|
|
|
|
|
Klosteret ved siden af Kirken San Silvestro al Quirinale stammer i sin ældste form fra omkring år 1524, da Dominikaner-Ordenen havde opsynet med denne Kirke, der dengang kaldtes San Silvestro a Montecavallo. Den gamle Kirke var i begyndelsen af 1500-tallet præbende for Kardinal Franciotti Della Rovere, men kort før dennes død overlod Pave Julius II, der var Kardinalens onkel, med bullen "Cum nuper" den 13. Juni 1507 Kirken til Dominikanermunkene fra Congregazione di San Marco in Firenze med den klausul, at Ordenen lod opføre et til Kirken knyttet Kloster. Det vil sige et hus med sovesal, spisesal, klostergård og urtehave. Det lader dog ikke til, at byggeriet blev sat i gang lige med det samme, for ifølge en indskrift på Kirkens facade, som var synlig indtil dennes udskiftning i 1800-tallet, skete opførelsen først i 1524, hvor selve Kirken også blev fuldstændigt ombygget. For byggeriet stod Fra' Mariano Fetti, en florentiner som var kommet til Rom i Kardinal Giovanni de' Medici's følge og som tog bopæl blandt Dominikanermunkene i Klosteret, hvor han boede til sin død i 1531, til trods for at han på Pave Leo X's opfordring havde skiftet fra Dominikaner-Ordenen til Cistercienser-Ordenen. I 1531 fik Dominikanermunkene imidlertid overdraget Klosteret ved Kirken Santa Maria sopra Minerva og de forlod derfor i 1540 Klosteret ved San Silvestro a Montecavallo. Kirken overgik som præbende til Kardinal Ascanio Sforza di Santa Fiora, der i 1555 overlod den til Pave Paul IV til brug for Theatiner-pæsteordenen, som Paven havde være medstifter af. På dette tidspunkt lod Paven opkøbe en naboejendom tilhørende Giovanni Casa, der var Biskop i Benevento, ligesom han lod Kirke-Kloster-komplekset renovere. De Klosterbygninger, som ligger ud mod gaden, datidens Vicus Corneliorum, nutidens Via XXIV Maggio, indeholdende køkken, forrådskammer og kælder, samt 2 øvre etager med Theatiner-præsternes soverum stammer fra denne periode. Men også jorden på den anden side af Vicus Corneliorum og den lille plads foran Kirken tilhørte Klosteret. Her lå der 4 huse og andre bygninger i en lille karré, som i 1584 blev revet ned for at udvide kirkepladsen og vejen ned ad højskråningen. Senere udvidedes komplekset til 3 længer omkring en kvadratisk gård, der på den fjerde side stødte op til Kirkebygningen. Udvidelsen skete i etaper, således blev den vestligste længe på bakkekammen ovenfor Via IV Novembre, tidligere Via Biberatica, bygget i årene 1581-1583. Og i 1600 byggedes blandt andet en spisesal, der blev udsmykket af Theatiner-præsten Biagio Betti med maleriet "La Moltiplicazione dei pani" ("brødenes mangfoldiggørelse"). Efter Pave Paul IV's død overlod hans nevø, Kardinal Antonio Carafa, en stor del af Pavens personlige bogsamling til Theatiner-Ordenen, der efterhånden også modtog andre boggaver og fik udviklet et righoldigt bibliotek, som også talte værker på hebraisk, kaldæisk og græsk. Af bidragydere kan nævnes juristen Prospero Farinacci, der ligger begravet i Kirken. Fra ham stammer en stor mængde juridiske værker. Efter 1870 blev bogsamlingen overtaget af Staten og udgør idag en del af Biblioteca Nazionale. Klosteret kom altså til at fungere som "hovedkvarter", Casa Generalizia, for Theatiner-Ordenen og fortsatte hermed indtil 1801. Og her afholdtes ordensmøderne, kaldet "capitoli generali", ofte med berømte deltagere, blandt andre Sant'Andrea d'Avellino, arkitekten Guarino Guarini, maleren Matteo Zoccolini og Kardinal Sirleto. Men Klosteret har også oplevet mere dramatiske situationer. Da Pave Alexander VII frygtede et spansk attentat, lukkede han sig inde i Palazzo del Quirinale, mens Kardinalerne holdt til i San Silvestro-Klosteret. I første halvdel af 1800-tallet blev der afholdt 4 konklaver i Palazzo del Quirinale (i 1823, 1829, 1831 og 1846) og under disse mødtes Kardinalerne i Klosteret ved San Silvestro, hvorfra de gennem Kirken gik i procession til konklave-rummet i palæet. Klosterhaven, der strakte sig oppe fra nutidens Via XXIV Maggi og ned til nutidens Via IV Novembre mod Via della Pilotta, og fra Kirken og mod nord op til Villa Colonna, er et kapitel for sig - Læs mere herom på denne side. Litteratur om Convento di San Silvestro al Quirinale: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|