Dette er en tur, der kommer til at foregå i 2 niveauer. Dels oppe på toppen af Quirinalhøjen, hvor der fra gammel tid har gået en gade på langs af hele den aflange høj, der som en tunge fra Esquilinhøjdedraget i nord strækker sig ned mod Forum-dalen og det flade flodland. Og dels nede i det flade område nedenfor højen og langs denne, i den dalskænkning som er dannet af de antikke vandløb Petronia Amnis og Aqua Sallustiana, der fra højdedraget løb ned gennem flodlandet og adskilte højene Quirinal og Pincio. Har I lyst at gå med, vil vi starte turen i lavlandet på en af Roms kendteste pladser: Piazza di Trevi.

Trevifontænen (1), Fontana di Trevi, er et enormt udstyrsstykke til udsmykning af det, der egentlig er fordelingsbassinet for den gamle akvædukt Acqua Vergine, som har ført vand til Rom i over 2000 år. Selve facaden er imidlertid udført af Nicola Salvi i 1700-tallet og fra denne tid stammer også pladsens nuværende udseende med de afgrænsende palæer d'Aragona-Boncompagni (2), Vaini-Carpegna (3) og Castellani (4).

Overfor fontænen ligger til venstre Kirken Santi Vincenzo ed Anastasio (5) på hjørnet af Via di San Vincenzo og efter et kig ind i Kirken, hvor en række afdøde pavers hjerter opbevares bag apsismuren, går turen nu ad denne gade, forbi Via del Lavatore og Vicolo dei Modelli, med en afstikker gennem Via del Babuccio til Vicolo del Puttarello (6), hvor der i nr.25 kan ses udgravninger fra området.

Tilbage til Via di San Vincenzo, over Largo Pietro di Brazzà og derpå ligeud ad Via dei Lucchesi, forbi Palazzo Maccarani (7) på hjørnet af Via dell'Umiltà og Palazzo Lazzaroni (8), begge på højre hånd, og Kirken Santa Croce e Bonaventura dei Lucchesi (9) på venstre hånd, til Piazza della Pilotta med det imponerede Palazzo della Pontificia Università Gregoriana (10).

Det næste gadestykke er Via della Pilotta, som løber mellem Palazzo Colonna (11) på højre side og havemuren ind til Villa Colonna (12) på venstre side, og under 4 lave buer, som forbinder Colonna-familiens ejendomme. Via della Pilotta fortsætter ud i Via IV Novembre, som vi har gennemgået på Viminalturen. Hele dette gadestykke - og lidt til - kaldtes tidligere Via Biberatica, og det fortsætter under dette navn inde i Trajan's Marked (13), hvis indgang kan ses for enden af vejen.

Men derind skal vi ikke på denne tur,vi skal i stedet bevæge os op på selve Quirinalhøjen ad trappegaden Via della Cordonata, der går fra Via delle Tre Cannelle ved Via IV Novembre og gennem det område, som i 1200-1400-tallet ejedes af den indflydelsesrige Arcioni-familie, og forbinder det lavereliggende kvarter med den opadstigende Via XXIV Maggio. Efter Arcioni-familiens forsvinden ejede Convento di San Silvestro (14) en stort jordstykke her på skråningen, på venstre side af gaden, og fra den lille plads ovenfor trappen var der adgang til den etageanlagte have.

På højre side ligger nu Palazzo Antonelli (15), der dækker arealet herfra og ned til Largo Magnanapoli, og vel ude på Via XXIV Maggio drejer vi mod venstre for at fortsætte opstigningen, der i gamle dage var meget stejl og besværlig, men i slutningen af 1800-tallet blev sænket til det nuværende niveau.

På venstre side ligger Kirken San Silvestro al Quirinale (16), som ved gadeomlægningen blev noget amputeret, men stadig er et besøg værd, hvis ellers den er åben! Også det store, af husene ved Via Mazzarino og høje mure omsluttede, kompleks Palazzo Pallavicini Rospigliosi (17) på gadens modsatte side er et besøg værd, men heller ikke her er der normalt åbent for besøgende, så vi må nøjes med at betragte det udefra og læse om herlighederne indenfor. Af de store ruiner fra Kejser Constantin's Termer, der i Antikken dækkede hele området herfra og ned til Via Nazionale, er der dog ikke mere synlige spor.

Ved siden af San Silvestro (16) ligger det tidligere Kloster (14) og lidt højere oppe portalen til Villa Colonna (12), der dækker højskråningen her indtil Palazzo Mengarini Albertini (18) og de pavelige staldbygninger, Scuderie Papali (19), der ligger ud mod Piazza del Quirinale og langs en anden stejl gade, Salita di Monte Cavallo og Via della Dataria, der her forbinder højen med den tidligere omtalte Largo Pietro di Brazzà nede i dalen. Scuderie Papali bruges idag som udstillingsbygning.

Fra Piazza del Quirinale er der en fantastisk udsigt over byen og på selve pladsen står en stor fontæne (20) og den berømte Dioskur-statuegruppe (Castor og Pollux), som i Antikken smykkede Constantin's Termer. Overfor ligger, mellem Vicolo Mazzarino og Via della Consulta, Palazzo della Consulta (21), bygget i 1700-tallet til den kirkelige domstol og det pavelige korrespondencekontor.

Indtil nu har vi på opstigningen bevæget os næsten stik nord, men herfra drejer vejen kraftigt mod øst og fortsætter i nordøstlig retning ad den lange gade, som i Antikken kaldtes Alta Semita, den højtliggende gade, senere Strada Pia og idag Via del Quirinale. Langs hele denne gades venstre side strækker murene omkring Quirinalpaladset (22) sig, først med selve Palazzo del Quirinale's hovedbygning ved pladsen og derpå med de lange fløje med administationskontorer, beboelse og kaserne, der fuldstændigt lukker af for den bagvedliggende store park (23) med det pragtfulde udsyn over byen. Komplekset startede i 1500-tallet med at være sommerresidens for paverne og blev herefter mere og mere udbygget. Da Italien blev et samlet kongerige, blev komplekset sæde for Italiens konger og idag beboes det af landets præsident.

Gadens højre side er ikke nær så ensformig, her ligger først en lille park, kaldet Giardino Carlo Alberto, (24) mellem Via della Consulta og Via Ferrara, der ender blindt, for under den er højen gravet ud til tunnelen Traforo Umberto I, der under Quirinalhøjen forbinder Largo del Tritone med Via Milano og Via Nazionale, der ligger i dalsænkningen nedenfor højens østskråning. Lidt længere henne af Via del Quirinale ligger Kirken San'Andra al Quirinale (25) , der er bygget i 1658 af Gianlorenzo Bernini, og derefter endnu et lille parkanlæg, kaldet Giardino di Sant'Andrea al Quirinale, (25B), inden de 2 bygninger på hjørnet af Via delle Quattro Fontane, først Kirken Santi Anna e Gioacchino alle Quattro Fontane (26) og derpå Klostret og Kirken San Carlino alle Quattro Fontane (27), opført i 1634 af Francesco Borromini.

Overfor den første Kirke er Qurinalets lange fløj endelig slut ved sidegaden Via dei Giardini, der danner havemur omkring området helt ned i dalen, og med Palazzo Galloppi (28) på hjørnet af Via delle Quattro Fontane med netop en af de 4 fontæner, La Fortezza: Styrken, (nogle mener, det er Gudinden Diana) på det stumpt afskårne hushjørne. Der er 3 andre fontæner i dette meget trafikerede gadekryds, hvor ellers udsigten i midten er helt fantastisk - fra obelisken på pladsen bag Santa Maria Maggiore (mod højre) til obelisken ovenfor Den Spanske Trappe (mod venstre), fra Porta Pia (for enden af Via XX Settembre, som er fortsættelsen af Via del Quirinale) til obelisken på Piazza del Quirinale, hvorfra vi lige kommer. De øvrige fontæner på hushjørnerne er: Flodguden Tiberen ved Kirken San Carlino, overfor denne: Flodguden Arno (eller Aniene eller Nilen) på Palazzo Mattei/Albano/Del Drago (30), og endelig: "La Fedeltà" ("Troskaben") eller Gudinden Juno på Palazzo Barberini (29) og Via XX Settembre.

Fra Via delle Quattro Fontane nr.13 er der adgang til Galleria Nazionale d'Arte Antica i Palazzo Barberini (29). Her kan man bl.a. se Rafaels berømte portræt af "La Fornarina" og Caravaggios maleri "Judith halshugger Holofernes".

Og dermed fortsætter vi ad samme gade, men med det nye navn Via XX Settembre, med Palazzo Barberini (29) på venstre side og Palazzo Mattei/Albano/Del Drago (30) på højre hånd. Nu følger en række 1800-tals bygninger, med Forsvarsministeriet (31) på højre side, inden krydset Salita di San Nicola da Tolentino, til venstre, og Via Firenze, til højre. På det modsatte gadehjørne ligger her Metodist-Kirken (32) fra 1895 og overfor kasernen, "Caserma dei Corazzieri", hvor man i gården med en særlig tilladelse kan se flere rester fra Servius-Muren.

Nogle huse efter kasernen ligger Klostret og Kirken Santa Susanna (32) på hjørnet af Largo di Santa Susanna og ud for Piazza di San Bernardo, overfor Kirken San Bernardo (34), der ligger på hjørnet af Via Torino. Og for enden af denne plads ses den imponerende monumentale Moses-fontæne (35), som Pave Sixtus V lod opføre her, da han havde fået ført akvædukten Acqua Felice hertil. Fontænen ligger ved Via Vittorio Emanuele Orlandi, der går ned til Piazza della Repubblica og Kirken Santa Maria degli Angeli, der er indrettet i resterne af Kejser Diocletian's mægtige badeanlæg - ligesom for øvrigt også Kirken San Bernardo! (Se Rundtur til resterne af Diocletian's Termer)

På den anden side af Largo di Santa Susanna ligger Kirken Santa Maria della Vittoria (36), nu berømt på grund af Dan Browns bestseller "Engle og Dæmoner", men ellers kendt for sine malerier af Domenichino og Cornaro-kapellet, som blev udtænkt af Bernini. Vi går nu ikke derover, derimod drejer vi til venstre langs Kirkemuren (32). På selve pladsen er der et lille anlæg med rester af den gamle Serviusmur (37). Vi følger Kirkemuren og gadens venstre side, der fra pladsens venstre hjørne drejer mod vest og bliver til den brede og mondæne allé Via Barberini, der går rundt om den tidligere Barberini-ejendom (29), forbi Salita di San Nicola da Tolentino - med Pontificio Collegio Germanico Ungarico (38) på den modsatte side - og ned i dalen til Piazza Barbarini. Her møder vi atter Via delle Quattro Fontane, der på sin vej ned ad højen har passeret sidegaderne Via dei Giardini, Via Rasella og Vicolo degli Avignonesi.

Piazza Barberini med den store Fontana del Tritone (39) midt på pladsen og den moderniserede bi-fontæne (40), der nu er flyttet hen til starten af Via Veneto - overfor Palazzo Ferri Orsini (41) - var et af de steder, hvor de danske guldalderkunstnere færdedes. Her havde Thorvaldsen sit atelier og her boede billedhuggeren C.F. Holbech, maleren Johan Thomas Lundbye og digteren Ludvig Bødtcher. Her er vi nede i lavlandet, i den dalsænkning, som er dannet af det antikke vandløb Petronia Amnis og som idag dækkes af Via del Tritone, der først passerer sidegaderne Via Zucchelli, på højre side, og Via Boccacio og Via dei Serviti på venstre side, inden den - lige efter Kirken Santa Maria dell'Itria (42) - vider sig ud i Largo del Tritone, hvor tunnelgaden Via del Traforo dukker op under Quirinalhøjen og trafikken fordeler sig til Via Due Macelli og Via Francesco Crispi, overfor, og til højre og venstre på Via del Tritone.

Det næste stykke af Via del Tritone er rigt forsynet med små, spændende sidegyder, der på højre side snor sig op ad Pincio-højen og på venstre side snor sig ind og ud i det maleriske kvarter mellem Quirinalhøjens fod og Piazza di Trevi: Via del Gallinaccio og Via della Panetteria med tværgaderne Via dei Maroniti, Via in Arcione, Via delle Scuderie, Via dello Scalone - efter trappen der går op ad Quirinalhøjen -, Via del Scavolino, Via del Lavatore, Via Scanderberg - der også snor sig op ad højsiden og på pladsen midtvejs huser et Spaghetti-Museum! (43)

Via della Stamperia, med Palazzo Cornaro (44) på det ene hjørne og Kunstakademiet Accademia di San Luca for enden af den lille plads, fører ind til vort udgangspunkt, Piazza di Trevi, men vi skal endnu et lille stykke videre for at runde området af. Ad Via del Tritone, forbi Via del Nazareno og Palazzo Del Bufalo (45), Via Poli på højre side og Piazza Poli, med Oratorio del Santissimo Sacramento (46), og Via del Mortaro på venstre side. Her ligger, ud til Via di Santa Maria in Via og overfor Piazza di San Claudio og Kirken af samme navn (47), Kirken Santa Maria in Via (48) og overfor denne forbinder Galleria Colonna (49) dette område med det pulserende liv på Largo Chigi, Via del Corso og Piazza Colonna.

Hernede på Corso'en drejer vi til venstre og vender atter næsen mod syd, forbi de mange sidegader og seværdigheder på højre hånd, som må vente til en senere tur: Via della Pietra, Via dei Montecatini, Palazzo della Cassa di Risparmio (50), Via del Caravita, Palazzo De Carolis Simonetti (51), Via degli Specchi, Via Lata, Kirken Santa Maria in Via Lata (52), Palazzo Doria Pamphilj (53), Vicolo Doria og Palazzo d'Aste Bonaparte (54). Men vi kigger nærmere på sidegaderne på venstre hånd: Via dei Sabini og Via delle Muratte, som også fører direkte ind til Fontana di Trevi (1), Via Minghetti, Palazzo Sciarra (55) og Vicolo Sciarra, Palazzo Alli Maccarani (56), Via dell'Umiltà, der går op til Largo Pietro di Brazzà, hvorfra man hurtigt kan komme op på Piazza del Quirinale, og Piazza San Marcello, hvor vi kigger ind i den gamle kirke San Marcello al Corso (57), der blandt andet har nogle smukke fresker af Francesco Salviati og et gravmæle for Kardinal Giovanni Michiel, hvis residens, Palazzo Michiel (58), ligger til venstre for Kirken.

Derpå går turen videre ad Via del Corso, forbi Palazzo Mancini (59)og Vicolo del Piombo til Piazza Venezia. Her drejer vi til venstre ad Via Cesare Battisti, der ligger overfor Palazzo delle Assicurazioni Generali di Venezia (60), forbi Via del Mancino og atter til venstre ind på Piazza dei Santi Apostoli. På vores højre hånd ligger nu først Palazzo Colonna (11). Her findes i nr.67 indgangen til voksmuseet, Museo delle Cere (61), og i nr.66 indgangen til kunstsamlingerne i Galleria Colonna. Derpå kommer vi til Kirken Santi Apostoli (62) - endnu en gammel kirke, der fortjener et besøg! Den oprindelige kirke var fra det 6.århundrede, mens den nuværende er fra det 15.århundrede. På pladsens højre hjørne ligger Palazzo Riario (63), mens det første hus til venstre er Palazzo Guglielmi (64) og huset efter Vicolo del Piombo er Palazzo Odescalchi (65) - med Via del Vaccaro, der går op til Piazza Pilotta, til højre, og Via dei Santi Apostoli til venstre. I Via di San Marcello, til venstre for Palazzo Muti Papazzurri (66), ligger et lille kapel med det undergørende Maria-billede, Madonna dell'Archetto (67). Man skal dog være heldig for at få et glimt heraf, der der kun er åbent mellem kl. 18.30-19.30.

Parallelgaderne Vicolo dell'Archetto og Vicolo del Monticello er begge meget stemningsfyldte, især den sidste, der som navnet antyder (monticello=lille bjerg) går "op af bakke og ned af bakke", måske er der tale om en del af Quirinalskråningen, men nogle mener, at bakken kan skyldes, at der ligger antikke ruiner nedenunder gaden.

For enden af Via di San Marcello, Vicolo dell'Archetto og Vicolo del Monticello ligger Via dell'Umiltà med pladserne Piazza dell'Oratorio, til venstre, og Largo Pietro di Brazzà til højre. Overfor Via dell'Archetto ligger Via delle Vergini med Kirken Santa Rita (68) på højre side, overfor Kirken Santa Maria dell'Umiltà (69), og for enden af gaden Via delle Muratte, der mod højre fører ned til Piazza di Trevi, hvor vi startede turen. (En lille afstikker ad Via Poli til Kirken Santa Maria in Trivio med sin rige barokudsmykning kan anbefales).

Har I stadig lyst til at udforske det hyggelige kvarter hernede, kan I i stedet vælge at gå nedad Via dell'Umiltà til Piazza dell'Oratorio og besøge Oratorio del Santissimo Crocifisso di San Marcello (70) eller kigge ned i gyderne bagved denne bygning. Flere af kvarterets smågader har vi blot lige nævnt i forbifarten, I kan finde mere information om dem og om de mange seværdigheder, som vi også har måttet gå let henover, ved opslagene "Steder på denne tur" og "Seværdigheder på denne tur" i "skakbrædtet" nederst på siden.

Quirinalhøjen og området omkring var også meget bebygget i antikken og gadeforløbet var for en stor del som i nutiden. Hvis du gerne vil vide, hvad der var engang og nu er forsvundet eller gemmer sig under nutidens huse og gader, kan jeg invitere dig med på min tur "Quirinal i Antikken".