På Quirinalhøjen, i ruinerne af de antikke Constantin's Termer, omkring nutidens Villa Pallavicini Rospigliosi, lå et hjem for blandt andet unge, forældreløse piger, kaldet "zitelle", som Grevinde Giulia Rangoni, der var en stor tilhænger af San Filippo Neri's idéer, sammen med Felice og Orizia Colonna og Oratorianer-præsten Pompeo Paterio, i 1593 havde ladet bygge - eller måske blot indrette i nogle eksisterende bygninger på stedet.

I 1595 stod Padre Pateri for opførelsen af et lille kapel knyttet til kvindehjemmet og det blev viet til Santa Maria del Rifugio, "Tilflugtens Madonna". Og her kunne fattige unge piger som ikke ønskede at ty til prostitution, faldne kvinder der ønskede at komme væk fra gaden, og ærbare enker uden indtægt søge tilflugt og få hjælp til at opbygge et ærligt og anstændigt liv.

De bygninger, som nu kom til at huse kvindehjemmet, havde tidligere i midten af 1500-tallet tilhørt Bernardo Acciaiuoli og Pave Clemens VIII havde i sin velvilje over for projektet ladet jorden og husene opkøbe. Paven donerede også et månedligt beløb til kvindernes ophold og i 1596 besøgte han hjemmet, der nu stod færdigt.

I 1612 lod Pave Paul V, der sammen med sin nevø Kardinal Scipione Borghese havde udset sig stedet til at anlægge et landsted, beboerne flytte til et hus nedenfor Via della Dataria, der tidligere havde tilhørt Kardinal Mariano Pierbenedetti da Camerino. Og Kirken og Klosteret, hvori kvinderne havde boet sammen med nogle barmhjertige søstre, blev revet ned, så byggeriet af nutidens Palazzo Pallavicini Rospigliosi kunne tage fart.

Det "nye" hus, som Paven lod købe til nonnerne, lå på det sted, hvor Kirken Santa Rita ligger idag. På hjørnet af Via dell'Umiltà og Via delle Vergini ("Jomfruernes gade"), der netop har navn efter Convento agostiniano delle Vergini, som kvindehjemmet senere kom til at hedde officielt. I dette store hus, hvor også Kardinal Ferdinando Taverna havde boet, indrettedes kvindernes beboelse i 1613, hvor det stadig kaldtes Collegio del Rifugio. Men den 22. Maj samme år blev det ved et dekret ændret til et Kloster med klausur under Augustiner-Ordenen.

Allerede i 1625 nævnes Kirken Santa Maria del Vergini, som blev opført i tilknytning til Klosteret på hjørnet af Via dell'Umiltà. Kirken skiftede først i 1904 navn til Santa Rita.