San Salvatore in Lauro, og fra 1488 til Kirken San Pantaleo Affine, som lå der, hvor Kirken San Giovanni dei Fiorentini står idag. Da byggeriet af denne Kirke tog fart i begyndelsen af 1500-tallet, flyttede Oratorio della Confraternita della Pietà til den nærliggende kirke Santi Tommaso ed Orso, som nu fik navnet Sant'Orsola della Pietà. Denne Kirke blev revet ned, da Corso Vittorio Emanuele II skulle videreføres i 1888. I 1729 fik Lægbroderskabet forøvrigt overdraget San Giovanni dei Fiorentini. Denne, florentinernes store, fælles kirke, er viet til San Giovanni Battista (Johannes Døberen), som er Firenzes skytshelgen. Og til byggeriet og Kirkens udsmykning anvendtes naturligt nok først og fremmest kunstnere med rødder i Firenze og egnen deromkring. For eksempel præsenterede Michelangelo nogle tegninger til bygningen. I området omkring Kirken er der mange minder om de florentinske tilflyttere. I Via Acciaioli nr.2 ligger det nye sæde for Arciconfraternita della Pietà med Firenze's liljer på facaden. Ved Piazza dell'Oro og Via Giulia står stadig nogle gamle huse fra 1400-tallet, der omtales som Case dei Fiorentini. Ved den nu amputerede Via del Consolato lå engang Palazzo del Consolato di Firenze og længere fremme Kirken Sant'Orsola della Pietà. En 1500-tals bygning på hjørnet af Via Giulia og Via dei Cimatori ejedes på et tidspunkt af Arciconfraternita dei Fiorentini. I Via dei Cimatori havde Barberini-familien sin første bopæl efter at de var rykket til Rom fra Firenze. I Via Giulia nr. 80-81 står det såkaldte Collegio Bandinelli, som blev grundlagt af den florentinske bager Bartolomeo Bandinelli i 1617, mens nr.79 er en ejendom beboet og tegnet af arkitekten Antonio da Sangallo il Giovane. Også massevis af florentinske kunstnere lagde vejen forbi Rom. Måske for at studere den antikke kunst, måske for at arbejde. Nogle i kortere, andre i længere tid. I 1480 kaldte for eksempel Pave Sixtus IV maleren Sandro Botticelli til Rom for at udføre nogle malerier i Det Sixtinske Kapel, mens Caravaggio rejste til Rom i 1595. Mellem 1401-1418 boede Filippo Brunelleschi i Rom. Antonio da Sangallo Il Giovane arbejdede fra 1503 overvejende i Rom, men døde i 1546 i Firenze. En del andre florentinske kunstnere endte imidlertid deres dage i Rom, hvor deres grave og gravmæler findes i forskellige kirker:
Litteratur om Florentinere i Rom: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|