I Antikken kom Via Biberatica fra Marsmarken i nordvest og gik mod Subura-kvarteret i sydøst og løb - som idag - gennem Markedskomplekset i andensals højde. Gaden er meget velbevaret, den er brolagt ved kraftige sten, så vogne har sikkert ikke kunnet køre her, og den har langs begge sider fortove af travertin-fliser.

Via Biberatica har, som nævnt, været i brug i 2000 år. Allerede inden Trajan's Marked blev anlagt på den udgravede bakkeskråning i årene 112-113 efter Kristus, har gaden tilsyneladende løbet gennem Campus Martius (Marsmarken) på en strækning, der svarer nogenlunde til nutidens Via della Pilotta og Via dei Lucchesi og ned til omkring Piazza della Fontana di Trevi, hvor den på det sidste stykke (under nutidens Via di San Vincenzo) bar navnet Vicus Caprarius (af denne sidste mener man også at have fundet rester, der kan ses under en ejendom i Vicolo del Puttarello).

Den har muligvis løbet opad Quirinalhøjens skråning og derpå langs højsiden ovenfor - eller bagved - den lange søjlegang Porticus Constantini, mellem denne og det store Tempel, der lå på højtoppen, hvor nu Villa Colonna ligger.

Heroppe fortsætter Via Biberatica stadig midtvejs oppe på højsiden, hvor den øverste del af Trajan's Markedskompleks rejser sig, og går i en bue afpasset efter den store exedra, som blev bygget i muren til Trajan's Forum. Hvorefter den slår et skarpt knæk, ligesom nutidens Via di Campo Carleo, og munder ud i Salita del Grillo omkring Piazza del Grillo. Syd for pladsen fortsætter vejen langs højsiden idag som Via di Tor de' Conti.

Vi kender, som tidligere nævnt, ikke gadens oprindelige navn, men i Middelalderen kaldte man den Via Biberatica, et navn som har affødt adskillige spekulationer og tydningsforslag. Idag mener de fleste vist, at det sandsynligvis er afledt af ordet "biber", der betyder "en drik", og dette muligvis på grund af de værtshuse eller butikker, som lå i gaden.

Tidligere mente man, at "biber" hentydede til den rigdom på brønde, kilder og dermed drikkevand, som området var så rigt på - og kendt for. På latin hedder "at drikke": "bibere", der på italiensk er blevet til "bere" afledt af formen "bevere", som i Middelalderen også findes som betegnelse for kvarteret: "Beveratica".

Betegnelserne "biberatica" eller "beveratica" findes i mange navne til de kirker, der engang lå langs gaden, for eksempel Sant'Andrea de Biberatica/de Beveratica, San Lorenzo de Biberatica og San Silvestro in Biberatica.

Sergio Delli anfører derfor, at betegnelsen ikke alene dækkede gaden, men også hele området omkring og nævner andre middelalderlige afledninger: Viveratica, Liberatica og Veeratica. Han mener iøvrigt også, at navnet istedet stammer fra ordet "piperatica", som hentyder til at man her solgte krydderier, blandt andet peber ("piper"), og ser dette bekræftet af ruinfund fra det på Domitian's tid opførte krydderilager, kaldet Horrea Piperatica eller Piperataria, som skal have ligget under Quirinalhøjens skråning på Forum ved Via Sacra overfor Maxentius' Basilica.

Via Biberatica blev som nævnt benyttet langt op i tiden, men i det 15.århundrede blev den mere eller mindre lukket, da Conti-familien samlede deres huse i området bag befæstede mure. Senere - i slutningen af det 16.århundrede kom den til at indgå i haven til Klosteret Santa Caterina da Siena a Magnanapoli og var derfor ikke længere offentlig tilgængelig.

Først med udgravningerne af Markedskomplekset i 1930'erne blev den gamle gade atter tilgængelig og på en tur langs forretningsfacaderne kan man sagtens forestille sig det liv, der har været her for snart 2000 år siden.

- En tur ad Via Biberatica idag --- En tur ad Via Biberatica i Antikken -

Litteratur om Via Biberatica:
Ankerfeldt, Carl: Nye slentreture i Rom. Schultz, 1974.
- side 43.
Ankerfeldt, Carl: Vandringer i det antikke Rom. Schultz, 1976.
- side 56, 168.
Armellini, Mariano: Le Chiese di Roma dal secolo IV al XIX. Tipografia Vaticana, 1891.
- side 261ff.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 173.
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1973- .
- Rione I, Monti. del 4: side 42.
Hülsen, Christian: Le Chiese di Roma nel Medio Evo. Firenze, Olschki, 1927.
- side 159, 181, 202.
I Mercati Traianei e la Vita Commerciale nella Roma Antica, di Lucrezia Ungaro e Luigi Messa. (Comune di Roma, Assessorato alla Cultura, Centro di Coordinamento Didattico, 3). Roma, Fratelli Palombi Editori, 1989.
- side 17, 19 mm.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. Edizione Quasar, 1991.
-kort nr.16, 22.
Staccioli, Romolo A.: Guida di Roma Antica. Biblioteca Universale Rizzoli (BUR). 8.ed., 2000.
- side 174f.