I sydenden af den store Piazzale di Sisto V fortsætttes Via Marsala's løb fra nordvest mod sydøst langs jernebaneterrænet af Via di Porta San Lorenzo. Og netop på det sted, hvor denne gade begynder, løber den under en rest af den af Pave Sixtus V's i 1585 byggede akvædukt, Acqua Felice, der føres over gaden på en række almindelige akvæduktbuer, samt på en æresbue med travertinfliser og hyldestindskrifter for Paven til minde om indvielsen.

Området heroppe på Esquilin havde meget dårlig vandforsyning, så straks Sixtus V var blevet Pave i 1585, beordrede han arbejdet med at skaffe vand sat i gang. Den nye vandledning blev et stort stykke af vejen lagt ovenpå de eksisterende antikke akvæduktbuer, som havde båret rørene til Aqua Marcia, Iulia og Tepula. Disse var under Kejser Aurelian blevet inkorporeret i den af ham opførte forsvarsmur og på denne løb nu også den nye akvædukt ind i byen fra Porta Maggiore, langs Via di Porta Labicana og mellem Via di Porta Tiburtina og Via di Porta San Lorenzo indtil byporten Porta Tiburtina, som stadig kan ses i Bymuren ud for Via Tiburtina Antica og for sydenden af ejendommen Villa Gentili-Dominici.

Her ved Byporten, som består af flere dele og derfor er bredere end Muren, deler akvædukterne sig, således at Acqua Felice føres frem på vestsiden af Villa Gentili. Dog kun til nutidens Piazzale di Sisto V, hvor vandledningen drejer ret skarpt mod vest og ind over det, som nu er jernbaneterræn. Her blev den revet ned i slutningen af 1800-tallet.

Men en sidste del af akvæduktenbuerne står tilbage, klinet op af Stationsbygningen. Det er den såkaldte Sixtus V's Bue: Arco di Sisto V.

Buen er opført i peperino-sten og travertin. Den har en stor, høj og bred midterbue til den kørende trafik og 2 mindre sidebuer til fodgængere. Den afsluttes af en vandret overligger over midterbuen, indeholdende en marmortavle med en mindeindskrift. I hjørnerne over sidebuerne er der Pavens våben: 3 høje: 2 nederst og over disse en 3. høj. Det er vel på grund af disse, at Buen også har fået tilnavnet "Pærebuen": Arco delle Pere. Under overliggeren løber et indskriftsbånd. Midt på den midterste bue sidder øverst et løvehovede i marmor og i de 2 trekantede sidefelter en stjerne i relief. Også disse symboler indgår i Pavens familievåben, Peretti-familiens våben, hvor en på bagbenene stående løve i forpoterne holder 3 pærer - hvor Buens tilnavn jo også kan stamme.

Indskriften ud mod Via Marsala lyder: "Sixtus V Pont Max - Ductum Aquae Felicis - rivo subterraneo - mill pass XIII - substructione arcuata VII - suo sumptu extruxit - Anno Domini MDLXXXV Pontificatus I" : " Pave Sixtus V byggede for egen regning akvædukten Acqua Felice, 13 mil i en underjordisk kanal, 7 ovenpå buer, i Det Herrens År 1585, det første år af hans Pontifikat". (Lansford (se litt.note forneden) nævner, at det nu ikke kun var Sixtus, der betalte for akvædukten, men også byens borgere).

Indskriften ud mod Via di Porta San Lorenzo lyder: " Sixtus V Pont Max - vias utrasq et ad S. Mariam - Maiorem et ad S. Mariam - Angelorum ad populi - commoditatem et devotionem - longas latasq - sua impensa stravit" : "Pave Sixtus V lod for egen regning og for folkets bekvemmelighed og fromhed 2 gader, den til Santa Maria Maggiore og den til Santa Maria degli Angeli, planere og udvide i både længden og bredden".

De 2 nævnte veje, som tidligere havde været ufremkommelige, nogle steder stejle, smalle og meget tilgroede, blev på Pavens bud udvidet og planeret og åbnet for færdsel i slutningen af 1585 eller begyndelsen af 1586. "Gaden til Santa Maria Maggiore" kaldtes også Via di Porta San Lorenzo, fordi den førte ud til denne port, som tidligere kaldtes Porta Tiburtina. Den gik diagonalt hen gennem det område, som idag er dækket af jernbaneterrænet, og blev derfor sløjfet omkring 1870. "Gaden til Santa Maria degli Angeli" svarer til nutidens Via Marsala og var allerede planlagt af Sixtus' forgænger Pave Gregor XIII. De 2 gader løb langs henholdsvis sydvestgrænsen og nordøstgrænsen af Sixtus V's landsted Villa Peretti.

Buen står idag på grænsen mellem kvartererne Rione XV Esquilino og Rione XVIII Castro Pretorio.

Litteratur om Arco di Sisto V:
La Grande Guida dei Rioni di Roma. 2.edizione. Newton Compton editori, 2001.
- side 987.
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori. ----- Rione XV - Esquilino. A cura di Sandra Vasco Rocca. 1982.
- side 70-72, 75.
Lansford, Tyler: The Latin Inscriptions of Rome : a Walking Guide. Baltimore, Johns Hopkins University Press, 2009.
- side 144-145.
Malizia, Giuliano: Gli archi di Roma. 2. ed. Newton Compton editori, 1996.
- side 231-232.
Simoncini, Giorgio: "Roma restaurata" : rinnovamento urbano al tempo di Sisto V. Leo S. Olschki Editore, 1990. (L'ambiente storico : Studi di storia urbana e del territorio, I).
- side 35, 36, 37, 38, 42, 197.
Info.roma: Arco di Sisto o delle pere.