|
|
|
Villa Gentili |
|
På et trekantet jordstykke mellem gaderne Via di Porta San Lorenzo, Piazzale Sisto V og Via di Porta Tiburtina, i den nordlige del af Esquilinhøjen, grænsende op til Rione XVIII Castro Pretorio, står Villa Gentili omgivet af en smuk lille park, der indeholder dele af Den Aurelianske Mur og akvæduktbuer fra Antikken. Ejendommen tilhørte Grevefamilien Gentili, som i begyndelsen af 1700-tallet lod arkitekten Filippo Raguzzini stå for opførelsen af deres landvilla. En stor del af grunden blev eksproprieret i 1900-tallet, da man opførte det store kaserneanlæg i Via Marsala. I dag fremstår park og palæ som en lille ø midt i det store trafikerede hav af larmende, bil- og kaos-fyldte gader, der forbinder jernbaneområdet, Stazione Termini, og Universitetsområdet med flere byporte og udfaldsveje. HISTORIEN: I 1739 købte Grev Filippo Gentili jordstykket mellem Porta San Lorenzo, Vigna Polidori og Pietro Maria Martini's vingård for her at indrette sit eget landsted. Sammen med jorden købte Greven nogle bygninger og retten til at bruge en vis del af vandet fra den i slutningen af 1500-tallet nybyggede akvædukt Acqua Felice, hvis vandledning føres frem på en buerække, som går langs ejendommens nuværende sydside. Filippo Gentili lod derpå opføre en lystgård, som man mener muligvis er tegnet af Filippo Raguzzini. Palæet stod færdigt allerede i 1748, hvor det blev tegnet ind på Nolli's kort over Rom. Efter at både Filippo Gentili og hans bror Kardinal Antonio Saverio Gentili døde i 1753, arvede deres yngste søsters datterdatter Margherita Sparapani Gentili landstedet. Hun var gift med Giuseppe Boccapaduli og parret havde en adoptivdatter, Elena Hofer, som i 1814 blev gift med Prins Urbano Del Drago Di Biscia. Efter Margheritas død i 1820 arvede parret både slægtsnavnet Gentili og ejendommen, som nu kaldtes Villa Gentili Del Drago. Elena døde allerede i 1816, men hendes mand levede indtil 1851. Efter hans død overgik ejendommen i 1861 til den russiske Prinsesse Elisa Cherementeff (eller Kerementoff), som i 1913 solgte den til Gustavo Dominici. Landstedet fik nu navnet Villa Gentili Dominici. I begyndelsen af 1900-tallet eksproprieredes som ovenfor nævnt en stor del af grunden, så kun en mindre have omkring palæet og dets tilbygninger er tilbage. Villa Gentili-Dominici er i privateje og ikke åbent for besøgende. EN TUR RUNDT OM VILLAEN: Starten går ved den gamle Porta Tiburtina i Via di Porta Tiburtina. Lige ved siden af Porten står et af tårnene fra den gamle Aurelianske Bymur. Det blev, sammen med et langt stykke af Muren, indbygget i muren omkring Villa Gentili. Det næste stykke af Muren er således en del af villabygningen og forsynet med vinduer i flere etager. Byggeriet bagved består af flere forskellige huse, som er opført i flere forskellige højder, så murstykket har et ganske varieret udtryk. Man ser tydeligt, hvorledes mange af vinduerne er bygget ind i selve den tykke forsvarsmur. Og gammelt murværk alternerer med nyere reparerede stykker i teglsten. Mange steder vokser vin og andre klatreplanter på murene og hele indtrykket er ganske pittoresk. Efter et langt stykke mur ses endnu et af Bymurens gamle tårne, som rager ud i gaden. Også dette tårn er indrettet til beboelse ved isætning af talrige vinduer. Det følgende murstykke har åbenbart ikke været så højt, så her har man bygget en ekstra etage ovenpå. Det samme gælder det næste tårn, som er forhøjet med næsten 2 tilbyggede etager. Efter en sidste tilbygning står nu kun et lavere murstykke inden den sidste lave tårnruin, som nu afslutter ejendommen. Muren fortsætter dog herudover med en række nybyggede buer over udfartsvejen Via dei Ramni. På den anden siden af Muren ligger Piazzale Sisto V, der ligger ud for den nrodlige fløj af hovedbanegården Stazione Termini. Hvor selve villabygningens forskellige dele lå bygget op ad og på Bymuren ud til Via di Porta Tiburtina, ligger ejendommens haveanlæg mod syd ud mod akvæduktledningen, der fører Acqua Felice ind til Quirinalområdet. Ud mod Piazzale Sisto V er der derfor en lavere og udsmykket mur, bag hvilken man kan se de smukke, gamle høje træer og palmer, som gror i ejendommens have. Den lave mur drejer svagt til den når akvæduktbuerne, som her - udenfor villaområdet - spænder over gaden Via di Porta San Lorenzo, ved siden af den bue, som Pave Sixtus V lod rejse i 1585 og som idag nærmest er klistret fast på stationsfløjen. Lige før akvæduktbuen ligger hovedindgangen til Villa Gentili Dominici - og efter buen fortsætter muren omkring ejendommen. Denne gang er det blot Acqua Felice-buerne, som er muret delvist til og udgør Villaens sydmur ud mod Via di Porta San Lorenzo. Mellem buerne kan man ane parkens træer og over dem knejser selve palæbygningen, der som nævnt tilskrives arkitekten Filippo Raguzzini. Huset er i 3 etager og facaden har forskellige udsmykninger, flade søjler, stukfelter, små runde vinduer, høje elegante vinduer i rammer. Der er 5 fag ud mod gaden og flere fag ind mod haven. Der er balkoner og terrasser og efter sigende en "hængende have", som måske er den, man her kan se ude fra gaden og som tilsyneladende er bygget ovenpå akvæduktbuerne. Inde i parken skulle der i Bymuren være indbygget en stor fontæne med stukdekorationer og statuer (blandt andre en af Herkules) og den vestligste bygning bygget som et såkaldt "coffee house", et slags lysthus. Da grunden idag udgør en trekant, med det bredeste stykke ud til Piazzale Sisto V, bliver den altså smallere, jo længere man når frem ad Via di Porta San Lorenzo, indtil man når frem til travertinresterne af den gamle Porta Tiburtina, som således her kan ses fra den modsatte side end den, der kunne betragtes ved rundturens begyndelse i Via di Porta Tiburtina. Det er forøvrigt her, at man kan læse de gamle indskrifter. Og her slutter så Villa Gentili Dominici, men engang dækkede dens jorder et stort stykke af jernbaneterrænet og Via Marsala, hvor nu det store kaserneanlæg står.
Litteratur om Villa Gentili:
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|