|
|
|
Monastero di Sant'Apollonia - nu forsvundet Kloster - (Via del Moro / Piazza dell'Apollonia) --- Se mellem nr. 21 og 23 på Kort over Trastevere-Turen --- |
|
Kirken Sant'Apollonia og det dertil knyttede kloster Monastero di Sant'Apollonia eksisterer ikke længere. Bygningerne blev delvist revet ned i 1888 og ombygget samt erstattet af et lejlighedskompleks, som kan ses på Piazza dell'Apollonia nr. 13 og nr. 36A, hvor den fremspringende bygning har taget Kirkens plads, mens de omliggende bygninger har indtaget Klosterets grund. Monastero di Sant'Apollonia var indrettet i det hus, som den fromme romerinde Paluzza Pierleoni ejede her i begyndelsen af 1300-tallet. I Klosteret samledes en gruppe af franciskanske lægsøstre, de såkaldte "monache del terzo ordine di San Francesco". Det fortælles, at maleren Raphaels model og elskerinde, kaldet "La Fornarina", efter malerens død i 1520 flyttede ind hos nonnerne her, hvor mange syndige kvinder tilsyneladende kunne finde ro på deres gamle dage. Under Pave Pius V (1566-1572) blev søstergruppen pålagt at leve som nonner i klausur og i 1582 byggedes der ved siden af Klosteret en lille Kirke, som blev viet til Sant'Apollonia og Santa Chiara. Til Klosteret knyttedes desuden en anden lille nærliggende Kirke, viet til San Cristoforo. Til Klosteret var også tilknyttet en lille begravelsesplads og ved nybyggeriet omkring komplekset har man fundet knogler fra de dengang her begravede nonner. Det var i dette Kloster, at nonnerne klædte den Madonna-statue, som benyttes ved Festa de' Noantri, i de kostbare festklæder, iført hvilke hun blev båret og sejlet i procession på denne særlige trasteverinske festdag. I 1669 blev nonnerne fra Monastero di San Giacomo delle Muratte flyttet til Monastero di Sant'Apollonia, fordi deres kloster i nærheden af Trevifontænen skulle rives ned. Efter den italienske eventyrer Alessandro Cagliostro's død i 1795, søgte hans enke, den smukke Lorenza Serafina Feliciani, tilflugt i Monastero di Sant'Apollonia. Hvad der videre blev af hende, vides ikke, men det fortælles, at hun går igen i gaderne omkring det gamle kloster og det der nu er Teatro Belli. I 1798 måtte nonnerne rømme bygningerne, som blev indtaget af de franske besættelsesstyrker, der benyttede komplekset som kaserne med deraf følgende mange skader. Efter at den franske hær var draget bort, købte Grevinde Andosilla bygningerne og overgav dem til den religiøse sammenslutning af lægsøstre Congregazione del Sacro Cuore di Gesù. Komplekset var imidlertid for småt til denne sammenslutning og i stedet endte ejerne med at blive Institutionen Opera Pia Regina Margherita, der i 1888 lod bygmesteren Luigi Angelini stå for en fuldstændig ombygning af ejendommene. I midten af 1800-tallet skal bygningerne have huset den tobaksfabrik, til hvilken Pave Pius IX senere lod opføre en ny bygning ved Piazza Mastai. I 1875 havde en politisk organisation til huse i det gamle Monastero di Sant'Apollonia og her boede Garibaldi og holdt en tale til romerne. Til minde om denne begivenhed er der opsat en indskriftsplade i Teatro Bellini's foyer. Den gamle Kirke blev ved denne ombygning omdannet til et lejlighedskompleks og fik en ny facade med hovedindgang i Nr.36A, mens nogle af klosterbygningerne i begyndelsen af 1900-tallet blev overtaget af Teatro Belli (Nr.11), som senere blev lukket, men genopstod i 1960'erne og stadig fungerer idag.
Litteratur om Monastero di Sant'Apollonia: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|