Boccapaduli-Familien var en gammel familie, som boede i Rom fra 100-tallet, hvor de fik det latinske tilnavn "Os pecori" ("os"=Mund, "pecus, pecoris"=småkvæg, får), på italiensk "Boccapecora" ("Fåremund"), som kendes fra 1014 og en person ved navn Benedetto og dennes søn Crescenzio. (5)

I år 1100 Udnævnte Pave Paschalis II en Teobaldo Boccapecora til kardinal og efter Pave Calixtus II's død i 1124 forsøgte Pierleoni-familiens parti at få Kardinal Teobaldo valgt til ny Pave under navnet Coelestin II. Dette lykkedes da også, men straks efter valget brød en gruppe af Frangipane-partiet under ledelse af Kardinal Aimerico ind i Lateranpaladset, hvor de tvang den nye Pave til at afgå. Under den ophedede debat opstod der også håndgemæng og Teobaldo fik her nogle sår, som få dage efter forårsagede hans død. Efter Coelestin II's afgang valgte kardinalerne så Frangipane-partiets kandidat, Biskop Lamberto fra ostia til Pave Honorius II (1124-1130). (6). I vore dages anses Coelestin II for at være en såkaldt "modpave". (5)

Der er ikke andre af Boccapaduli-familien, som har nået så høje kirkelige titler, men nogle har haft høje embeder i Kommunen og være udnævnt til Conservatori og til kvartersledere, Caporioni. Ellers virkede de mest som jordbesiddere, og ejede huse i Rom, blandt andre et Palæ, der idag kaldes Palazzo Gentili Del Drago, beliggende i Via in Arcione nr.70 i kvarteret Rione Trevi, samt en vingård (Casino La Vignola Boccapaduli) i Rione Celio udenfor Porta Capena og et Palæ, Palazzo Boccamazza-Boccapaduli, i kvarteret Rione Sant'Angelo. I 1600-tallet lod familien desuden opføre et andet Palazzo Boccapaduli på Piazza delle Coppelle nr.7 i Rione Sant'Eustachio. I 1700-tallet ejede familien en grund udenfor Porta Maggiore, hvor de udgravede antikke fragmenter og rester.

I 1465 havde Boccapaduli-familien brugsret over Kirken Santi Patermuzio e Coprete (som også kendes under flere andre navne og som antagelig lå i nærheden af Piazza Giudea i det område, hvor Ghetto'en i 1555 blev etableret). Ellers er mange familiemedlemmer blevet begravet i Kirken Santa Maria in Aracoeli, hvor de havde en familiegrav. Den del af familien, som boede i Palazzo Boccamazza-Boccapaduli, havde sognekirke i Santa Maria in Publicolis, hvor nogle familiemedlemmer ligeledes blev begravet. Der var også enkelte, som blev døbt her, men ellers foregik 1600-tallets dåbshandlinger mest i Kirken San Lorenzo in Damaso.

I 1746 ophøjedes de blandt Roms adelige familier og fik titel af Grever. (5)

Boccapaduli-familiens våben er 3 delt med et bredt diagonalt bånd i midten (fra øverste venstre side til nederste højre), indeholdende 3 stjerner i guld på blå baggrund. De øvrige felter (øverst til højre og nederst til venstre) består af rhombeformede "skakternede" bånd i skiftevis sølv og rødt. (5)

Boccapaduli-familien uddøde i 1809.

Af Boccapaduli-familiens medlemmer kender vi blandt andre:

Benedetto Boccapecora, som i 1014 fik dette tilnavn, fader til Crescenzio Boccapecora. Er nævnt i en af Pave Benedikt VIII afsagt kendelse, der dømte fader og søn til at tilbagegive Borgen i Bocchignano, som de uretmæssigt havde erobret, til de rette ejere Klosteret Monastero di Farfa. (5)

Crescenzio Boccapecora, som i 1014 fik dette tilnavn, søn af Benedetto Boccapecora. Er nævnt i en af Pave Benedikt VIII afsagt kendelse, der dømte fader og søn til at tilbagegive Borgen i Bocchignano, som de uretmæssigt havde erobret, til de rette ejere Klosteret Monastero di Farfa. (5)

Teobaldo Boccapecora, også kaldet Tebaldo Buccapecus, som i år 1100 udnævntes af Pave Paschalis II (1099-1118) til kardinal. Der er dog forskellige oplysninger om dette, nogle kilder nævner året 1112, hvor han skal have været Kardinal ved Kirken Santa Maria Nova; andre år 1122, hvor det skal have være Pave Calixtus II som udnævnte Teobaldo til Kardinal ved Kirken Sant'Anastasia. (7)
Efter Calixtus II's død i 1124 forsøgte Pierleoni-familiens parti at få Kardinal Teobaldo valgt til ny Pave under navnet Coelestin II. Dette lykkedes da også, men straks efter valget brød en gruppe af Frangipane-partiet under ledelse af Kardinal Aimerico ind i Lateranpaladset, hvor de tvang den nye Pave til at afgå. Under den ophedede debat opstod der også håndgemæng og Teobaldo fik her nogle sår, som få dage efter forårsagede hans død. Efter Coelestin II's afgang valgte kardinalerne så Frangipane-partiets kandidat, Biskop Lamberto fra Ostia til Pave Honorius II (1124-1130). (6). I vore dage anses Coelestin II for at være en såkaldt "modpave". (5)

Romanello Boccapaduli (den Ældre), som den 28. Februar 1322 betitles Dominus ("Hr.") og var fader til sønnerne Gian Antonio og Giacomo Renzo. (5). Romanello (den Ældre) var muligvis først gift med en Giacoma, og derefter i andet ægteskab før 1362 gift med Maddalena Baccari (1).. I 1371 tituleres han "Signore" og besidder ejendomme i kvarteret Rione Sant'Angelo ved siden af Kirken Santa Cecilia de Pantaleis. På et tidspinkt herefter og inden 1389 døde Romanello efterladende sig sønnerne Giovanni Antonio, Giacomo Renzo, og Onofrio, som i 1428 delte hans bo indeholdende blandt andet et palæ og flere huse. (8)

--- Gian Antonio (Giovanni Antonio) Boccapaduli, som i 1300-tallet var søn af Romanello Boccapaduli den Ældre og måske fader til Romanello Boccapaduli (den Yngre). (5). I 1428 delte Gian Antonio og hans brødre Giacomo Renzo og Onofrio faderens bo indeholdende blandt andet et palæ og flere huse. (8)

------- Romanello Boccapaduli (den Yngre), der i 1300-tallet måske var sønnesøn af Romanello Boccapaduli (den Ældre) og søn af Gian Antonio Boccapaduli. Romanello (den Yngre) blev gift med Maddalena Cenci. (5). (1) Han blev fader til sønnen Giovanni Antonio Boccapaduli. (8)

------------ Giovanni Antonio Boccapaduli, søn af Romanello Boccapaduli (den Yngre), deltog i 1428 i delingen af faderens bo i Rione Sant'Angelo, attesteret af Leonardo de Buccamatiis (???) . Han blev gift med en (Anna) Cirina og fader til sønnerne Luigi og Romanello (den Tredie). Giovanni Antonio Boccapaduli skrev testamente i 1454 og døde på et tidspunkt inden 1463. (8)

------------------- Luigi di Gian Antonio Boccapaduli, som var søn af Gian Antonio Boccapaduli og i 1449 giftede sig med enken Brigida Martelluzzi (som tidligere havde været gift med Giacomo Ruffini). Hun døde i 1484 og blev begravet i Kirken Santa Maria Rotonda (Pantheon). Luigi Boccapaduli deltog i 1455 i delingen af sin faders bo. Han døde omkring 1466 og blev begravet i Kirken Santi Patermuzio e Coprete. (8)

------------------- Romanello Boccapaduli (den tredie), søn af Giovanni Antonio Boccapaduli. I 1422 købte han et hus og på et tidspunkt før 1452 giftede han sig med Maddalena di Battista Cenci. I 1455 deltog han i delingen af sin faders bo og traf herom en aftale med broderen Luigi. I 1462 benævnes Romanello "banchiere" og i 1492 besad han flere ejendomme i Rione Regola, beliggende som nabo til Kirken San Tommaso in Capite (idag San Tommaso dei Cenci) og Peretti-familiens ejendomme. (8)

--- Onofrio dei Romanello Boccapaduli, der var søn af Romanello (den Ældre?) og i 1386 blev gift med Perna de Rubeis. Parret boede i Rione Sant'Angelo. I 1428 deltog Onofrio i delingen af sin faders bo. Han døde barnløs i 1453 og efterlod sine værdier til Confraternita del Salvatore ad Sancta Sanctorum. (8). I 1428 delte Onofrio og hans brødre Gian Antonio og Giacomo Renzo faderens bo indeholdende blandt andet et palæ og flere huse. (8). Onofrio var udnævnt til Conservatore i April kvartal 1432. (2)

--- Giacomo Renzo Boccapaduli, som i 1403 blev udnævnt til Officer i krigen mod Kong Ladislaus af Napoli. (5). Han kaldes her Iacomo Rienzo Boccapaduli fra Rione Sant'Angelo. Han var søn af Romanello Boccapaduli (Den Ældre) og broder til Gian Antonio Boccapaduli. Giacomo Renzo blev gift med Catarina Pimpinelli, Han blev udnævnt til Maresciallo del Popolo Romano. (1). I 1404 deltog han i arvedelingen efter sin fader. Han døde på et tidspunkt før 1457, hvor hans børn og hans broder Romanello di Giovanni Antonio Boccapaduli (Romanello Den Yngre) indgik en aftale. (8). I 1428 delte Giacomo Renzo og hans brødre Gian Antonio og Onofrio faderens bo indeholdende blandt andet et palæ og flere huse. (8). Han var udnævnt til Conservatore i Maj-Juli måned 1444 (2).

Eunuphrius Buccapadulius, som omtales i et dokument fra Ospedale del Salvatore ad Sancta Sanctorum den 22. April 1445, hvor han skal have optræådt som vidne. (1)

Nicola Boccapadulle, som i 1445 blev gift med Iacobella Ceva. (1). Det var vel denne "Cola de Buccapadulibus", der deltog som bærer af det hellige Kristus-billede i processionen ved Festa dell'Assunta i 1464. Han var del af det første skift, hvor han sammen med 6 andre fra Rione Colonna bar billedet fra Capella del Sancta Sanctorum til Kirken Santa Maria Nova. (4)

Tranquillo Boccapadulo, som døde den 3. Oktober 1463 af pest. Han omtales af Paolo Lello Petrone som "en stor mand". Tranquillo, der var dommer på Capitol, var gift med Domitilla Ruffini. (1)

Jacomo Boccapadulo, der døde i 1467 og blev begravet den 20. August, omtales også af Paolo Lello Petrone som "en vigtig person". (1)

Francesco Boccapadulle, der i 1480 ægtede Rita Capogalli. (1)

Antonio Boccapaduli, der døde i 1499, havde ejet et hus ved Piazza del Mercatello i Rione Sant'Angelo, "dov'è la scuola degli Ebrei" - der, hvor Jødernes samligssted er. (10,3)

Evangelista Boccapadulle, der i 1482 blev gift med Gentilesca di Pauluzzo Mattei og i 1498 i andet ægteskab blev viet til Gismonda di Paolo Alberini. (1) Der er vel tale om samme Evangelista, som nævnes nedenfor som død i 1547 - 97 år gammel og derfor født omkring 1450:

Evangelista Boccapaduli (sandsynligvis samme som ovenfor), som vist nok døde i 1547 og fik - sammen med andre familiemedlemmer - en gravsten i Kirken Santa Maria in Aracoeli med teksten: "D.O.M. - Evangelistae Buccapaduli. Patr. Opt. - vixit ann. IIIC - Bernardino Buccapadulio Fratri Concordiss. - vixit ann. XXVI - Droiso Buccapadulio filio dulciss. - vixit menses VII dies XVI. - Poster Buccapadulius moerens sibi posterisq. suis P. - An. Sal. MDXLVII" . Evangelista blev åbenbart 97 år gammel mens Bernardino blev 26 og Droiso - den sødeste søn ("filio dulciss.") kun levede 7 måneder og 16 dage. (1). - Evangelista var fader til en søn ved navn Prospero. (x). Evangelista var 3 gange udnævnt til Conservatore (i 1503, i April kvartal 1526 og i Oktober kvartal 1533, hvor han benævnes som værende fra Rione Sant'Angelo. Desuden var han i Oktober kvartal 1525 valgt til leder af kvarterslederne (Priore dei Caporioni). (2). I 1535 indgik Evangelista sammen med sønnen Prospero en aftale om en udlejning på ubestemt tid til Giannotto, søn af Leonardo Giannotti, af et stykke jord med antikke ruiner, beliggende i Rione Ponte "ved den gamle gitterværk", for der at opføre et eller flere huse. I December måned 1510 var "Vangelista Buchapadule" og Julio Putio dommere i en sag om arvedeling efter Paolo de Puritate. (10,1). I 1537 findes der i kilderne en omtale af "et hus ved Piazza Giudea ved siden af det hus, der tilhørte Evangeliste de Buccapadulis". (10,3)

Bernardino Buccapaduli som vist nok døde i 1547 og fik - sammen med andre familiemedlemmer - en gravsten i Kirken Santa Maria in Aracoeli med teksten: "D.O.M. - Evangelistae Buccapaduli. Patr. Opt. - vixit ann. IIIC - Bernardino Buccapadulio Fratri Concordiss. - vixit ann. XXVI - Droiso Buccapadulio filio dulciss. - vixit menses VII dies XVI. - Poster Buccapadulius moerens sibi posterisq. suis P. - An. Sal. MDXLVII" . Evangelista blev åbenbart 97 år gammel mens Bernardino blev 26 og Droiso - den sødeste søn ("filio dulciss.") kun levede 7 måneder og 16 dage. (1)

Droiso Buccapaduli som vist nok døde i 1547 og fik - sammen med andre familiemedlemmer - en gravsten i Kirken Santa Maria in Aracoeli med teksten: "D.O.M. - Evangelistae Buccapaduli. Patr. Opt. - vixit ann. IIIC - Bernardino Buccapadulio Fratri Concordiss. - vixit ann. XXVI - Droiso Buccapadulio filio dulciss. - vixit menses VII dies XVI. - Poster Buccapadulius moerens sibi posterisq. suis P. - An. Sal. MDXLVII" . Evangelista blev åbenbart l97 år gammel mens Bernardino blev 26 og Droiso - den sødeste søn ("filio dulciss.") kun levede 7 måneder og 16 dage. (1)

Anton Nardo Boccapaduli, som var fader til den Perpetua, der i 1509 blev gift med Pietro Paolo de Amadeis. (1). Anton Nardo var i 2.ægteskab gift med Girolama de Bonadies. Han var tilsyneladende fader til døtrene Perpetua, Costanza, Francesca, Lucia, Livia og Settimia Boccapaduli, samt til sønnerne Gentile og Nicolò. Antonio Boccapaduli døde i 1525. (8). Måske det er denne, der omtalt som Nardo Boccapaduli var "vejmester" sammen med Domenico Porcari i 1478. (4). Antonius de Boccapadulibus fra Rione Colonna var i Juli kvartal 1511 valgt til Caporione og i Januar kvartal 1518 til Priore dei Caporioni. (2)

--- Perpetua di Anton Nardo Buccapadulle blev i 1509 gift med Pietro Paolo de Amadeis. (1). Ægtemanden kaldes også Pietro Paolo Amodei. (8)

--- Costanza di Antonio Boccapaduli, datter af Antonio Boccapaduli, blev i 1518 trolovet med Gregorio Paloni, søn af Giulio Paloni i Rione Regola. Bruden medbragte ifølge et dokument udfærdigedet af notaren Antonio Pucci på Capitol 1300 dukater i medgift. Hun døde efter 1523.

--- Francesca Boccapaduli, datter af Antonio Boccapaduli, som i 1529 var blevet gift med Bernardino de Buonaurijs, døde i 1532 og blev ifølge en liste fra Lægbroderskabet Compagnia del Salvatore begravet den 26. Oktober i Kirken Sant.Eustachio (1). Ifølge De Dominicis (8) var hun født i 1519.

--- Lucia d'Anton Buccapadulle blev i 1527 gift med Carlo Cardelli. (1) Denne boede i Rione Parione. (8)

--- Livia di Antonio Boccapadula ægtede Pietro Quattrocchi, som boede i Rione Ponte. I 1543 er hun nævnt i dokument med en aftale mellem sin ægtemand og (svogeren) Bernardino de Bonauguriis. (8)

--- Settimia di Antonio Boccapadula omtales i 1524 som "zitella", ugift kvinde. Hun døde inden 1543. (8)

--- Gentile di Antonio Boccapadula, som var søn af Antonio Boccapaduli. Gentile døde i 1525, ifølge De Dominicis var han skyld i sin faders død (?) (8)

--- Nicoló di Antonio Boccapadula nævnes i 1523 i sin stedmoder Girolama Bonadies' testamente som arving. (8)

Ciriaco Boccapaduli, der var fader til datteren Flaminia, døde i 1523. (8)

--- Flaminia eller Maria Flaminia Boccapaduli, der var datter af Ciriaco Boccapaduli, blev i 1523 efter faderens død sin moders myndling. Hun blev gift med Francesco di Tommaso d'Auriemme ( eller Ariemme) og flyttede til Napoli, hvor man sidst hører om hende i 1568. (8)

Domenico Boccapadule, som i Januar kvartal 1525 var udnævnt til Conservatore. (2)

Antonio Boccapaduli, som i 1516 var leder af kvarterslederne ("Priore dei Caporioni") og Guvernør over Tivoli. (5). Antonio blev i 1529 forlovet med den ærlige unge pige Francisca (?). Han kaldes her "nobilem Virum D. Antonium de Buccapadulibus" og bylluppet fandt sted den 13. April 1529. (8)

Prospero Boccapaduli, der var Commissario for Castel Sant'Angelo i 1566 og 1570, samt deputeret ved Michelangelo's byggerier. I 1538 købte han en vingård ved Porta Capena (Casino La Vignola Boccapaduli) og i 1555 lejede han fra Boccamazza-familien deres Palazzo Boccamazza (derefter kaldet Palazzo Boccamazza-Boccapaduli) på Piazza Costaguti i Rione Sant'Angelo. Dette skete efter at Boccapaduli-familiens tidligere Palæ, som stod inde i det tætbebyggede område, der samme år af Paven blev lukket af for at lukke Roms jøder inde i den berygtede Ghetto, kom til at indgå i denne og derfor måtte forlades af den kristne Boccapaduli-familie. I 1613 færdiggjorde familien købet af Palazzo Boccamazza-Boccapaduli. (5)
I 1525 var Prospero blevet gift med Diana di Francesco Cafarelli og i 1538 med Ersilia Leni i sit andet ægteskab. (1). Han blev fader til børnene: Tarquinia (født 1538), Lelio (født 1540), Fabrizio (født 1541), Ottavio (født 1542), Tiberio (født 1544), Drusilla (født 1545) og Druso (født 1547). Han fik også 2 "uægte" døtre med Giulia Ranieri: Giulia/Porzia i 1531 og Camilla i 1535. I 1584 skrev Propsero Buccapaduli testamente, men hans dødsdato og -år er ukendt. (8).
Ifølge Ait m.fl. (x) var denne Prospero søn af Evangelista Boccapaduli og ægteskabet med Ersilia Leni fandt sted i 1536. (X). Prospero Boccapaduli bestred mange tillidsposter i løbet af sit lange liv: I April kvartal 1530 var han Caporione, i Januar kvartal 1535 Conservatore, i Juli kvartal 1537 Caporione, i April kvartal 1544 Conservatore, i Oktober kvartal 1546 Priore dei Caporioni, i April kvartal 1569 Caporione, i April kvartal 1570 og Januar kvartal 1573 Conservatore og i Juli kvartal 1580 igen Priore dei Caporioni. I næsten alle årene benævnes han som værende fra Rione Sant'Angelo, bortset fra 1580 hvor han repræsenterer Rione Monti. (2) I 1535 indgik Prospero sammen med faderen Evangelista en aftale om en udlejning på ubestemt tid til Giannotto, søn af Leonardo Giannotti, af et stykke jord med antikke ruiner, beliggende i Rione Ponte "ved den gamle gitterværk", for der at opføre et eller flere huse. I 1568 var Prospero Boccapaduli sammen med Tommaso Cavalieri øverste ansvarlige for færdiggørelsen af Capitol-byggeriet. (10,1). I 1567 havde Prospero overopsynet med dræningen og udbygningen af det sumpede Pantano-område ved Spoglia Cristo og det var muligvis i denne forbindelse, at der blev udgravet rester af en Triumbue med mange relieffer, som ifølge Flaminio Vacca på et tidspunkt befandt sig Prospero's hus. (10,3)

--- Giulia/Porzia Boccapaduli, som var født i 1531 som uægte datter af Prospero Boccapaduli og Giulia Ranieri. I 1545 frasagde hun sig sin fædrene og mødrene arv mod at modtage en medgift til at indtræde som nonne med navnet Suor Girolama i Monastero dello Spirito Santo sammen med sin søster Camilla. Porzia fungerede som leder af Klosteret i 1560 og 1585. (8)

--- Camilla Boccapaduli, som var født i 1535 som uægte datter af Prospero Boccapaduli og Giulia Ranieri. I 1545 indtrådte hun sammen med sin søster Porzia i Monastero dello Spirito Santo under navnet Suor Margherita. I 1560 blev hun vice-Abbedisse samme sted. Hun døde på et tidspunkt efter 1619 (8).

--- Tarquinia di Prospero Buccapadulli, født 1538, blev i 1570 viet til Girolamo Benzoni, som døde i 1573, og i sit andet ægteskab i 1577 til Fabio di Napolion Ursino / Orsini d'Aragona (som tidligere havde været gift med Fiorita Baiardi). Med sig bragte Tarquinia en medgift på 5000 scudi, men ægteparret separeredes for dog igen i 1593 at finde sammen, inden hans død i 1597. Derefter skrev Tarquinia testamente og efterlod alt til sine brødre Lelio og Fabrizio Boccapaduli. Trods hendes ønske om at blive begravet i Kirken Il Gesù, blev hun begravet i San Giovanni in Mercatello. Man skal kunne se hendes portræt i kvindeafsnittet i Ospedale della Consolazione. (8)

--- Lelio Boccapaduli, der var født i 1540 som søn af Prospero Boccapaduli, studerede i 1556 i Avignon sammen med sin 1 år yngre broder Fabrizio. Dog vendte han i 1560 tilbage til Rom uden eksamen og her levede han i årene efter, hvor han i Oktober kvartal 1562 og i Januar kvartal 1570, samt i Juli kvartal 1573, var valgt som Caporione for Rione Sant'Angelo (2) og i årene 1572 og 1573 til Consigliere ved Campidoglio. I de følgende år bestred han mange andre høje poster og i 1580 blev han præsteviet i San Giovanni in Laterano. I 1582 købte Lelio nogle huse i kvarteret Rione Campitelli og i 1593 overlod han sin del af sin fædrene arv til broderen Fabrizio i anledning af dennes bryllup. I begyndelsen af 1600-tallet opkøbte han i flere omgange flere huse og i 1620 gav han et af disse på Piazza Margana til Lægbroderskabet Campagnia degli Orfani. Den 22. August 1622 skrev Lelio sit testamente, hvori han også overlod et hus på Piazza Margana til Ospedale della Consolazione og til Pia Casa degli Orfani. Samme dag døde han og hans begravelse i Santa Maria in Aquiro blev bekostet af Arciconfraternita degli Orfani. (8)

--- Ottavio Boccapaduli, født i 1542 som søn af Prospero Boccapaduli, rejste i 1560 til Bologna for at studere sammen med broderen Fabrizio. I 1561 blev han udnævnt til Maresciallo for Rione Sant'Angelo og i 1562 vendte han tilbage til Rom, hvor Kardinal Alessandro Farnese gav ham et embede ved Peterskirken og som sin sekretær. Ottavio døde i 1578, da han drukende i en flod i omegnen af Rieti, hvor han var på rejse med Kardinal Farnese. Han blev derfor bisat i Domkirken i Rieti og derpå begravet i San Lorenzo in Damaso i Rom, hvor han på sin gravsten kaldes "patrizio romano" ("romersk adelsmand"). (8)

--- Tiberio Boccapadula, født i 1544 som søn af Prospero Boccapaduli, blev i Januar kvartal 1572 valgt til Caporione for Rione Sant'Angelo, i April kvartal 1574 for Rione Ripa og i April kvartal 1581 for Rione Campitelli. Han arbejdede for Giulio Cesare Colonna, Prins af Palestrina, og døde i 1583. Tiberio ligger begravet i Santa Maria in Aracoeli. (2)

-- Drusilla Boccapaduli, datter af Prospero Boccapaduli, blev født i 1545 og i 1579 gift med Marcantonio di Domenico Jacovacci. Hun døde efter en abort i 1580 og blev begravet i Santa Maria in Aracoeli. (8)

--- Druso Boccapaduli, søn af Prospero Boccapaduli, blev født i 1547, men døde blot 7 måneder gammel. (8)

Paolo de Buccapadulibus, som var fader til datteren Paolina, der blev forlovet i 1537. (10,1).

--- Paolina Boccapaduli, hvis prokuratorer i 1537 som Paolina's medgift overlod Fabio Germanelli nogle jordstykker med en del antikke ruiner. Forlovelsen blev indgået mellem "den ærlige Paolina, ægte datter af Paolo de Buccapadulibus" og den adelige ungkarl Fabio Germanelli, søn af Giuliano Germanelli. Jordstykkerne var blandt andre en vingård ved Monte Testaccio og et hus i 2 etager med tegltag i nærheden af Piazza Giudea. (10.1)

Vincenzo Boccapaduli (Vincentius Boccapadulius), som fik en gravsten i Kirken Santa Maria in Aracoeli. (1) Han var fader til børnene Muzio (født 1531), Marcantonio (født 1532), Antimo (født 1536) og Olimpia (født 1537). (8)

--- Muzio Boccapaduli, født i 1531 som søn af Vincenzo Boccapaduli. I 1581 var han udnævnt til Consigliere del Popolo Romano og samme år blev han gift med Giulia Ferrari fra Bologna, enke efter Nicolò Pontelli og efter Paolo Fascina. Ægteparret boede i Muzio's hus i Rione Ponte. Hustruen døde i år 1600 og blev begravet i Santa Maria in Traspontina. I 1603 skrev Muzio testamente og da han var barnløs blev hans arvinger Fabrizio Boccapaduli og Ospedale della Consolazione, som fik et hus i Rione Parione, samt Kirken Santa Maria in Traspontina og det tilstødende Kloster, som fik en vingård, mens Kirken Santissma Trinità dei Pellegrini e Convalescenti og nogle nonner (Suor Deodata Marchesi og Suor Antima Peruschi) i Monastero di San Silvestro fik et pengebeløb og medgift til 4 nonner. Muzio Boccapaduli blev efter sit testamentariske ønske begravet i Kirken Santa Maria in Aracoeli. (8)

--- Marcantonio Boccapaduli, født i 1532 som søn af Vincenzo Boccapaduli, døde i 1568 i Napoli, hvor han boede eller var på besøg hos sin kusine Maria Flaminia Boccapaduli d'Auriemme. (8)

--- Antimo Boccapaduli, født i 1536 som søn af Vincenzo Boccapaduli. I 1554 var han Maresciallo del Popolo Romano og i 1559 gik han i Kirkens tjeneste, hvor han som Kannik i 1561 virkede ved Kirken Sant'Anastasia. Han døde i 1591 og blev begravet i Kirken Santa Maria all'Aracoeli, hvor man kan se hans gravsten (?). (8)

--- Olimpia Boccapaduli, datter af Vincenzo Boccapaduli, blev født i 1537. Hun blev gift med Pietro Ximenez, som døde i 1599, kun få timer efter Olimpia selv havde udåndet. (8

Sabba Boccapaduli, der udøvede hvervet som Conservatore i April kvartal 1563. (2)

Antonio Boccapaduli, som var Sekretær for Breve til Prinser og Fyrster under Pave Gregor XIII (1572-1585) og Kannik ved Peterskirken. (5)

Ettore Boccapaduli, der var valgt til Caporione for Rione Colonna i Januar kvartal 1571. (2)

Fabrizio Boccapaduli, blev født i 1541 som søn af Prospero Boccapaduli og indtrådte allerede i 1548 i Kirkens tjeneste. I 1556 drog han sammen med sin broder Lelio til Avignon for at studere Jura, derefter fortsatte han studierne i Bologna i 1562, Modena, Perugia og Pisa, hvor han tog den afsluttende eksamen i 1564. Samme år valgtes han i April kvartal til Caporione for Rione Sant'Angelo, mens han i 1565 blev udnævnt til Consigliere (Rådgiver) på Campidoglio. I 1573 var han Guvernør over Cesena og han fik også en stilling som Kannik ved Kirken Sant'Angelo in Pescheria. I 1584 nævntes han i faderens testamente som arving til en vingård ved Terme Antoniane. I 1593 havde han embede som Commissario del Popolo Romano ogi Juli kvartal som Conservatore på Campidoglio (her benævnt Avvocato fra Rione Sant'Angelo) og giftede sig samme år med Clarice de Blioul, en datter af Lauro de Blioul.
Parret blev fra 1594 forældre til døtrene Ersilia (født 1597) og Aurora (født 1603), samt sønnerne Prospero (født 1594), Teodoro (født 1595), Gaspare (født 1598), Francesco (født 1600), Vincenzo (født 1602) og Niccolò (født 1604). Den 4. Oktober 1604 døde Fabrizio's hustru, som han lod begrave i Santa Maria in Aracoeli. Fabrizio havde mange ærefulde hverv, i 1599 var han en af lederne i lægbroderskabet Confraternita del Gonfalone, og han var blandt reformatorerne af Confraternita del Sancta Sanctorum (1607) og Confraternita del Santo Monte di Pietà (1611). Desuden var han i 1610 Priore dei Caporioni og i 1611 Conservatore. -- Iflg. Dominicis (2) skal han også - benævnt Dottore Fabrizio Boccapaduli fra Rione Sant'Angelo - have fungeret som Conservatore i Juli kvartal 1615. (2)
I 1588 fik Fabritio Buccapadulio den 15. Januar licens til at lade udgrave antikke rester på vejen mod Monte Magnanapoli og Kirken San Lorenzo in Panisperna ("Scti Laurentij in Pane et Perna"). Det kunne dreje sig om brudstykker af marmor og porfyr, eller statuer og figurer. (10,2). Den 20. Oktober 1609 fik Fabrizio tilladelse til ved Caracalla's Thermer (Terme Antoniane) at foretage udgravninger efter marmorsten, statuer, guld og andre kostbarheder. (10,4)
I 1611 købte Fabrizio af Filippo Pellegrini et hus i nærheden af sit Palæ for 727 scudi. I 1613 købte han desuden et Palæ på Piazza di Santa Maria in Publicolis af Lavinia Fregosi, som var enke efter Romolo de Roverellis, købesummen var her 3200 scudi.
Fabrizio Boccapaduli døde i 1621 og blev begravet i familiegraven i Santa Maria in Aracoeli. (8)

--- Prospero Boccapaduli, født i 1594 som søn af Fabrizio Boccapaduli og døbt i Kirken San Lorenzo in Damaso. Han døde dog kun én måned gammel og blev begravet i Kirken San Leonardo in Albis. (8)

--- Ersilia Boccapaduli, født i 1597 som datter af Fabrizio Boccapaduli og blev døbt i San Lorenzo in Damaso. I 1612 blev hun Benediktinernonne i Monastero di Sant'Anna med navnet Suor Clarice og her udøvede hun flere gange hvervet som Dekan, Priorinde og Abbedisse. På et tidspunkt modtog hun et legat fra Signora Angela Pozzi og et andet fra Monsignor Francesco Boccapaduli. I 1673 købte hun af Nicolò Bruschi en altertavle i sølv. I sit testamente indsatte hun sin nevø Francesco di Fabrizio Boccapaduli og grandniecen Maria Camilla Carandini til arvinger. Ersilia døde i 1686. (8)

--- Aurora, datter af Fabrizio Boccapaduli, blev i 1603 båret til dåben i San Lorenzo in Damaso af Mercurio Accursi og Giulia Argenti, som var gift med Lucantonio Fabi. Aurora blev opdraget i Monastero di Santa Susanna. Hun døde i 1608 og blev begravet i samme Kloster. (8)

--- Teodoro Boccapaduli, født i 1595 som søn af Fabrizio Boccapaduli og døbt i San Lorenzo in Damaso, blev i 1619 gift med Agnese de Rubeis (Rosci), trods det at de var beslægtede i 3. grad. Agnese døde i 1636. Teodoro blev sandsynligvis i 1625 fader til børnene Ottavio (født 1619), Fabrizio (født 1622), Desiderio (født 1623), Curzio (født 1625), Ersilia (født 1626), Tiberio (født 1629), Prospero (født 1630), Vincenza (født 1633), Giovanni (født 1635) og Giuseppe (født 1636).
I 1614 var Teodoro medlem af Accademia degli Intriganti og i Juli kvartal 1616 samt i Januar kvartal 1622 bestred han hvervet som Caporione for Rione Sant'Angelo, mens han i Juli kvartal 1625, i Januar kvartal 1642 og i Juli kvartal 1647 var udnævnt til Conservatore. (de første 2 gange benævnes han her som værende fra Rione Sant'Angelo, mens hans sidste gang siges at være fra Castello). Derefter fulgte flere ærefulde hverv og stillinger. I 1632 var han leder af lægbroderskabet Compagnia del Salvatore. Teodoro Boccapaduli døde i 1662, dræbt af algierske pirater ved Guado della Maddalena, og blev begravet i Sassari, men kisten blev i 1681 flyttet til Kirken Santa Maria in Aracoeli. (8)(1)(2)
Den 20. Oktober 1621 fik brødrene Teodoro og Francesco Buccapadulis tilladelse fra Antik-Kommissionen til på familiens vingård ved "Thermas Antoniana" (Caracalla's Thermer) at grave efter marmorsten og statuer. (10,4)

------- Ottavio Boccapaduli, født i 1619 som søn af Teodoro Boccapaduli og blev som sine senere søskende døbt i San Lorenzo in Damaso. Han blev båret til dåben af sin onkel Lelio Boccapaduli og sin mormor Vincenza Crivelli. I 1630 holdt han selv sin yngre broder Prospero over dåben og i 1633 blev han sammen med sin broder Fabrizio præst. I 1638 fik han af Pave Urban VIII et embede i Peterskirken, som hans onkel Francesco Boccapaduli tidligere havde haft, og i 1644 blev han Kannik ved Santa Maria Maggiore, en stilling som han med Pave Clemens X's godkendelse fratrådte i 1672. Ottavio Boccapaduli døde i 1691 og blev begravet i familiegraven i Santa Maria in Aracoeli. (8)

------- Fabrizio Boccapaduli, født i 1622 som søn af Teodoro Boccapaduli og døbt i San Lorenzo in Damaso, blev i 1633 sammen med sin broder Ottavio præst. Efter en universitetseksamen i 1638 gav Pave Urban VIII ham et mindre embede ved Domkirken i Velletri og i 1640 flere andre embeder i Caserta. I 1649 blev han Underdiakon og Kannik ved San Giovanni in Laterano. I 1673 fik han et embede ved Anticoli af Pave Clemens X og i 1681 blev han af den franske Konge Ludvig XIV tilskødet noget af Abbazia di Clervac. Fra familien Colonna di Carbognaro fik han desuden ret til at benytte en del af deres kapel i San Giovanni in Laterano. Fabrizio døde i 1685 i sognet Santa Maria in Publicolis og blev begravet i Santa Maria in Aracoeli. (8)

------- Desiderio Boccapaduli, søn af Teodoro Boccapaduli og broder til Curzio Boccapaduli, blev født i 1623 og døbt i San Lorenzo in Damaso. Han blev klerk i 1633 og i 1642 af Francesco Barberini udnævnt til Kaptajn for et kompagni i hæren Le Milizie del Popolo Romano. I 1645 modtog han af Pave Innocens X et embede i Roccalcesio ved Ravenna. I 1653 fyttede han til Schweiz sammen med sin onkel Francesco Boccapaduli, der her var Pavelig udsending. I 1659 vendte Desiderio tilbage til Rom, hvor hans onkel Francesco sørgede for at han fik en pension i Cisterna. General Mario Chigi udnævnte ham i 1661 til Majorsergeant og Guvernør over Hæren i Romagna og Ferrara. Desiderio døde i 1669 i Rimini og ligger begravet i Kirken San Bernardino i Rimini. (8)
I Januar kvartal 1641 og i April kvartal 1647 var Desiderio Boccapaduli valgt til Caporione for Rione Sant'Angelo. (2)

------- Curzio Boccapaduli, søn af Teodoro Boccapaduli, blev født i 1625 og døbt i Kirken San Lorenzo in Damaso. I 1641 gik han i Kirkens tjeneste med tilladelse fra Monsignor Francesco Boccapaduli. I 1642 deltog han i soldaterkompagniet "del Popolo Romano", hvor hans broder Desiderio var kaptajn. I 1644 fik han af Pave Innocens X en pension og et kannike-embede i Sant'Antonio ved Piacenza, i 1647 fulgte han med Monsignor Francesco og sin broder Desiderio som legat til Schweiz. I 1649 vendte han tilbage til Rom for at fejre Jubelåret 1650 her. I 1661-1662 var han skatmester i Ospedale della Consolazione, men i 1663 forlod han påny Rom for i 1665 at blive Guvernør over Piombino. I Januar kvartal 1666 blev han, benævnt værende fra Rione Regola, Conservatore på Campidoglio, desuden var han 3 gange valgt til kvartersleder (Caporione): i Oktober kvartal 1643, i April kvartal 1651 og i April kvartal 1656, alle gange for Rione Sant'Angelo; samt i 1674 Vejmester. Curzio døde i 1675 og blev begravet i Santa Maria in Aracoeli i Cappella Rosci. Som arving valgte han onklen Francesco. (8)

------- Ersilia Boccapaduli, født 1626 som datter af Teodoro Boccapaduli, som lod hende døbe i Kirken San Lorenzo in Damaso. I 1651 blev hun nonne i Domenikanerklosteret Convento dell'Umiltà med navnet Suor Teodora Agnese. Hun modtog i 1680 en arv fra onklen Monsignor Francesco Boccapaduli. Ersilia døde i 1709. (8)

------- Tiberio Boccapaduli, født 1629 som søn af Teodoro Boccapaduli og døbt i sin sognekirke Santa Maria in Publicolis. I Januar kvartal 1645 og i Oktober kvartal 1649 var Tiberio valgt til Caporione for Rione Sant'Angelo og i April kvartal 1657 for Rione Ripa. I 1657 fik han af Kardinal Vincenzo Costaguti tildelt et embede i Kirken Sant'Eustachio. Tiberio vaar medlem af lægbroderskabet Compagnia del Salvatore og var i 1658 besøgsven for de fattige, i 1663 varetager af Broderskabets ejendomme i Rione Sant'Angelo, samt i 1675 Deputato ved Broderskabet. Men det var ikke hans eneste interesse, i 1697 var han Prior for Confraternita del Rosario i Santa Maria sopra Minerva og i 1698 Prodekan Kannik i San Giovanni in Laterano.
I 1687 overlod Kong Ludvig XIV af Frankrig ham en del af indkomsterne fra Abbazia di Clerac og han fik også indtægter fra andre kirkelige embeder. Tiberio Boccapasuli døde i 1705 og blev begravet i Santa Maria in Aracoeli. (8)

------- Prospero Boccapaduli, født 1630 som søn af Teodoro Boccapaduli og døbt i San Lorenzo in Damaso, båret til dåben af sin ældste broder Ottavio Boccapaduli og af Clelia de Rubeis (de Roschi). I 1633 blev han Kammerherere (Maestro di Camera) hos Vicekongen af Spanien Niccolò Ludovisi, men i 1664 vendte han tilbage til Rom som Administrator for Antonio Maria Altieri's arvinger. I 1676 beklædte han embedet som Maestro delle Strade og i 1680 fik han tildelt flere embeder af Pave Innocens XI, blandt andre et i Biskopdømmet Bisignano og et som Kannik i Santa Maria Maggiore. Prospero Boccapadulli var også medlem af lægbroderskabet Confraternita del Salvatore, hvor han i 1684 var en af lederne. Ved Monastero di San Silvestro in Capite var han Deputato, ved Collegio Salvati skatmester og ved Arciconfraternita della Concezione i San Lorenzo in Damaso ligeledes Deputato. Også hvervet som Caporione bestred han og det hele 6 gange (i Januar kvartal 1648, April kvartal 1649, Januar kvartal 1654, Juli kvartal 1655, Januar kvartal 1659 og Oktober kvartal 1659, hvor han desuden var leder : Priore dei Caporioni. Alle gange for Rione Sant'Angelo). Samt det som Conservatore i både Oktober kvartal 1693, benævnt som værende fra Rione Ripa, og i Januar kvartal 1698. Han var desuden i 1684 Kammerherre hos niecen Laura Caterina Altieri. Prospero Boccapaduli døde i 1715 og blev begrvet i Santa Maria in Aracoeli. (8)(2)

------ Vincenza Boccapaduli, født i 1633 som datter af Teodoro Boccapaduli og døbt i San Lorenzo in Damaso. Vincenza blev opdraget i Monastero di Sant'Anna hos sin tanta Clarice. I 1652 blev hun i Kirken Santa Maria delle Grazie gift med Grev Camillo Carandini kaldet Barigiani, som døde i 1662 og overlod til Vincenza at være værge for deres børn. I 1709 gjorde Vincenza testamente, hvori hun overlod alt til sin enearving Imperia Fiorelli. Samme år døde Vincenza i Casa Buongiovanni, i sognet ved Kirken San Luigi dei Francesi. (8)

------- Giovanni Boccapaduli, født i 1635 som søn af Teodoro Boccapaduli og døbt i San Lorenzo in Damaso af sin onkel Vincenzo de Rubeis og jordemoderen Isabella Fantacape. Han var 4 gange valgt til Caporione (i Januar kvartal 1668 for Rione Parione, i Januar kvartal 1669 og Oktober kvartal 1670 for Rione Sant'Angelo, samt i Januar kvartal 1677 for "Castello", dvs. Rione Prati), og i 1681 samt 1688 udnævnt til Conservatore ved Campidoglio, begge gange benævnt som værende fra Rione Sant'Angelo. I 1683 fik han en pension fra Biskopembedet i Bisignano, samt andre steder. I 1724 gjorde han testamente og året efter døde han i sit hjemsogn Santa Maria in Publicolis. (8)(2)

--------- Giuseppe Boccapaduli, født i 1636 som søn af Teodoro Boccapaduli i sognet Santa Maria in Publicolis og døbt i San Lorenzo in Damaso. I 1655 flyttede han til Città del Castello til sin onkel Monsignor Francesco Boccapaduli. I 1658 udnævnte Pave Alexander VII ham til Cavaliere della Milizia Aurea og Lateran- og Palatingreve. Samme år vendte Giuseppe tilbage til Rom og i Juli kvartal 1664 var han valgt til Caporione for Rione Borgo, i Oktober kvartal 1667 for Rione Trastevere og i Oktober kvartal 1671 for Rione Regola, samt - benævnt værende fra Rione Monti - i Oktober kvartal 1677 Priore dei Caporioni. I årene 1676-1680 var han leder af Ospedale del Salvatore. I årene der fulgte tilføjedes endnu flere æreshverv og titler, både som Conservatore (i Januar kvartal 1684 for Rione Trevi og i April kvartal 1690 for Rione Ponte) og ved forskellige lægbroderskaber (f.eks. Confraternita della Santissima Annunziata og Confraternita del Rosario alla Minerva, samt i 1710 Confraternita della Santissima Concezione i San Lorenzo in Damaso.
Giuseppe Boccapaduli blev i 1684 gift med Francesca, en datter af Giuseppe Bellarmini fra Montepulciano, og med hende fik han børnene Teodoro (født 1685), Agnese (født 1686 og i 1704 gift ind i Orsini-familien), Francesco (født 1687), Teresa (født 1688), Francesco (født 1689), Pietro Paolo (født 1690), Roberto (født 1692) og Fabrizio (født 1697). Francesca Bellarmini døde i 1713, mens Giuseppe selv døde i 1716 og begge blev begravet i familiegraven ("Tomba Boccapaduli") i Santa Maria in Aracoeli. (8)

--------------- Teodoro Boccapaduli, født i 1685 som søn af Giuseppe Boccapaduli og døbt i San Lorenzo in Damaso. I 1705 overlod Pave Clemens XI ham et Kannike-embede ved San Lorenzo in Damaso og i 1710 et andet i Santa Maria Maggiore. I 1731 blev han "Curatore" for Cappella dei Conservatori i Campidoglio og i 1740 udnævntes han af Pave Benedikt XIV til "Elemosiniere Segreto" ("Hemmelig Uddeler af almisser"). I 1742 fik han embede i Vatikanets skrivestue samtidig med at blive medhjælper til Underdiakonen ved Santa Maria Maggiore. (8) Den 2. Oktober 1734 fik Teodoro tilladelse til at foretage udgravninger efter sten, marmor, tuf, statuer, søjler, peperino-marmor, travertin, guld, sølv og andre typer af antikviteter på sin ejendom udenfor Porta Maggiore ved siden af Collegio Capranica's ejendom. (10,5)

---------------- Agnese Boccapaduli, født i 1686 som datter af Giuseppe Boccapaduli, blev døbt i Kirken San Lorenzo in Damaso af Prins Egidio Colonna og opdraget i Monastero di Tor de' Specchi. I 1704 blev hun gift med Domenico Maria Orsini di Mugnano, Herre over Penna. Ægteskabet blev barnløst og han døde i 1729. (8)

---------------- Francesco di Giusppe Boccapaduli, født i 1687 som søn af Giuseppe Boccapaduli og døbt i San Lorenzo in Damaso, men døde efter blot 20 dage. (8)

---------------- Teresa Boccapaduli, født i 1688 som datter af Giuseppe Boccapaduli og døbt i San Lorenzo in Damaso, blev opdraget i Monastero di Tor de' Specchi og i 1707 gift med Francesco Maria Febei fra Orvieto. Teresa døde i 1729 og blev begravet i Kirken San Domenico i Orvieto. (8)

---------------- Francesco di Giuseppe Boccapaduli, født i 1689 og som sin afdøde storebror, hvis navn han fik, døbt i San Lorenzo in Damaso. I 1699 gik han i Kirkens tjeneste og blev i 1705 en af lederne af lægbroderskabet Compagnia del Salvatore, Samme år blev han af Roms Viceregent Monsignore Domenico Belisario Belli optaget som munk. Han døde i 1752 i Venedig. (8)

---------------- Pietro Paolo Boccapaduli, født i 1690 i sognet Santa Maria in Publicolis som søn af Giuseppe Boccapaduli og døbt i San Lorenzo in Damaso. I 1699 indtrådte han i den kirkelige hær og i første del af 1700-tallet fik han flere hæderfulde hverv, såsom Priore dei Caporioni i Januar kvartal 1714, Deputato ved Monte di Pietà i 1717 og ved Monastero della Purificazione og Monastero di Tor de' Specchi, samt i Juli kvartal 1720, i Januar kvartal 1732 og i Juli kvartal 1737 som Conservatore ved Campidoglio. I 1722 var han desuden Camerlengo og skatmester for Arciconfraternita del Gonfalone. I 1727 indgik han ægteskabskontrakt med Maria Laura del Pozzo, en datter af Cosimo Antonio Pozzi, som han ægtede i Kirken Santa Maria in Via. Bruden bragte som medgift en serie malerier af Nicola Poussin, som havde tilhørt hendes slægtning Cassiano del Pozzo's samling, ind i Boccapaduli-familiens eje. Parret blev forældre til sønnerne Luigi og Giuseppe Boccapaduli. Pietro Paolo døde efter 1762, hvor han først var Deputato og derefter Præsident for Uld-lauget, Collegio dell'Arte della Lana. (8).(2). Hustruen Maria Laura døde i 1771. (9)
Pietro Paolo var i 1748 Cavaliere i La Guardia Pontificia og kirkeværge på Campidoglio. (1).

--- Giuseppe Boccapaduli, søn af Pietro Paolo Boccapaduli og Maria Laura del Pozzo, blev den 22. April 1754 gift med Margherita Sparapani Gentili. (8). Giuseppe virkede som Conservatore ved Campidoglio i flere perioder, først i April kvartal 1760 og senere fra 1. Juli 1802. Den 27. December samme år modtog han i denne egenskab et brev fra Grev Carpegna, der ønskede at fratræde sin stilling som Conservatore. Endelig bestred Giuseppe Boccapaduli dette hverv fra 1. Januar 1807. (2). Ifølge Geni.com var Giuseppe født i 1729 og døde den 10. Marts 1809. Han var gift med Marherita Sparapani Gentili, der i 1753 havde arvet landstedet Villa Gentili, beliggende udenfor Porta San Lorenzo. Ægteskabet var barnløst.

--- Luigi Boccapaduli, der var søn af Pietro Paolo Boccapaduli og Maria Laura del Pozzo, døde den 17. November 1809 som den sidste af sin familie. (1). Luigi blev født i 1748 og på et tidspunkt gift med Andreana Gorzi. Ægteskabet var barnløst. (9)

---------------- Roberto Boccapaduli, født i 1692 som søn af Giuseppe Boccapaduli og døbt i San Lorenzo in Damaso. I 1699 gik han i Kirkens tjeneste og i 1715 fik han forskellige kirkelige embeder og blev blandt andet notar på Capitol. I 1726 fik han borgerskab i Camerino og ægtede i Kirken Santa Caterina della Rota Paola Cardelli, som var enke efter Gian Pietro degli Atti. I sin nye by bestred han også forskellige embeder i 1731. I 1754 skrev han testamente og døde senere samme år, efterladende alt til sin nevø Giuseppe Boccapaduli. (8)

---------------- Fabrizio di Giuseppe Boccapaduli, søn af Giuseppe Boccapaduli, blev født i 1697 og holdt over dåben af Monsignor Giovanni Paci, der var Kannik ved San Giovanni in Laterano. Han døde i 1707 og blev begravet i Santa Maria in Aracoeli. (8)

--- Gaspare Boccapaduli, født i 1598 som søn af Fabrizio Boccapaduli og døbt i San Lorenzo in Damaso. Han døde dog dagen efter og blev begravet i sin sognekirke Santa Maria in Publicolis. (8)

--- Francesco Boccapaduli, som var Biskop i Città di Castello i 1638 og derefter Pavelig udsending ("Nuntius") i Venedig. (5) (1). Han var født i 1600 som søn af Fabrizio Boccapaduli og blev døbt i Kirken Santa Maria in Publicolis. I 1612 fik han af Pave Paul V et embede i Peterskirken og i 1616 et andet i Domkirken i Velletri. I 1618 blev han medlem af Accademia degli Intriganti. I de følgende år fik han det ene embede efter det andet, indtil han blev præsteviet i 1638 og i 1641 af Pave Urban VIII udnævnt til Legat i Schweiz. I 1648 tog han i sit hus nevøen Desiderio og i 1672 forlod han posten i Città del Castello efter året tidligere at være vendt tilbage til Rom. I 1675 udnævnte Pave Clemens X ham til Ærkebiskop i Athen, samme år som han blev arving til nevøen Curzio Boccapaduli's efterladenskaber. Selv gjorde han testamente i 1677 ved notaren Giovanni Matteo Massari og efterlod nu al sin ejendom til nevøen Giuseppe Boccapaduli med flere. Herefter døde Francesco Boccapaduli i 1680 og blev begravet i Santa Maria in Aracoeli. (8)
Den 20. Oktober 1621 fik brødrene Teodoro og Francesco Buccapadulis tilladelse fra Antik-Kommissionen til på familiens vingård ved "Thermas Antoniana" (Caracalla's Thermer) at grave efter marmorsten og statuer. (10,4)

--- Vincenzo Boccapaduli, født i 1602 som søn af Fabrizio Boccapaduli og døbt i familiens sognekirke Santa Maria in Publicolis, båret til dåben af sin slægtning Muzio Boccapaduli og af Laura de Fabi. Vincenzo levede ikke så længe og døde allerede i 1603. Han ligger begravet i sin dåbskirke. (8)

--- Niccolò Boccapaduli, der var født i 1604 som søn af Fabrizio Boccapaduli og blev døbt i Kirken Santa Maria in Publicolis. Han døde allerede i 1605 og blev begravet i samme Kirke. (8))

Cesare Boccapaduli, som i Oktober kvartal 1650 var valgt til Caporione for Rione Sant'Angelo. (2)

I 1746 ophøjedes Familien blandt Roms adelige slægter og fik titel af Grever. (5)

Boccapaduli-familien uddøde i 1809.

Litteratur om Boccapaduli-Familien:
(x) Ait, Ivana e Manuel Vaquero Pineiro: Dai Casali alla Fabbrica di San Pietro - I Leni: Uomini d'affari del Rinascimento. - Roma: Roma nel Rinascimento, 2000.
- side 66.
(1) Amayden, Teodoro: La Storia delle Famiglie Romane. Ristampa fotomeccanica, Arnaldo Forni Editore, 1979. Oprindelig udgivelse: Roma, Collegio Araldico. Bd.1-2 i ét bind.
- side 146-151.
(9) Balestra, Alessandro Marini: Vicende delle famiglie Boccapaduli e Guerrieri tra Sette e Ottocento. - på: www.gruppodeiromanisti.it - søg Boccapaduli).
Bicci, Marco Ubaldo: Notizia della famiglia Boccapaduli patrizia romana, Roma 1762.
Carpaneto, Giorgio: I palazzi di Roma. 3.edizione. Newton Compton editori, 1998.
- side 70-71.
(2) De Dominicis, Claudio: Membri del Senato nella Roma Pontificia. Roma, 2009.
- side 287 (index) m.fl.
(8) De Dominicis, Claudio: Schede biografiche sciolte. Accademia Moroniana.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione XI S. Angelo / a cura di Carlo Pietrangeli. - 4. edizione, 1984. ----- side 54-56.
Lanciani. Rodolfo (Amedeo): Storia degli scavi di Roma, e notizie intorno le collezioni romane di antichità. Roma, Edizioni Quasar.
(10,1) Volume Secondo: 1531-1549. 1990. --- Side 36, 39, 46, 73, 78, 86, 87, 88.
(10,2) Volume Terzo: 1550-1565. 1990. --- Side 214.
(10,3) Volume Quarto: 1566-1605. 1992. --- Side 22, 23, 29, 105.
(10,4) Volume Quinto: 1605-1700. 1994. --- Side 82, 109, 275.
(10,5) Volume Sesto: 1700-1878. 2000. --- Side 55, 56, 115.
(4) Modigliani, Anna: I Porcari. Storia di una famiglia romana tra Medioevo e Rinascimento. Roma, "Roma nel Rinascimento", 1998.
- side 96, 103, 255.
(3) Rendina, Claudio: I Palazzi storici di Roma. (Quest'Italia, collana di storia, arte e folclore, n.317). Newton & Compton Editori, 2005.
- side 308, 345, 486, 522.
(6) Rendina, Claudio: I Papi, storia e segreti. Newton Compton editori, 5.ed., 1990.
- side 410.
(5) Rendina, Claudio: Le grandi famiglie di Roma. Newton & Compton Editori, 2004.
- side 111-112.
(7) Cardinals of The Holy Roman Church.